Sådan kan du radonsikre din bolig

En landsdækkende undersøgelse fra 2001, hvor godt 3000 boliger fik målt radonniveauet vurderede man, at cirka 350.000 enfamiliehuse i Danmark havde et for højt radonniveau i indeklimaet. Undersøgelsen pegede også på, at problemer med radon er størst i enfamilie-, række- og kædehuse.

Tallet har med al sandsynlighed ændret sig en del, da der er sket meget med boligmassen i Danmark gennem de seneste årtier. Blandt andet har ny forskning fra Statens Byggeforskningsinstitut vist, at nyere huse i langt mindre grad har problemer med radon. Det skyldes, at man i 1995 indførte krav i Bygningsreglementet om radonsikring ved nybyggeri, som yderligere blev skærpet i 2010 med BR10. Huse opført ud fra BR10 og senere bygningsreglementer har en langt mindre risiko. 

I nybyggeri er der krav om, at mængden af radon begrænses, så den ikke overstiger 100 Bq/m3 indeluft. 

Denne artikel omhandler radonsikring i eksisterende byggeri, hvor kravet til radonsikring afhænger af det bygningsreglement, der var gældende, da bygningen blev opført.

Mekanisk ventilation

Der findes 2 forskellige typer mekaniske ventilationsanlæg, som kan bidrage med luftskiftet i din bolig:

• Ventilatorer, der kun suger luft i enkelte rum – fx en ventilator i badeværelset eller en emhætte i køkkenet.
• Et anlæg, der både suger luft ud og blæser luft udefra ind i bygningen.

Førstnævnte, som kun suger luft ud – uden at tilføre nyt, er med til at sænke lufttrykket i bygningen. Det kan resultere i, at radonniveauet stiger i stedet for at falde, hvis bygningen er meget tæt, og ny luft bliver forhindret i at komme ind udefra.

Hvis du vil sænke radonniveauerne ved hjælp af mekanisk ventilation, skal du sørge for at vælge en løsning, hvor der bliver tilført luft udefra svarende til den mængde luft, der suges ud. Har du emhætten tændt, er det fx en god idé også at åbne et vindue, så der kan komme ny luft ind. Kunsten er at udligne lufttrykket mellem inde- og udeluften, så du i boligen opnår et lille undertryk.

Ventilationsanlæg findes i mange afskygninger, og er dit hjem allerede udstyret med et, er det vigtigt at sørge for at rense eller skifte filtre, samt at anlægget er indstillet korrekt. Det er en god idé at få efterset sit anlæg med jævne mellemrum af en fagmand, der kan justere det, så du får et korrekt luftskifte i boligen.
Der findes ventilationsanlæg, som ’neutraliserer’ trykforskellen mellem inde- og udeluften og derved opnår den mest optimale trykforskel.

Et alternativ til egentlige ventilationsanlæg er et-rums ventilationer. Det er ventilationsløsning, som monteres i muren. Den sender gammel luft ud af huset i ca et minut, hvorefter den vender blæseren, så der trækkes frisk luft ind. Ligesom i genvindingsanlæg bliver varmen genbrugt med helt op mod 90-95 %. Det er muligt at koble 2 eller flere anlæg sammen, så de skiftevis suger og blæser, så der ikke opstår store skift mellem undertryk og overtryk.

Fordele

• Mekanisk ventilation er mere effektivt end forskellige former for naturlig ventilation.
• Udluftningen sker automatisk, uden at du selv behøver at gøre en indsats.
• Hvis ventilationsanlægget har varmegenvinding, slipper du for at spilde varme, når du udlufter din bolig.
• Mekanisk ventilation afhænger ikke af vejr- og vindforhold. 
• Du sikrer et vedvarende luftskifte til gavn for dit indeklima, hvis anlægget er indstillet korrekt. 

Ulemper

• Ventilationsanlæg er aldrig helt lydløse, men der er stor forskel på, hvor meget de forskellige anlæg støjer.
• Ventilationsanlægget er dyrere at købe og installere end systemer til naturlig ventilation.
• Anlægget bruger strøm.
• Anlægget skal vedligeholdes og justeres løbende, så du opnår et optimalt luftskifte. Bl.a. skal filtrene renses eller skiftes med jævne mellemrum.

Radonmembran

Hvis radonniveauet i din bolig bliver målt til over 200 Bq/m3 indeluft, er det tid til at overveje lidt større foranstaltninger, der kan nedbringe mængden af radon i bygningen. Det kan fx være at etablere en radonmembran.

At få etableret en radonmembran kan være en udfordring, da den eksisterende gulvbelægning skal fjernes, før du kan etablere den. Økonomisk set er en membranløsning derfor i mange tilfælde også en relativ dyr løsning, medmindre bygningen alligevel står over for at skulle have isoleret gulvet og/eller have udskiftet gulvbelægningen. I sådanne situationer, kan du overveje, om du i samme ombæring vil lægge en membran.

