Radon er en radioaktiv luftart, der forekommer naturligt og dannes i undergrunden, når grundstoffet radium henfalder. Radon er kræftfremkaldende og trænger ind i boliger, hvis de ikke er tætnet tilstrækkeligt. Indtrængning af radon sker igennem utætheder i boligens konstruktioner mod jord, hvilket kan være via revner og sprækker i gulve og kældervægge eller utætte rørsamlinger.

Ud fra landsdækkende undersøgelse fra 2001, hvor godt 3000 boliger fik målt radonniveauet  vurderede man, at cirka 350.000 enfamiliehuse i Danmark havde et for højt radonniveau i indeklimaet. Undersøgelsen pegede også på, at problemer med radon er størst i enfamilie-, række- og kædehuse.

Tallet har med al sandsynlighed ændret sig en del, da der er sket meget med boligmassen i Danmark gennem de seneste årtier. Blandt andet har ny forskning fra Statens Byggeforskningsinstitut vist, at nyere huse i langt mindre grad har problemer med radon. Det skyldes, at man i 1995 indførte krav i Bygningsreglementet om radonsikring ved nybyggeri, som yderligere blev skærpet i 2010 med BR10. Huse opført ud fra BR10 og senere bygningsreglementer har en langt mindre risiko. 

Om vinteren er radonniveauerne i bygninger højere end om sommeren. Det skyldes flere ting – om vinteren er temperaturforskellen mellem ude og inde er højere, og dermed også trykforskellen. Når trykket inde døre bliver relativt lavere, vil bygningen fungere som en støvsuger, der suger jordluft op.

En anden væsentlig faktor er, at der ikke bliver luftet lige så meget ud om vinteren som om sommeren. Når luften ikke bliver skiftet ud så ofte, vil den radonholdige luft hobe sig op inden døre. Især i rum, som støder direkte mod jorden, dvs. kælderrum samt stueetager i huse med terrændæk, forekommer radon i større mængder oftest.

Radon måles i Becquerel per kubikmeter indeluft – forkortet Bq/m3 og angiver, hvor mange radonatomer, der frigiver radioaktiv stråling per sekund per kubikmeter luft. 

I nybyggeri er der krav om, at mængden af radon begrænses, så den ikke overstiger 100 Bq/m3 indeluft. 
Denne artikel omhandler radonsikring i eksisterende byggeri, hvor kravet til radonsikring afhænger af det bygningsreglement, der var gældende, da bygningen blev opført.

Hvad siger bygningsreglementet om radon?

I 1995 blev der for første gang i Bygningsreglement opsat anbefalinger og krav med hensyn til radon og radonsikring. I 1998 blev krav til radonsikring indført i Bygningsreglementet for småhuse, hvilket omfatter enfamiliehuse inklusive kæde- og rækkehuse.

Både 1995 og 1998 var kravet, at bygningskonstruktioner mod undergrunden skulle udføres lufttætte. I den tilhørende vejledningstekst for småhuse blev det anbefalet, at man iværksatte enkle og billige forbedringer i eksisterende boliger, hvis radonindholdet var mellem 200 og 400 Bq/m3 samt mere effektive forbedringer, når radonindholdet oversteg 400 Bq/m3 indeluft.  

For nybyggeri blev det i 1998 anbefalet, at radonindholdet ikke oversteg 200 Bq/m3. Siden 2010 (BR10) har kravet været, at radonindholdet i nybyggeri ikke må overstige 100 Bq/m3 indeluft.

Hvilke metoder findes der for radonsikring? 

Der findes forskellige muligheder for at begrænse mængden af radon i boligen. De mest almindelige lige er:

  • Udluftning og ventilation
  • Etablering af radonsug
  • Montering af radonmembran

Sørg først og fremmest for at få målt radonniveauet i din bolig, så du ved, hvor stort problemet er, inden du begynder at radonsikre en eksisterende bolig. Ud fra en måling er det langt nemmere at vurdere, hvad du kan eller bør gøre for at mindske radonniveauet. 

Som tommelfingerregel anbefaler myndighederne følgende:

  • Ligger radonniveauet i din bolig under bygningsreglementets krav for nye huse på 100 Bq/m3, behøver du ikke foretage dig noget.
  • Ligger radonniveauet mellem 100-200 Bq/m3, bør du sætte ind med enkle tiltag for at begrænse niveauet.
  • Er radonniveauet i din bolig over 200 Bq/m3, bør du sætte ind med mere omfattende forbedringer.

