Hvorfor er det vigtigt at vælge den rette maling eller kalk til facaden? 

Hvis du vælger en forkert maling til din pudsede facade, kan det give problemer. Malingen kan fx begynde at skalle af og pudsen kan løsne sig. Det gælder også den oprindelige puds, som måske har siddet der i mange år, inden facaden blev malet. Der kan være flere årsager til den slags problemer: 

  • Malingen kan ikke binde på pudsen. Det sker typisk, hvis der er tale om en ren kalkpuds, eller hvis facaden har været kalket eller malet med limfarve. Det er nemt at se, da malingen slet ikke vil hænge fast. Den ruller simpelthen af. 
  • Der er valgt en type maling, som ikke er diffusionsåben. En hel tæt maling kan give skader på boligen. Hvis der er mindre revner i malingen kan fugten trænge ind bag den tætte maling. Og fordi malingen er tæt, har fugten svært ved at fordampe. Følgevirkningen kan være at malingen skaller af. I frostvejr kan det tillige give anledning til frostsprængninger i overfladen, fordi fugten ikke kan diffundere ud af murens sten og puds
  • Facaden er blevet malet, inden pudsen har været tilstrækkelig tør. Det kan give udslag i en form af saltudblomstringer på facaden. Man anbefaler først at male en pudset eller vandskuret facade et år efter, at den er behandlet. Anden årsag til saltudblomstringer er fugt, der trænger op via fundamentet fra den omkringliggende jord og vasker saltene i cementen ud. Det kan også i særlige tilfælde skyldes saltning.

Hvilken type kalk eller maling er facaden behandlet med tidligere? 

Når pudsen er renset og repareret, er den efter den nødvendige tørre og hærdeperiode klar til en ny overflade med kalk eller maling. Det er en fordel at vide, hvilken type overfladebehandling facaden tidligere har fået. Det er bedst at anvende den samme malingstype til vedligeholdelse af facaden som hidtil brugt, fordi samme typer maling binder bedst på hinanden. 

Der findes en del forskellige overfladebehandlinger til pudsede facader som har følgende kendetegn: 

  • Kalk danner tynde og meget porøse lag. En flage kalk brækker meget let. Du kan ridse i overfladen med en negl, og du kan nulre flager af kalken til pulver mellem to fingre. Det kan være meget svært, at få maling til at binde på kalk. Man benyttede kalk i landbrugsbygninger, fordi det samtidig havde en desinficerende effekt. Det er desværre en noget mere krævende opgave at kalke. Kalkning efterlader en diffusionsåben overflade.
  • Plast- og akrylmaling er typisk mere blank og danner lange revner med opbøjede kanter. Der kan også være bobler i malingen. Hvis du brænder en flage maling, lugter det af plastik. Malingen opløses, hvis du gnider på den med en klud med lidt sprit. Det gør olieemulsionsmaling dog også (se afsnittet længere nede).
  • Silikatmaling danner ikke synlige lag og er diffusionsåben.
  • Cementpulvermaling danner tynde lag, der er mindre porøse end plastmaling. Det er sværere at ridse i en flage maling og nulre den til pulver.

Det kan være svært at vurdere, hvilken type maling der er brugt, især hvis man ikke har den store erfaring med maling. Hvis du er usikker, kan du kontakte en malermester eller et byggecenter, som kan vejlede dig om, hvilken type behandling der er bedst for din facade. Tag eventuelt et stykke af malingen med.

Hvilken type kalk eller maling skal du vælge, og hvordan gør du?

Før facaden er klar til en ny gang overfladebehandling, er det vigtigt, at eventuelle skader på den bliver udbedret først. Løs puds og maling skal fjernes, så den nye overflade ikke skaller af. 

Er facaden pudset, så tjek for revner, løs puds og andre skader. Sørg for at udbedre alle skader, før du går i gang med malerarbejdet. Hvis det er et tykt lag puds, skal det bygges op fra grunden på den rigtige måde. Vær sikker på, at evt. reparationer er helt tørre, og at pudsen er hærdet ordentlig af. Afhængig af pudstykkelsen kan der gå op til 3-4 uger, før overfladen er helt tør. Er det blot et tyndt lag puds, tager det knap en 1 uge for pudsen at hærde. Disse tørre og hærdningstider er minimumstider.

Til småreparationer og vedligeholdelse er det som regel nødvendigt at bruge den samme type maling, som der er brugt tidligere, hvis resultatet skal blive pænt. Du vil dog næsten altid kunne se en farveforskel på den nye og gamle maling, selv om det er fra samme malerbøtte, fordi malingen bliver bleget. Hvis du derimod skal i gang med en gennemgribende renovering af facaden, kan du overveje at skifte til et andet produkt. I den situation og ved større reparationer kan det være en god idé at kontakte en malermester og evt. også en murermester for at få vejledning. Husk, at hvis du maler med en diffusionsåben maling ovenpå en almindelig plastmaling, skal den gamle maling fjernes for at opnå en diffusionsåben overfladebehandling.

