Spørg Bolius

Rotter under gulvet har ødelagt isolering, forsikring vil ikke betale for at hele gulvet tages op - er det ok?

Hej Bolius

Jeg har i forbindelse med renovering af stue gulv opdaget at der var spor efter rotter i isoleringen under gulvet.

Jeg mener at gulvet i hele huset skal op. Det mener forsikrinen ikke, da den kun dækker de skader jeg har opdaget, og ikke tror der er skader under resten af gulvet. De har dog indvilliget i af vi får en termografering af resten af gulvet for at se om der er skader på isoleringen.

Ved i om der er alternativer til termografering, så som små kamera der kan optage under gulvet ala dem der køre i kloakker.

MVH

Rasmus

Hej Rasmus

Det er godt at forsikringen vil dække for de eventuelle skader rotterne har lavet.

Termografering er nok den bedste metode til at se om rotterne har ødelagt isoleringen andre steder.

Et kamera, som den type man anvender i en kloak, skal have et rør hvor det kan ”løbe” man kan ikke styre det rundt i løs isolering.  Man kan bore huller i gulvet lokalt , sætte et kamera ned og kigge rundt. Men det kræver at der bores en mase huler i gulvet. Og hvis der ikke er sket skade på isoleringen, står du tilbage med et gulv fuld af huller.

Jeg synes at termografering lyder som en god ide. Det kan så først fortages, når det er blevet noget mere koldt så forskellen kan ses på termograferingen.

Jeg tror desværre ikke du kan forvente at forsikringen vil betale for optagning af hele gulvet, for at se om der er skade andre steder.  

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden