Hyppig udluftning med gennemtræk kan hjælpe meget på indeklimaet i dit hjem. Foto: Tommy Verting
Hvorfor bør du tænke på dit indeklima?
Indeklimaet kan påvirke vores sundhed på forskellige måder. Det kan være gener i form af eksempelvis irriterede øjne, hoste, hovedpine, træthed og allergi og som mere alvorlige sygdomme som astma, kræft og hjerte-kar-sygdomme.
Alle mennesker er ikke lige følsomme over for de forskellige påvirkninger i indeklimaet. Børn er f.eks. mere følsomme end voksne, og ældre mennesker er mere følsomme end yngre. Nogle mennesker føler stor gene ved fx træk, støj, for høj eller for lav temperatur eller generende og ubehagelige lugte.
Hvis du eller nogen i din familie er generet af indeklimaet, skal der gøres noget ved problemet. Noget, der måske virker som små, banale gener, kan nemlig med tiden give mere alvorlige problemer. For eksempel kan allergi udvikle sig til astma, hoste kan udvikle sig til kronisk bronkitis, og stress på grund af støj kan i slemme tilfælde udvikle sig til hjerte-kar-sygdomme.
Desuden kan utilpashed på grund af indeklimaet påvirke både din søvnkvalitet, din koncentrationsevne og din produktivitet på arbejdet. Så der er god grund til at tage indeklimaproblemer alvorligt.
Gør indeklimaet dig syg?
Et dårligt indeklima kan give symptomer, som fx:
- Irritation i øjne, næse og hals
- Udslæt, rødme og kløe i huden
- Hovedpine og træthed
- Kvalme og svimmelhed.
Hvis du eller nogen i familien ofte har nogle af disse symptomer, kan det være tegn på, at der er noget i indeklimaet, der ikke er, som det skal være. Nogle af symptomerne minder meget om dem, man har, hvis man lider af allergi, men du kan godt være generet af indeklimaet uden at være allergisk.
Da der er tale om symptomer, der kan skyldes mange andre ting end indeklimaet, kan det være svært at finde ud af, om det faktisk er indeklimaet, der er skyld i generne. Men hvis symptomerne forsvinder, når du opholder dig andre steder, fx når du er på arbejde, eller hvis du er på ferie eller weekend, så er det et tegn på, at symptomerne har med indeklimaet i boligen at gøre.
Fagekspert Tine R. Sode forklarer, hvad du skal være opmærksom på for at undgå fugtproblemer.
Er din bolig for fugtig?
Fugt er en af de ting, der ofte giver problemer med indeklimaet i boligen. Tegn på fugt i boligen er fx kondens på ruderne, skimmelsvampevækst på vægge og dårlig lugt.
Hvis du har mistanke om, at din bolig er for fugtig, kan du købe en fugtmåler (hygrometer). Med den kan du tjekke, hvor høj den relative luftfugtighed er i din bolig. Indendørs skal fugtigheden i luften helst være under 60-65 procent om sommeren, hvis det er muligt, og under 40-45 procent om vinteren.
Om sommeren er luften udenfor ofte varm og fugtig, og derfor er det næsten umuligt at holde fugtprocenten nede indendørs, da vi har døre og vinduer åbne og samme temperatur inde som ude.
Om efteråret og vinteren er det anderledes. Den kolde luft udenfor indeholder nemlig ikke så meget fugt - selv ikke i regnvejr. Så det er en god idé at skifte den varme, fugtige indeluft ud med kold og mere tør udeluft ved at åbne vinduerne og lufte ud.
Sørg for at lufte ud med gennemtræk helst tre gange dagligt. En metode til at huske at få luftet ud er fx, at du lufter ud, når du børster tænder, og når du kommer hjem fra arbejde. Udluftningen bør vare 5-10 minutter.
Nogle oplever det modsatte af for fugtigt indeklima. Særligt nyere boliger med genvindingsanlæg kan opleve, at luftfugtigheden kommer under 25-30 procent. Og så vil nogle opleve tør hud, tørre slimhinder og tørre øjne. Her kan det hjælpe at se på mulighederne for at regulere på anlægget eller måske tilkøbe dele, som kan tilføre den indblæste luft noget fugt.
Skimmelsvamp i hjørner er et tydeligt tegn på, at der er for meget fugt i boligen. Foto: Videncentret Bolius' fageksperter
Har du problemer med skimmelsvamp?
Hvis der vokser skimmelsvamp i boligen, kan beboerne få gener. Det gælder især dem, som lider af allergi over for skimmelsvampe, men også ikke-allergikere kan få symptomer som fx irriterede øjne og hovedpine.
