Vi danskere opholder os omkring 90 procent af tiden indenfor. Og 16 timer i døgnet tilbringer vi typisk i vores bolig. 

Derfor er det essentielt for vores sundhed og livskvalitet, at indeklimaet i boligen er godt. 

Indeklima handler om alle de miljøfaktorer, som påvirker os. Luft, fugt, varme, lys, røg, og alle de partikler og kemiske stoffer, der er i indemiljøet. 

Et dårligt indeklima kan medføre gener som irriterede øjne, hoste, hovedpine, træthed og allergi, men også mere alvorlige sygdomme som astma, kræft og hjertekarsygdomme. 

Heldigvis har du selv en indflydelse på alle disse faktorer. 

Gør indeklimaet dig syg?

Et dårligt indeklima kan give symptomer, som fx:

  • Irritation i øjne, næse og hals
  • Udslæt, rødme og kløe i huden
  • Hovedpine og træthed
  • Kvalme og svimmelhed

Hvis du eller nogen i familien ofte har nogle af disse symptomer, kan det være tegn på, at der er noget i indeklimaet, der ikke er, som det skal være. Nogle af symptomerne minder meget om dem, man har, hvis man lider af allergi, men du kan godt være generet af indeklimaet uden at være allergisk.

Da der er tale om symptomer, der kan skyldes mange andre ting end indeklimaet, kan det være svært at finde ud af, om det faktisk er indeklimaet, der er skyld i generne. Men hvis symptomerne forsvinder, når du opholder dig andre steder, f.eks. når du er på arbejde, eller hvis du er på ferie eller weekend, så er det et tegn på, at symptomerne har med indeklimaet i boligen at gøre.

Hvilke årsager er der typisk til dårligt indeklima?

  • Tobaksrøg.
  • Radon fra undergrunden
  • Partikler fra luftforurening, brændeovne, stearinlys mm.
  • Kemikalier fra byggematerialer, maling, møbler, rengøringsmidler mm.
  • Allergifremkaldende stoffer fra husdyr, husstøvmider, pollen og skimmelsvampe.
  • Fugt i boligen.

Guide: Det kan du gøre for at få et bedre indeklima

Luft ud: 

Udluftning kan løse mange indeklimaproblemer, så sørg for at luft grundigt ud 5-10 minutter helst 3 gange om dagen. Luft også ud i køkken og badeværelse. 

Indeklima-pære skifter farve, når du skal lufte ud

Undersøg radon: 

Radioaktiv stråling fra radon udgør en trussel for indeklimaet i de områder, hvor der er meget radon i undergrunden. Her kan radon trænge op i boligen gennem utætheder i gulvkonstruktionen. Bliver man udsat for radon, kan man få kræft. Risikoen er særlig høj, hvis man samtidig ryger. Forskerne mener, at radon er medvirkende årsag til cirka 300 dødsfald af lungekræft hvert år.

Hvis du bor i et område med meget radon, bør du få målt, om der er radon i din bolig. Udluftning mindsker strålingen fra radon, men hvis problemet er slemt, kan du få støbt en radontæt membran over din boligs fundament, så radon ikke kan trænge op i huset.

Fjern fugt: 

Tegn på fugt i boligen er fx konsens på ruderne, skimmelsvampevækst på vægge og dårlig lugt. Hvis du har mistanke om fugt, kan du købe en fugtmåler (hygrometer). Med den kan du tjekke, hvor høj den relative luftfugtighed er i din bolig. Indendørs skal fugtigheden i luften helst være under 60-65 procent om sommeren, hvis det er muligt, og under 40-45 procent om vinteren.

Fugt skaber bl.a. grobund for skimmelsvampe, men mængden kan begrænses på flere måder. Også her er udluftning et effektivt våben. Men sørg også for at reparere fugt- og vandskader, så fugtskader ikke får lov at brede sig. 

Luk døren til badeværelset, når du bader, tør tøj udendørs eller i tørretumbler og varm gerne dine værelser op til omkring 20 grader. Så undgår du, at fugt i luften sætter sig på kolde overflader

Mål luftfugtigheden i din bolig

Tænd emhætten eller åbn vinduet, når du laver mad:

Madlavning, især bagning, kogning og stegning, er blandt de største syndere til et dårligt indeklima. Brug grydelåg og emhætte, mens du laver mad. Hvis partikelforureningen er slem, så luft ud med gennemtræk eller hav emhætten tændt 5-10 minutter efter madlavningen også. 

Begræns kemiske stoffer og partikler i boligen: 

Undgå at ryge indendørs. Vælg byggematerialer, maling, møbler, tæpper og anden gulvbelægning, der ikke afgiver skadelige stoffer og ubehagelige lugte. Vælg produkter, der er svanemærket. Begræns brugen af pejse, brændeovne og stearinlys. Sluk elektriske apparater, når de ikke er i brug. 

Udluftning er bedre om vinteren:

Om sommeren er luften uden for ofte varm og fugtig, og derfor er det næsten umuligt at holde fugtprocenten nede indendørs, da vi har døre og vinduer åbne og samme temperatur inde som ude.

Om efteråret og vinteren er det anderledes. Den kolde luft udenfor indeholder nemlig ikke så meget fugt - selv ikke i regnvejr. Så det er en god idé at skifte den varme, fugtige indeluft ud med kold og mere tør udeluft ved at åbne vinduerne og lufte ud.

Hold samme temperatur i alle rum:

Du får et sundt indeklima ved at holde en konstant og ens temperatur i alle dine rum.

I et koldt rum kommer der kondens på overfladerne, og det fugtige miljø giver gode betingelser for fx skimmelsvampe. Den optimale inde-temperatur ligger på mellem 18-21 grader. Det gælder også soveværelset. 

Rengør ofte:

Rengøring er vigtigt, hvis du skal sikre et godt indeklima i din bolig. God rengøring har især betydning for luftens kvalitet. Dårligt luft kan give symptomer som irritation i øjne, næse og luftveje, infektioner i luftvejene, træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær. Så husk at støve af ofte, ligesom du også bør vaske og luft dit sengetøj. Regelmæssig støvsugning er især vigtigt for dem, der har husdyr. Anvend milde rengøringsmidler uden duftstoffer, når du gør rent.