Generelt var det tidligere bedre at lade facaden stå med rå puds, end at male den. Sådan er det heldigvis ikke længere. Selv om man anvender en diffusionsåben maling, vil hvert lag maling naturligvis give en mere tæt overflade. Mange lag maling reducerer malingens diffusionsåbning og øger risikoen for, at fugt kan hobe sig op i facadens puds og murværk. Hvis malingen renses helt af, starter man altså forfra med en meget diffusionsåben facade. Malet med en moderne diffusionsåben maling er risikoen for afskalnings- og fugtskader således minimeret. En malet facade ser pænere ud og er lettere at holde ren. Især de nye malingtyper der har en meget glat overflade der også gør det sværere for snavset at blive siddende. 

Kalk 

Hvis facaden er kalket, er det som regel en god idé at kalke den igen frem for at prøve at fjerne kalken for at kunne erstatte den med maling. Det er som regel nok at børste facaden ren for støv og løstsiddende, gammel kalk, før du kalker. Der er dog et par undtagelser: 

  • Hvis der er store, tykke, løse kalkflager, skal de skrabes væk, før du kalker. Underlaget for den nye behandling skal være fastsiddende på muren. 
  • Hvis den kalkede facade tidligere har været repareret med en cementholdig mørtel, kan det være nødvendigt at hugge den væk og reparere hullerne med ren kalkmørtel eller en såkaldt hydraulisk kalkmørtel, før du kalker. Kalk sidder nemlig ikke særlig godt fast på mørtel, som indeholder meget cement. Hydraulisk kalkmørtel kan hærde uden tilgang af luft. Den er meget langsomt hærdende og stærkere end almindelig kalkmørtel, som hærder ved hjælp af luftens CO2. Jo mere cement der er i mørtlen, jo mere grå er den. 
  • Hvis facaden er malet, skal du først rense malingen af ved at skrabe eller sandblæse facaden (vådsandblæsning), før du kalker. Du kan evt. kombinere de to afrensningsmetoder. Der kan også benyttes en facadefræser med støvsuger.
  • Se også www.slks.dk

Fordelene ved kalkning er, at den er helt diffusionsåben. Kalk har en antiseptisk virkning, så den i et vist omfang forhindrer vækst af mug og skimmel. 

Ulemperne ved kalkning er, at kalken smitter af. Og kalken vaskes af, hvis den får store vandpåvirkninger. Har du fx et hus med et lille udhæng, vil regnen løbe ned af væggene og kalken vil forholdsvis hurtigt blive vasket af. 

Plastmaling 

Akrylplastmaling er en af de mest almindelige facademalinger. Den er meget holdbar, smudsafvisende, regntæt og alligevel diffusionsåben. Malingen kan hæfte både på en ny og en tidligere malet facade og på beton, puds og cementpuds, men det kræver, at overfladen er helt fast og grundigt renset. Se dog vejledningen på malerbøtten. Flere malingtyper anbefaler at der males med en til malingen egnet grunder.

Hvis facaden tidligere har været malet, skal du gøre den ren med et grundrengøringsmiddel, før du maler igen. Facaden skal også være renset for løs maling. 

Hvis facaden er kalket eller af andre grunde har en porøs overflade, der smitter af, skal du først rense den og grunde den med en speciel grundingsmaling, ellers vil malingen ikke kunne hæfte på den kalkede facade og vil derfor skalle af. 

Silikatmaling og cementpulvermaling 

Silikatmaling og cementpulvermaling kan kun bruges på facader, der tidligere er blevet behandlet med præcis den samme type maling samt på helt ubehandlede overflader såsom nyreparerede pudsede facader, beton, letbeton el.lign. Disse typer maling kan altså hverken bruges oven på andre typer maling eller på en kalket facade. 

Olieemulsionsmaling

Olieemulsionsmaling er god til problematiske overflader, der smitter svagt af eller er lettere porøse. Det kan fx være ovenpå kalk eller cementpulvermaling. Du kan male med olieemulsionsmalingen ovenpå afsmittende og porøse overflader uden først at rense facaden i bund. Overfladen må dog ikke smitte alt for meget af. 

Olieemulsionsmaling er også god, hvis du ikke er helt klar over, hvad der er malet med tidligere. Før du maler, skal du sikre dig, at overfladen er tør, fast og bæredygtig. Det gør du ved at fjerne løstsiddende kalk og andre løse partikler. Du kan ikke male på en nypudset overflade, da pudsens indhold vil påvirker olien i malingen. Olieemulsionsmaling fås normalt i mange farver og giver en diffusionsåben, vaskbar og helmat overflade med et kalket udseende. Den hæmmer desuden mug og skimmelvækst. Hvis underlaget ikke er diffusionsåbent, bliver overfladen ikke diffusionsåben selv om den afsluttende maling er det.