Radon er en radioaktiv og kræftfremkaldende gasart, der findes i alle boliger.

Den største kilde til radon i danske boliger er, ifølge Sundhedsstyrelsen, jorden under boligen. Temperaturforskelle mellem ude- og indeklimaet samt vindpåvirkning udefra skaber et lavere tryk indendørs, hvorved luften fra jorden trækkes ind i boligen gennem sprækker og utætheder i bygningens konstruktioner mod jorden.

Radongasser kan også stamme fra byggematerialer som beton og tegl, men stråling fra disse kilder vil normalt ikke bidrage bemærkelsesværdigt til den samlede mængde af radon i boligen.

Hvordan kan radon være farligt for helbredet?

Ifølge Sundhedsstyrelsen er radon medvirkende årsag til, at omkring 300 personer får radonrelateret lungekræft i Danmark hvert år. Det svarer til cirka 9 procent af alle lungekræftdiagnoser i Danmark.

Radon kan være farligt for helbreddet, fordi gasserne nedbrydes til andre radioaktive stoffer, som kan sætte sig på partikler som fx støv og røg. Når du trækker vejret og inhalerer disse partikler, kommer de radioaktive stoffer ned i lungerne, hvor en del af dem kan blive siddende og afgive farlig stråling. Du kan hverken lugte, smage eller føle radon.

Hvem skal være særligt opmærksomme på radon?

Rygere og ikke-rygere forøger deres risiko for lungekræft med samme faktor, når de udsættes for radon. Da rygere i forvejen har 25 gange større risiko for at pådrage sig lungekræft end ikke-rygere, er det især kombinationen af rygning og radon, der medvirker til størsteparten af de radonrelaterede dødsfald.

Sundhedsstyrelsen bemærker imidlertid, at de sundhedsskadelige konsekvenser ved radonforurening også er betydelige for ikke-rygere. Der er desuden evidens for, at risikoen for at udvikle lungekræft stiger, hvis du er udsat for radonholdig luft igennem flere år. Typisk tager det 10-40 år at udvikle radonrelateret lungekræft.

Der findes ikke en nedre grænse for, hvornår radon ikke er skadeligt. Dog minimerer det risikoen for at pådrage sig radonrelateret lungekræft jo mere man kan begrænse mængden af radon, man udsætter sig for.

Hvor meget radon må der være i din bolig?

Verdenssundhedsorganisationen WHO har tidligere anbefalet 100 Bq/m3 som den maksimale koncentration af radon i luften i hjemmet. Samme standard har dannet grundlag for det krav i Bygningsreglement (BR10 og BR15) om, at der i nybyggede hjem og ved omfattende renoveringer af eksisterende boliger skal sikres, så middelværdien er under 100 Bq/m3. Der bliver imidlertid ikke stillet krav til mængden af radon i ældre boliger. Siden 1998 har Bygningsreglementet dog indeholdt en anbefaling om et radonniveau på maksimalt 200 Bq/m3.

Estimater fra Sundhedsstyrelsen peger på, at omkring 350.000 enfamiliehuse i Danmark har radonkoncentrationer over 100 Bq/m3, mens omkring 65.000 boliger ligger over 200 Bq/m3.

Hvornår bør du reagere på radon?

  • Hvis en måling viser under 100 Bq/m3: Din bolig holder sig under den fastsatte grænseværdi. Vær opmærksom på at lufte ud, men ellers behøver du ikke at foretage dig noget.
  • Hvis en måling viser 100-200 Bq/m3: Energistyrelsen anbefaler, at du foretager mindre forbedringer, der kan sænke niveauet til under 100 Bq/m3 - fx mere ventilation, tætning af revner i boligens fundament og utætheder ved rørsammenføringer.
  • Hvis måleren viser over 200 Bq/m3Overvej større tiltag som fx et radonsug, der leder gassen ud af hjemmet.

Udluftningen er den mest enkle måde at nedbringe koncentrationen af radon i luften, men blot at åbne et vindue er ikke nok, da koncentrationen af radon hurtig vil stige igen, når du lukker vinduerne. Sørg for, at der er vedvarende luftskifte i din bolig. Du kan evt. supplere din almindelige udluftning med friskluftventiler, som netop er med til at sikre et mere kontinuerligt luftskifte.

Har du et ventilationsanlæg, så sørg for at anlægget er indstillet korrekt. For lille et luftskifte kan medvirke til et forhøjet radonniveau. Ligeledes kan et for højt luftskifte også være med til at øge koncentrationen, da du risikerer at skabe et endnu lavere tryk inde i boligen, der så er medvirkende til, at radongasserne bliver suget op fra jorden under din bolig.

Når du anvender emhætten eller ventilatoren i badet skal du sørge for, at der kommer tilstrækkeligt frisk luft ind i boligen gennem åbne vinduer eller ventiler, så der ikke dannes undertryk.

Tætn boligen, så radon ikke kan trænge ind. Undersøg de konstruktioner, der grænser op mod jord. Hvis der er synlige revner og sprækker, bør de tætnes.

Ved høje radonniveauer kan det eksempelvis blive aktuelt at få installeret et radonsug. Et radonsug suger radon op fra under gulvet og fører det gennem rør op over boligens tagryg.

Sådan måler du radon

  • Kontakt et firma, der laver radonmålinger, og få tilsendt målere, som du selv sætter op. Du kan finde flere firmaer på www.radonfrithjem.dk.
  • Placér målerne i boligens opholdsrum og lad dem stå i 2-3 måneder i fyringssæsonen. Det giver den mest præcise måling.
  • Send målerne retur til firmaet, så modtager du en analyse af boligens radonindhold.

En radonmåling koster ca. 500-1.000 kr (2016 pris inkl. moms).

Teksten er justeret den 20.4.2018 for at gøre den mere retvisende.

LÆS OGSÅ:Radon i boligen

'Sundhedsfaren ved radon'