Hvad er plastmaling?

Plastmaling (akrylmaling) er betegnelsen for en stor gruppe malinger, som produceres i mange udgaver til forskellige opgaver, bl.a. facader, udvendigt træværk, vægge, lofter og indvendigt træværk. Plastmaling i forskellige former er de mest anvendte typer maling i dag. 

Fælles for de fleste typer er, at bindemidlet er en opløsning af mikroskopiske plastpartikler i vand. Derudover tilsættes forskellige fyld- og farvestoffer. Plastmaling til udendørs brug tilsættes såkaldte fungicider, som skal forhindre dannelse af mug og skimmel på overfladen. 

Når vandet i malingen fordamper/tørrer, klæber plastpartiklerne sammen til en næsten uopløselig malingsfilm som et plastlag, der lægger sig oven på det behandlede materiale, men ikke trænger ind i det. Dette lag kan være mere eller mindre åbent, dvs. at det behandlede materiale til dels kan afgive eventuel fugt gennem plastmalingen. 

Når det gælder facademalinger, betegnes plastmaling som en diffusionsåben maling, men den er det ikke i samme grad som fx kalk-, silikat-, silikone- og cementpulvermaling. Plastmaling kan bruges på langt de fleste underlag, både cementpuds og beton samt vandskurede og tidligere malede overflader. Underlaget skal være godt og fast, for at malingen hæfter ordentligt. 

Hvordan påvirker plastmaling miljøet?

I en rapport fra 2015 slår Miljøstyrelsen fast, at plastmaling er blandt hovedkilderne til udledning af mikroplast i naturen. 

En del af mikroplasten når ud til hav og vandmiljøer via vores rensningsanlæg, når man fx skyller pensler og malerbakker i håndvasken, der fører vandet ud i kloakken.

Praktiske egenskaber for plastmaling 

  • Fås i de fleste farver fra forskellige producenter.
  • Underlaget skal normalt behandles med en egnet grunder.
  • Påføres med pensel, rulle eller sprøjte.
  • Værktøj rengøres med vand og sæbe.
  • Tørretid (omtrentlig, afhænger af produkt): Støvtør efter 1 time, kan overmales efter 6 timer og er gennemhærdet efter flere døgn.
  • Sikkerhedskode: MAL 00-1 som gives produkter med den laveste risiko. 

Fordele ved plastmaling  

  • Gode vand- og smudsafvisende egenskaber.
  • Robust og slidstærk.
  • Generelt miljøvenlig.
  • Meget stort udvalg af farver.
  • Nem at arbejde med og påføre.
  • Fortyndes med vand.
  • Nem at tørre af, hvis der spildes eller sprøjtes.
  • God slidstyrke og stor fleksibilitet, dvs. at malingen efter tørring er elastisk og derfor kan følge bevægelser i underlaget. Risikoen for, at malingen krakelerer, er dermed mindre.
  • Når malingen er tør, vil den normalt kunne tåle afvaskning. Jo blankere malingen er, jo mere vaskbar.
  • Til facadebrug har malingen den fordel, at den kan påføres de fleste underlag, også selvom de har været malet med andre typer maling. 
  • Nemt at rengøre pensler og ruller, da de blot skal vaskes i rent vand.

Ulemper ved plastmaling  

De forskellige typer plast- og akrylmaling har varierende egenskaber, men nogle træk er fælles for hele gruppen, bl.a.:

  • Plastmaling er generelt forholdsvis tæt, og derfor tillader de fleste plastmalinger ikke det malede materiale at "ånde" eller "transportere" fugt igennem plastlaget (de er ikke så diffusionsåbne). Derfor er det vigtigt at vælge den rigtige plastmaling til lige netop den overflade/det materiale, du skal male.
  • Er mindre egnet til facader på ældre huse og mure med fugtproblemer end mere diffusionsåbne malinger som silikat- og silikonemaling.
  • Malingen bliver mærkbart mindre diffusionsåben, når der males i flere lag eller meget tykke lag. 
  • Plastmaling til træværk flyder ikke altid så let sammen som oliemaling, hvilket kan give striber i malingen. 

