Beredskabsstyrelsen anbefaler, at hver husstand som minimum har forsyninger til at klare sig i tre døgn, hvis der opstår en krise, som går ud over forsyningen af eksempelvis vand, strøm og madvarer. Anbefalingen er ca. 9 liter vand pr. person og mad, der kan holde sig i længere tid uden for køleskab og fryser, og som ikke kræver tilberedning – fx konserves eller knækbrød.

For mange danskere kan det dog volde hovedbrud at finde ud af, hvor den ekstra mad og vand skal opbevares godt i boligen. Hver tredje peger i en YouGov-undersøgelse om prepping fra Videncentret Bolius fra 2025 på, at pladsproblemer er en af de største ulemper ved prepping. 

Men inden du begynder at overveje udbygning eller ombygning af din bolig, er det en god idé at stille skarpt på den plads, du sandsynligvis allerede har til rådighed, hvor dåser, tørvarer og flasker normalt sagtens kan opbevares.

Brug de skjulte kvadratmeter til lager af mad og vand til krise

Et godt sted at starte er at tænke kreativt inden for de eksisterende rammer og udnytte den plads, du allerede har i boligen, for der er altid huller, der ikke er udnyttet optimalt. Først og fremmest kan dit nødberedskab sandsynligvis indgå som en del af din eksisterende husholdning i køkkenskabe og -skuffer. Hvis du sørger for et nogenlunde rul af din beholdning af fx konserves og knækbrød og løbende køber lidt ekstra ind, er du dækket rigtig fint ind, hvis krisen rammer. 

Dernæst kan du gennemgå din bolig minutiøst og tænke den i lag fra gulv til loft for at finde uudnyttet plads. Hvad er fx potentialet for at gemme et nødberedskab af konserves og vandflasker i bedrollers under sengen, i skabet under skjorter og kjoler eller på toppen af køkkenskabe, som ikke når helt op til loftet? Det kan også være, at du har ekstra plads under trappen i entreen.

Gode råd om opbevaring af mad og vand

Uanset, hvor du stiller forsyningerne, er der nogle grundlæggende regler, som gør det mere sikkert at opbevare vand og mad:

  • Vælg en fast plads i boligen, så du har overblik, og forsyningerne er lette at finde, når du har brug for dem.
  • Opbevar tørt, køligt og mørkt – undgå fugtige kældre, varme lofter og uisolerede skure.
  • Brug tætsluttende plastkasser eller beholdere for at beskytte mod fugt og skadedyr.
  • Sæt dig ind i, hvilke varer der kan holde sig i flere år, og hvilke der skal udskiftes hyppigere.
  • Rotér lageret løbende, så du bruger de ældste varer først.
  • Tjek emballagen og udskift, hvis der er tegn på rust, fugt eller skader.

Opbevar ikke vand og fødevarer disse steder

  • Fugtige kældre med risiko for skimmelsvamp eller oversvømmelser.
  • Loftsrum uden isolering, hvor temperaturen svinger kraftigt mellem sommer og vinter.
  • Uisolerede skure eller udhuse, hvor fugt, frost og skadedyr kan trænge ind.
  • Direkte på gulvet – især i kælder eller skur, hvor vand eller kulde kan trække op.
  • Tæt på varmekilder eller vinduer, hvor lys og varme kan forringe holdbarheden.

Kælder, loft og skur kan – i nogle tilfælde – bruges til prepping

Mange boliger har også kælderrum, loftrum eller skure, som er fristende at bruge til opbevaring af ens nødberedskab, men ikke alle steder er lige velegnede. 

En tør kælder kan være god til både mad og vand, men fugt og risiko for oversvømmelser kan hurtigt ødelægge beholdningen. Derfor bør du undgå fugtige kældre og sørge for at stille fødevarer i plastkasser på hylder eller paller, så de ikke får kontakt med kulde og fugt fra gulvet.

Loftet kan bruges, men vær opmærksom på de store temperatursvingninger, der er, hvis loftet er uisoleret. Vand holder sig bedst ved stabile, kølige forhold, så flasker bør ikke stå i årevis på loftet uden rotation. 

Et skur eller udhus kan også virke oplagt, men her er risikoen for skadedyr, fugt og ekstreme temperaturer væsentligt højere. Hvis du vil bruge et skur, skal det være godt forseglet og uden tegn på dyr eller skimmelsvamp.

Hvis du vil benytte fx loftrum eller kælderrum, er det vigtigt, at din vand og dine fødevarer bliver opbevaret i kraftige plastikkasser, der er forseglet godt. Men vær opmærksom på, at skadedyr som rotter nemt kan gnave sig igennem plastik, og møl kan flet inde vej til fx mel og andre tørvarer.