Når du bor i lejlighed, kan tanken om at preppe til en eventuel krisesituation virke uoverskuelig, for hvor skal du dog stille det ekstra vand og mad, når kvadratmeterne i forvejen er knappe? 

Det er en udfordring, mange kender. En undersøgelse om prepping, som YouGov har foretaget for Videncentret Bolius i 2025, viser, at næsten halvdelen af dem, der bor i etagebyggeri, oplever manglende plads som en af de største ulemper ved prepping. 

Men faktisk behøver det hverken at fylde hele dit hjem eller kræve store ombygninger at være lidt bedre forberedt.

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at du som minimum har forsyninger til tre døgn. Det svarer til cirka ni liter vand pr. person samt mad, der kan holde sig uden køl og ikke kræver tilberedning – fx konserves eller knækbrød. Heldigvis kan en stor del af det integreres i den daglige husholdning. Køber du lidt ekstra, når du alligevel fylder køkkenskabene, og sørger for at bruge det ældste først, har du allerede et solidt udgangspunkt.

LÆS OGSÅ: Så meget fylder et madlager til tre dage

Hvad kan du opbevare hvor?

  • I selve lejligheden er det oplagt at opbevare både mad og vand. Konserves, pasta og andre tørvarer holder sig fint i køkkenskabe eller i kasser under sengen, så længe de står mørkt og tørt. Vand på flasker kan gemmes i skabe eller i hjørner, hvor temperaturen ikke svinger for meget.
  • Kældre og lofter kan i nogle tilfælde bruges, men kun hvis du sikrer dig mod fugt, temperatursvingninger og skadedyr. Stil altid beholdere på hylder eller i solide plastkasser med låg, og hold øje med emballagen.
  • Uisolerede lofter, fugtige kældre og skure er derimod steder, du bør holde dig fra, da risikoen for skader på forsyningerne er for stor.

Udnyt alle kvadratmetre til prepping i lejlighed

Hvis du bor småt, handler det først og fremmest om at se din bolig gennem nye briller. Hvis du gennemgår din lejlighed systematisk fra gulv til loft, vil du sandsynligvis opdage, at mange af kvadratmeterne ikke bliver udnyttet fuldt ud – og her kan være plads til at opbevare mad og vand til dit nødberedskab. 

Under sengen kan der for eksempel være plads til bedrollers fyldt med dåser eller flasker, og i skabe kan der være uudnyttet plads under kjoler og skjorter. Også ovenpå køkkenskabe, der ikke går helt til loftet, kan du gemme vandflasker eller tørvarer af vejen. 

Mange lejligheder har desuden adgang til kælderrum eller loftsrum i etageejendommen, og de kan umiddelbart virke oplagte til opbevaring af den ekstra mad og vand. Men her skal du være opmærksom på flere risici. Du skal fx sørge for, at kælderen er tør og ikke udsat for oversvømmelser, og du bør stille vand og madvarer i hårde plastkasser på kasser eller paller, så de ikke står direkte på det kolde og eventuelt fugtige gulv.

På loftet er det især temperatursvingninger, der gør opbevaring udfordrende. Vand holder sig bedst, når det står mørkt og køligt, og derfor bør man her rotere beholdningen oftere. Skure eller uisolerede rum bør man undgå helt, da fugt, skadedyr og store temperaturudsving hurtigt kan ødelægge lageret. Fødevarestyrelsen advarer desuden mod, at rotter kan gnave sig gennem selv kraftig plastik, mens møl kan finde vej til mel og andre tørvarer.

LÆS OGSÅ: Prepping: Sådan får du nok rent vand i en krise

Overvej at preppe sammen med dine naboer

  • Del opgaven, så ikke alle behøver at opbevare alt.
  • Brug fællesrum som kælder eller pulterrum, hvis de kan holdes tørre og sikre.
  • Aftal et sted, hvor I kan samles, hvis varme eller strøm svigter.

Gå sammen med andre beboere om opbevaring af vand og mad

Et særligt vilkår ved at bo i lejlighed er, at pladsproblemet ofte deles af hele ejendommen. Derfor kan det være værd at tænke i mere fællesskabsorienterede løsninger. I Videncentret Bolius’ undersøgelse angiver 18 procent, at de har forberedt prepping i samarbejde med andre, og det giver god mening. For hvorfor skal alle i opgangen have hver sin nødradio eller hver sin store vanddunk? 

Hvis du organiserer dig sammen med naboerne, kan I fordele opgaverne og udnytte de ressourcer, der allerede findes. En familie kan fx have ekstra mad, mens en anden sørger for radio eller lyskilder, og en tredje kan have fokus på varme og tæpper. Det kan også give ekstra tryghed til eksempelvis enlige husstande eller ældre i opgangen, at de ikke skal stå alene med hele beredskabsbyrden selv.

Samtidig kan I ejerforeningen, andelsforeningen, via boligselskabet eller udlejeren finde ud af, om der er et egnet fællesrum, der kan bruges til fælles opbevaring af nødforsyninger. 

LÆS OGSÅ: Hvis strømmen går: Sådan virker et nødbatteri