Spørg Bolius

Renovering af gammel lejlighed - hvordan får vi overblik og styret de forskellige projekter?

Hej Bolius

Vi har en gammel lejlighed, som nu trænger til at blive renoveret på flere punkter.

Det handler om flere forskellige projekter:
Afhøvling og oliering af gulve (stavparket) i to værelser (ca.25 kvadratmeter i alt), maling af hele lejligheden 107 kvadratmeter (to stuer, to værelser, gang og køkken), opsætning af nyt garderobeskab (i et af
værelserne), brusekabine i stedet for badekar (som måske er et større projekt, men badeværelset skal ikke males).
Skal vi finde en totalentreprenør, eller?
Vi vil jo gerne kunne bo her undervejs, så en etapeløsning er måske det rigtige.
Hvad er i det tilfælde rækkefølgen af projekterne?
Måske kan I også give os et groft overslag over priser.
Vi er oppe i årene, så det er begrænset, hvad vi magter selv.
Vi kan godt flytte nogle dage i sommerhus, hvis det er nødvendigt for at få det overstået.
En bekymring kunne være, at man skal sove i nymalede rum.


Venlig hilsen Susanne R

Hej Susanne

Jeg vil klart anbefale jer, at tage fat på en byggerrådgiver, som kan råde og vejlede jer i denne situation, og som kan lave en samlet beskrivelse af arbejderne, så I får det hele med, og får det planlagt godt.

Derefter er anbefalingen typisk, at I skal hyre en hovedentreprenør, som kan stå for det hele, samlet. Men det kommer lidt an på hvilke ting I skal have lavet.

Flere af de ting som I remser op, kunne man godt tage en ting ad gangen, (med en håndværker ad gangen). Der er så blot en god logisk fremgang, hvor det ene arbejde ikke ødelægger det forudgående. Denne prioritet kan jeres byggerrådgiver også hjælpe jer med.

Fordelen ved at bruge en hovedentreprenør er, at der ikke er noget som falder mellem stolene. Skulle gulvsliberen komme til at ødelægge de nymalede vægge, så er det blot en “klage” der skal sendes til hovedentreprenøren, frem for at I skal slås med begge to, (gulvsliber og maler).

Jeg kan ikke svare jer på hvad det koster at lave. Det ville svare til at spørge mig hvad en sort bil koster. Det kommer an på så mange ting.

Prøv at kigge ind på www.danskeboligarkitekter.dk - 
1) for at finde inspiration, og
2) for at få nogle navne på gode arkitekter, som kan hjælpe jer i denne situation.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden