Tjek dit indeklima

Hvorfor bør du tænke på dit indeklima?

Indeklimaet kan påvirke vores sundhed på forskellige måder. Det kan være gener i form af eksempelvis irriterede øjne, hoste, hovedpine, træthed og allergi og som mere alvorlige sygdomme som astma, kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Alle mennesker er ikke lige følsomme over for de forskellige påvirkninger i indeklimaet. Børn er f.eks. mere følsomme end voksne, og ældre mennesker er mere følsomme end yngre. Nogle mennesker føler stor gene ved fx træk, støj, for høj eller for lav temperatur eller generende og ubehagelige lugte.

Hvis du eller nogen i din familie er generet af indeklimaet, skal der gøres noget ved problemet. Noget, der måske virker som små, banale gener, kan nemlig med tiden give mere alvorlige problemer. For eksempel kan allergi udvikle sig til astma, hoste kan udvikle sig til kronisk bronkitis, og stress på grund af støj kan i slemme tilfælde udvikle sig til bl.a. forøget blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.

Desuden kan utilpashed på grund af indeklimaet påvirke både din og dine børns søvnkvalitet, koncentrationsevne og produktivitet på arbejdet og i skolen. Så der er god grund til at tage indeklimaproblemer alvorligt.

Gør indeklimaet dig syg?

Et dårligt indeklima kan give symptomer, som fx:

• Irritation i øjne, næse og hals
• Udslæt, rødme og kløe i huden
• Hovedpine og træthed
• Kvalme og svimmelhed.

Hvis du eller nogen i familien ofte har nogle af disse symptomer, kan det være tegn på, at der er noget i indeklimaet, der ikke er, som det skal være. Nogle af symptomerne minder meget om dem, man har, hvis man lider af allergi, men du kan godt være generet af indeklimaet uden at være allergisk.

Da der er tale om symptomer, der kan skyldes mange andre ting end indeklimaet, kan det være svært at finde ud af, om det faktisk er indeklimaet, der er skyld i generne. Men hvis symptomerne forsvinder, når du opholder dig andre steder, fx når du er på arbejde, eller hvis du er på ferie eller weekend, så er det et tegn på, at symptomerne har med indeklimaet i boligen at gøre.

Om efteråret og vinteren er det anderledes. Den kolde luft udenfor indeholder nemlig ikke så meget fugt - selv ikke i regnvejr. Så det er en god idé at skifte den varme, fugtige indeluft ud med kold og mere tør udeluft ved at åbne vinduerne og lufte ud.

Sørg for at lufte ud med gennemtræk helst tre gange dagligt. En metode til at huske at få luftet ud er fx, at du lufter ud, når du børster tænder, og når du kommer hjem fra arbejde. Udluftningen bør vare 5-10 minutter. 

Nogle oplever det modsatte af for fugtigt indeklima. Særligt nyere boliger med genvindingsanlæg kan opleve, at luftfugtigheden kommer under 25-30 procent. Og så vil nogle opleve tør hud, tørre slimhinder og tørre øjne. Her kan det hjælpe at se på mulighederne for at regulere på anlægget eller måske tilkøbe dele, som kan tilføre den indblæste luft noget fugt. Det anbefales generelt ikke at have vasketøj til tørre inde i boligen, men er der meget tørt, kan det være en måde at tilføre fugt til boligen.

I perioden 2015-2020 blev der via Kampagnen Radonfrithjem, som Videncentret Bolius stod bag, målt for radon i 18.458 boliger, hvoraf 16.943 udgør fritliggende enfamiliehuse, kæde- og rækkehuse fordelt over hele landet.

Build under Aalborg Universitet bearbejdede efterfølgende 16.943 målinger og lavede 3 kategoriseringer ud fra hvor nøjagtige målingerne var udført. Overordnet drejer det sig om, hvorvidt at der er benyttet det rette antal dosimetre. Der er en kategori A, hvor der i høj grad var fejlmålinger (6.925 boliger), derefter en kategori B, hvor der blot manglede et dosimeter fra det anbefalede antal (5.425 boliger) og til sidst kategorien C, hvor alle havde gjort det efter anvisningerne (4.593 boliger). Til grafen herover er benyttet kategori B og C på i alt 10.018 boliger.

Af hensyn til sundheden har det siden 2010 været et krav, at årsmiddelværdien i nye huse ikke må overstige 100 Bq/m³. I huse bygget før 2010 anbefaler Bygningsreglementet, at man nedbringer radonniveauet, hvis man opdager, at årsmiddelværdien er over 100 Bq/m³ i indeklimaet.

Husejerne har selv taget initiativ til radonmålingen, og der er foretaget flest målinger i de egne af landet, hvor risikoen for høje radonniveauer er størst. Med andre ord har boligejere, der, hvor tidligere målinger i området viser, at de bor i et radon-udsat område, været mere tilbøjelige til at få undersøgt deres bolig. For at kompensere for det har den nye undersøgelse opsøgt og skrevet direkte til boligejere i kommuner, hvor der var få eller ingen målinger, så der nu er minimum én måling fra alle kommuner.

Udover den måde målingerne er fremkommet på, er der i forhold til tidligere radonkort ændret i grænseværdien fra sundhedsmyndighederne. Indtil 2010 var grænseniveauet for radon på 200 Bq/m3. Siden 2010 er grænseniveauet sat ned til 100 Bq/m3. Så kort og optællinger lavet før 2010, er baseret på boliger med en estimeret årsmiddelværdi på over 200 Bq/m3, mens ovenstående kort er lavet på baggrund af boliger med en estimeret årsmiddelværdi på over 100 Bq/m3.

Den bedste løsning er at etablere et radonsug under gulvet. Radonsuget bevirker, at der bliver skabt et undertryk, der suger den forurenede luft under gulvet væk og puster den udenfor, før den trænger ind i boligen. Et radonsug er en dyr, men effektiv løsning.

Et ventilationsanlæg kan ofte også hjælpe med at få niveauer over 200 Bq/m3 ned under 100 Bq/m3.

En anden metode er at sørge for, at revner og sprækker i gulvet bliver forseglet ved at etablere en såkaldt radonmembran. Forseglingen skal også ske de steder, hvor der er gennembrydninger i gulvet, fx til afløb. Metoden er både besværlig og kostbar og vil oftest kun være en mulighed, hvis du bygger nyt eller skal have tætnet en kælder eller krybekælder.

Det er vigtigt at tilknytte en fagperson, da det ikke er alle løsninger, der passer til det enkelte hus.