Skimmelsvamp og fugt hænger sammen. Skimmelsvampene kan nemlig kun vokse i boligen, når den er fugtig. Overflader skal normalt have en fugtighed på over 75 procent, før skimmelsvampene kan vokse der. Er der det, har skimmelsvampene frit spil i vores boliger, hvor der er masser af ting, de kan leve af.
Skimmelsvampe lever af dødt materiale, der oprindeligt stammer fra dyr og planter (organisk materiale). I huse kan det fx være træ, spånplader, papir på gipsplader og tapet. Selv i støv kan der være nok organisk materiale, til at skimmelsvampene kan gro. Hvis luftfugtigheden i boligen er for høj, er der stor sandsynlighed for at få problemer med skimmelsvamp.
Derfor gælder det om at holde boligen tør, fx ved at sørge for god ventilation, udluftning og varme, og ved at sørge for at reparere eventuelle vandskader hurtigt efter de er opstået.
Radonstråling er værst for rygere. Radon og rygning forstærker nemlig hinandens skadelige virkninger og skaber på den måde øget risiko for at få lungekræft. Arkivfoto.
Er der problemer med radon i dit hus?
Radioaktiv stråling fra radon udgør en trussel for indeklimaet i de områder, hvor der er meget radon i undergrunden. Her kan radon trænge op i boligen gennem utætheder i gulvkonstruktionen.
Bliver man udsat for radon over en lang årrække, kan man få kræft. Risikoen er op mod 25 gange større, hvis man samtidig ryger. Forskerne mener, at radon er medvirkende årsag til cirka 300 tilfælde af lungekræft hvert år.
Luftens indhold af radon angives i enheden Bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter). Hvis koncentrationen i din bolig er over 100 Bq/m³, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bør gøre noget ved problemet.
Statens Institut for Strålehygiejne har udarbejdet et kort, der viser, hvor stor en procentdel af husene i en kommune, der har et radonniveau på over 200 Bq/m³.
Kortet er baseret på landsomfattende radonundersøgelse foretaget i perioden 1995-2000, hvor radonniveauerne blev målt i 3.019 en familiehuse. På baggrund af undersøgelsen skønner myndighederne, at der i omkring 65.000 af Danmarks boliger forefindes værdier over 200 Bq/m³.
Sundhedsstyrelsen estimerer på samme grundlag, at omkring 350.000 en familiehuse i Danmark har radonkoncentrationer over 100 Bq/m3, hvilket er over de tilladte grænseværdier for nybyggeri. Se kortet her.
Der har i årene 2015-2020 været ekstra fokus på radon, hvilket har øget mængden af målinger, ligesom data er indsamlet for mange flere målinger end hidtil. SBi (Statens Byggeforskningsinstitut) vil med de nye data skabe et nyt radonkort.
Hvis du bor i et område med højt niveau af radon, kan det være fornuftigt at få målt radonniveauet i din bolig, især hvis du bor i et ældre etplanshus. Du kan ikke selv måle radonniveauet, da det kræver specielt måleudstyr.
Målingen bør foretages med et dosimeter og skal foregå over en længere periode, helst 2-3 måneder, da indholdet af radon i luften varierer i løbet af døgnet og afhængigt af årstiderne. Det anbefales at måle i fyringssæsonen, da man om sommeren lufter mere ud og derved får et urealistisk lavt indhold af radon.
Hvis indholdet af radon i boligen viser sig at ligge mellem 100 og 200 Bq/m³, er det ofte nok at skabe bedre ventilation og udluftningsvaner. Det har en stor effekt. Der er dog også andre mindre tiltag, som kan hjælpe.
Hvis radonniveauet er meget højt, det vil sige over 200 Bq/m³, bør du tage mere drastiske metoder i brug, for at komme radonproblemet til livs.
Den bedste løsning er at etablere et radonsug under gulvet. Radonsuget bevirker, at der bliver skabt et undertryk, der suger den forurenede luft under gulvet væk og puster den udenfor, før den trænger ind i boligen. Et radonsug er en dyr, men effektiv løsning.
En anden metode er at sørge for, at revner og sprækker i gulvet bliver forseglet ved at etablere en såkaldt radonmembran. Forseglingen skal også ske de steder, hvor der er gennembrydninger i gulvet, fx til afløb. Metoden er både besværlig og kostbar og vil oftest kun være en mulighed, hvis du bygger nyt eller skal have tætnet en kælder eller krybekælder.
Det er vigtigt at tilknytte en fagperson, da det ikke er alle løsninger, der passer til det enkelte hus.
Guide: Få et godt indeklima på børneværelset
Træk musen rundt på værelset og få gode råd ved at klikke på de små billeder.
Må vi vise dig en interaktiv grafik?
Her plejer at ligge en interaktiv grafik. Vi kan desværre ikke vise dig elementet, på grund af dine cookie-indstillinger.