En radonmembran er ofte fremstillet af plastmaterialer, som har til formål at skabe et lufttæt plan over eller under fx en betonplade i bygningens terrændæk. Der findes også flydende membraner, kaldet smøremembraner, som påføres med rulle, inden man fx lægger fliser, gulvspartel el.lign.

Fordele

• En radonmembran kan sikre et tæt terrændæk og kan holde radonniveauet på et acceptabelt niveau.
• Med en radonmembran kan du reducere radonniveauet i bygningen med 10-50 procent.
• Effektiviteten afhænger af kvaliteten af den membran, der etableres og det håndværk, der ligger bag udførelsen.
• En radonmembran er i princippet vedligeholdelsesfri, når den først er etableret, medmindre du anvender en smøremembran, der skal opfriskes ved slidtage.

Ulemper

• Det kan være et ganske omfattende indgreb at etablere radonmembran i forbindelse med ældre bygninger, da der skal foretages gennemgående ændringer i gulvkonstruktionen.

• Radonmembranens effektivitet afhænger af håndværkets kvalitet – slutter membranen ikke helt tæt, kan radongasserne trænge ind, og membranen har kun en ringe effekt. 
   

En revnefri armeret betonplade kan være en effektiv spærrer, hvis den er hel intakt. Betonpladen er typisk synlig i kældre, hvorimod der oftest ikke er adgang til den i terrændæk, da den vil være skjult af en gulvbelægning.

Betonpladen kan være boligens akilleshæl i forhold til radon, eftersom selv små revner kan gøre det muligt for radon at sive ind i boligen. I følge Statens Byggeforskningsinstitut har membraner også oftest en "lille til middel effekt" i forhold til reduktionen af luftens radonindhold.

Det er meget vigtigt, at membranen udlægges med stor præcision, så der ikke opstår huller eller utætte samlinger, der kan reducere eller ligefrem ødelægge membranens lufttættende egenskaber. Det anbefales derfor at bruge en produktcertificeret håndværker til udførelsen.
Der er ingen garanti for, at en radonmembran vil være nok til at forhindre radon i at trænge ind i bygningen.

Fordele

• Et radonsug virker hurtigt efter det er installeret.
• Der er erfaring for, at et aktivt radonsug kan reducere radonindholdet i boligen med helt op til 95 procent.
• Et radonsug kan være et mindre omfattende tiltag end en radonmembran.

Ulemper

• Radonsug kan medføre en øget risiko for kondensdannelse i eller under gulvkonstruktionen samt risiko for kolde gulve.
• Det er ikke givet, at de opsatte ventilationsrør vil være en fryd for øjet.
• Et vist støjniveau kan forventes, hvis du vælger en løsning med aktivt sug.

Radonsug

Er der et kapillarbrydende lag under bygningen, hvilket typisk ses i boliger opført fra 50'erne og frem, vil et radonsug være relevant at overveje i situationer, hvor der er målt radonniveauer over 200 Bq/m3.

Et radonsug skaber et lavt lufttryk i det lag af grus eller tilsvarende porøse materialer, som er i terrændækket. Her fra suger det radon væk, før det trænger ind i bygningen.

I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at etablere et radonsug, selvom der ikke er et kapillarbrydende lag, men en forudsætning for at radonsuget virker, er, at der er et ”luftigt” lag af materialer under huset, der kan suges fra. Ellers vil effekten være beskeden.

Suget kan fx etableres centralt i bygningen ved at føre rør fra loftet, hele vejen ned igennem gulvkonstruktionen og ned i det underliggende materiale. Det kan også føres udenom huset og ind via soklen/fundamentet, de steder der er behov for at suge. Hvor mange sugpunkter, der er behov for, afhænger både af husets størrelse, niveauet af radon, og om der er indvendige fundamenter i huset. 

Radonsug fås både med naturligt aftræk (passivt sug) og mekanisk udsugning (aktivt sug).

Med naturligt aftræk opnås suget udelukkende ved hjælp af temperaturforskellen mellem ude- og indeklimaet, samt vindpåvirkninger - også kaldet skorstenseffekt. Skal der ekstra kraft på sugeffekten, kan der monteres en vindhætte i toppen af afkastrøret.

Derudover kan et radonsug suppleres med mekanisk udsug, hvis det naturlige aftræk ikke formår at reducere radonkoncentrationen til under det anbefalede niveau på 100 Bq/m3 indeluft. Det årlige elforbrug for et aktivt radonsug ligger i størrelsesordenen 260-610 kWh.