Hvad bruges plastmaling til?  

Til maling af lofter og vægge er plast- og akrylmaling nu om dage næsten altdominerende. 

Strengere miljøkrav og et næsten totalt farvel til maling med opløsningsmidler (terpentin osv.) på det professionelle marked har betydet, at plast- og akrylmaling også er det mest almindelige til indvendigt træværk og meget ofte bruges til udvendigt træværk. Supplerende produkter som grundmaling, vævfylder og klæber er efterhånden også plastbaseret. 

Til facader kan plastmaling bruges på de fleste underlag, hvor der er krav om en vejrbestandig og robust overfladebehandling, og hvor murværket ikke har problemer med opstigende fugt fra jorden el.lign. 

Hvor er plastmaling traditionelt blevet anvendt?  

I starten af plastmalingens historie i midten af 1960'erne og fremefter var det især udvendige vinduer og døre, som blev malet med plastmaling, fordi dækkeevnen var god, og malingen var nem at påføre og frem for alt vandbaseret.

Det skulle så hurtigt vise sig, at plastmalingen havde den uheldige egenskab, at den dels ikke trak ind i træet (den hæftede dårligt på underlaget), dels at "plastlaget" var så tæt, at det forhindrede det malede træ i at afgive fugt. Der opstod af denne grund rigtige mange rådskader i træværk. Der er sidenhen sket en stor udvikling i plastmaling.

Indvendigt blev den billige plastmaling hovedsageligt anvendt til lofter, der i 1960'erne oftest blev lavet med gipsplader, og til de nye typer indvendige vægge af fx spånplader. Resultatet var et meget dårligt indeklima på grund af afgasning af flygtige stoffer, der kunne irritere slimhinder og åndedræt og give lugtgener. På daværende tidspunkt var der miljøkravene ikke særligt omfattende, så der var et stort spillerum for, hvad producenterne kunne tilsætte malingen. 

Disse forhold er dog i tidens løb gennem målrettet produktudvikling blevet ændret radikalt. 

Hvilke konsekvenser kan forkert anvendelse af plastmaling have?  

Bruges plastmaling på en facade - en ydervæg - som ikke er tilstrækkeligt afrenset, eller som har problemer med fugt, er der risiko for dårlig vedhæftning, afskalning, blærer og ophobning af fugt i murværket. 

På udvendigt træværk kan forkert anvendelse føre til dårlig vedhæftning og afskalning.  

Hvad kan du gøre, hvis plastmalingen på ydervæggen skaller af?  

Det bedste, du kan gøre, er hurtigst muligt at rense ydervæggen af ind til det rene pudslag eller murstenene. Tag evt. en fagmand (malermester eller byggesagkyndig) med på råd, og overvej at skifte til en anden malingstype, der bedre tillader facaden at ånde. 

Vær opmærksom på, at det er vigtigt, at bunden er gennemtør, før du maler facaden igen. Det kan tage op til et år eller mere at få luftet facaden igennem, så den ikke længere har ophobet fugt. Skal der laves reparationer på facaden, bør disse laves med det samme, så de også kan nå at tørre helt igennem. 

Hvordan finder du ud af, om facaden på din bolig er malet med plastmaling? 

På grund af plastmalingens tætte struktur er der muligvis dannet blærer, som der måske er ophobet vand i, og malingen har dermed sluppet underlaget. Afskalningen vil oftest forekomme i større flager, og på pudsede facader kan pudsen have løsnet sig på grund af vandophobning bag malingen. 

Du kan også teste underlaget ved at påføre et par dråber af opløsningsmidlet xylen. Bliver malingen blød og tyggegummiagtig, er der tale om vandbaseret akrylplast. Xylen er et meget skrapt middel, så undgå at indånde det og brug handsker.