Sådan påvirker radon i boligen dit helbred

Hvor meget radon må der være i dit hus eller din bolig?

Verdenssundhedsorganisationen WHO har tidligere anbefalet 100 Bq/m³ som den maksimale koncentration af radon i luften i hjemmet. Samme standard har dannet grundlag for det krav i Bygningsreglement (BR10 og BR15) om, at der i nybyggede hjem og ved omfattende renoveringer af eksisterende boliger skal sikres, så middelværdien er under 100 Bq/m³. Der bliver imidlertid ikke stillet krav til mængden af radon i ældre boliger. Siden 1998 har Bygningsreglementet dog indeholdt en anbefaling om et radonniveau på maksimalt 200 Bq/m³.

Estimater fra Sundhedsstyrelsen peger på, at omkring 350.000 enfamiliehuse i Danmark har radonkoncentrationer over 100 Bq/m³, mens omkring 65.000 boliger ligger over 200 Bq/m³.

Hvornår bør du reagere på radon i boligen?

• Hvis en måling viser under 100 Bq/m³: Din bolig holder sig under den fastsatte grænseværdi. Vær opmærksom på at lufte ud, men ellers behøver du ikke at foretage dig noget.
• Hvis en måling viser 100-200 Bq/m³: Energistyrelsen anbefaler, at du foretager mindre forbedringer, der kan sænke niveauet til under 100 Bq/m³ - fx mere ventilation, tætning af revner i boligens fundament og utætheder ved rørsammenføringer.
• Hvis måleren viser over 200 Bq/m³: Overvej større tiltag som fx et radonsug, der leder gassen ud af hjemmet.

Udluftningen er den mest enkle måde at nedbringe koncentrationen af radon i luften, men blot at åbne et vindue er ikke nok, da koncentrationen af radon hurtig vil stige igen, når du lukker vinduerne. Sørg for, at der er vedvarende luftskifte i din bolig. Du kan evt. supplere din almindelige udluftning med friskluftventiler, som netop er med til at sikre et mere kontinuerligt luftskifte.

Har du et ventilationsanlæg, så sørg for at anlægget er indstillet korrekt. For lille et luftskifte kan medvirke til et forhøjet radonniveau. Ligeledes kan et for højt luftskifte også være med til at øge koncentrationen, da du risikerer at skabe et endnu lavere tryk inde i boligen, der så er medvirkende til, at radongasserne bliver suget op fra jorden under din bolig.

Når du anvender emhætten eller ventilatoren i badet skal du sørge for, at der kommer tilstrækkeligt frisk luft ind i boligen gennem åbne vinduer eller ventiler, så der ikke dannes undertryk.

Tætn boligen, så radon ikke kan trænge ind. Undersøg de konstruktioner, der grænser op mod jord. Hvis der er synlige revner og sprækker, bør de tætnes.

Ved høje radonniveauer kan det eksempelvis blive aktuelt at få installeret et radonsug. Et radonsug suger radon op fra under gulvet og fører det gennem rør op over boligens tagryg.

Øger brændeovne og mekanisk ventilation niveauet af radon?

Når du fyrer op i din brændeovn eller pejs, risikerer du at øge mængden af radon i din bolig. Brændeovne kan nemlig tiltrækker farlige radongasser, hvis de ikke får ilt nok udefra.

Ild kræver som bekendt ilt, og får brændeovnen ikke luft nok, kan den suge radonholdig luft op fra jorden og ind i dit hjem, og det kan give store stigninger i hjemmets radonniveau. Nogle boligejere har fx oplevet, at radonniveauet i deres boliger steg fra 100 Bq/m3 til 300 Bq/m3 efter installation af en brændeovn.

Problemet med brændeovne opstår ofte i ældre huse med krybekælder, hvor der fx er skiftet vinduer. Her forhindres den naturlige ventilation, og det skaber et undertryk, så ilden søger ilten andre steder - fx nedefra. Og så risikerer du, at radon trækkes med op i stuen.

Det øgede indhold af radon sker i huse, der ikke er udstyret med en radonmembran - typisk huse med krybekælder bygget før 1998, hvor radonsikring blev et krav - og med brændeovne eller pejse af ældre dato. Ejere af nyere brændeovne og pejse installeret inden for de sidste 5-10 år kan slappe mere af - de er nemlig ofte udstyret med et specielt rør, der forsyner brændeovnen med luft udefra.

Også mekanisk ventilation, som emhætter og udsugning på badeværelset, kan skabe undertryk, hvilket kan øge niveauet af radon i din bolig.