Hvorvidt boligen har kælder eller krybekælder, samt om den ligger med gulv direkte på terræn, spiller ind på, hvilke tiltag du kan vælge mellem.

Har du kælder, er der typisk et lavere og acceptabelt radonniveau i de øvrige etager, hvis der er tæt mellem kælder og stuetage. Det samme gælder, hvis du har krybekælder, da den også vil kunne fungere som buffer for radonindtrængning.  

Er der kælder eller krybekælder i bygningen, er det vigtigt at ventilere disse.  God ventilation kan gøre en stor forskel. Vær opmærksom på, at når du øger ventilationen i sommerperioden, vil der kunne opstå sommerkondens, som kan give fugtproblemer. Det sker, når varm fugtig luft udefra møder de kolde flader i en krybekælder eller kælder og dermed kondenserer. En løsning er at lufte ud, når det er koldest udenfor – dvs. sen aften eller tidlig morgen.

Du kan afhjælpe fugtproblemer ved at anvende mekaniske ventilatorer, som skaber et lavere lufttryk i forhold til de øvrige etager. Vær her opmærksom på, at en mekanisk ventilator også vil give et lavere lufttryk i forhold til jorden omkring kælderen eller krybekælderen, medmindre du sørger for rigelig tilførsel af ny luft, der udligner trykket. Hvis du ikke udligner trykket, kan det medføre, at radonniveauet stiger i kælderen eller krybekælderen.

Det kan være en rigtig god idé at få tætnet kældergulvet eller krybekældergulvet op mod boligen. Er der synlige revner eller utætte rørgennemføringer, bør de fx udbedres. Det er også en god idé at tætne døren ned til kælderen, så der ikke kan trænge luft op den vej. 

En tæt betonplade i kælderen kan stoppe for en del. Man kan derudover tætne med en membran.

Hvad findes der af lette tiltag til at mindske mængden af radon?

I den lette ende af tiltag, der kan mindske mængden af radon findes forskellige ventilationsløsninger – både naturlig og mekanisk.

Løsningerne kendetegner sig ved at være billige men også ofte bedst egnet til at mindske i forvejen lave radonniveauer.

Udluftning

Det er altid en god idé at have styr på ventilationen af sin bolig og sørge for at luften bliver skiftet ud hver anden time.. Naturlig udluftning sikrer hurtig fortynding og fjernelse af radonholdig luft men har dog den ulempe, at radonniveauet hurtigt vil stige igen efter endt udluftning.

Vil du sikre dig, at udluftning også medvirker til at nedbringe et for højt radon niveau, bør udluftningen ske løbende via passiv ventilation. Det kan du gøre ved at montere friskluftventiler i dine ydervægge eller vinduer, som sikrer et vedvarende luftskifte i boligen.

Sørg for at have en byggesagkyndig med på råd, inden du monterer dem, da mængden af friskluftventiler samt placeringen af dem ikke er ligegyldig, hvis du vil opnå den ønskede effekt. 

Regelmæssig udluftning og passiv ventilation har den positive sidegevinst, at det er med til at nedbringe fugtniveauet i boligen og ligeledes kan afhjælpe forurening af andre partikler, hvilket forbedrer boligens indeklima generelt.

Mere effektivt er det at ventilere boligen mekanisk, men her skal du sikre dig, at den mekaniske ventilation ikke sænker lufttrykket yderligere i din bolig. Sker det, kan du risikere, at radongasserne i højere grad vil blive suget op – så i stedet for at komme problemet til livs,  bliver det blot større.

Mekanisk ventilation

Der findes 2 forskellige typer mekaniske ventilationsanlæg, som kan bidrage med luftskiftet i din bolig:

  • Ventilatorer, der kun suger luft i enkelte rum – fx en ventilator i badeværelset eller en emhætte i køkkenet.
  • Et anlæg, der både suger luft ud og blæser luft udefra ind i bygningen.

Førstnævnte, som kun suger luft ud – uden at tilføre nyt, er med til at sænke lufttrykket i bygningen. Det kan resultere i, at radonniveauet stiger i stedet for at falde, hvis bygningen er meget tæt, og ny luft bliver forhindret i at komme ind udefra.

Hvis du vil sænke radonniveauerne ved hjælp af mekanisk ventilation, skal du sørge for at vælge en løsning, hvor der bliver tilført luft udefra svarende til den mængde luft, der suges ud. Har du emhætten tændt, er det fx en god idé også at åbne et vindue, så der kan komme ny luft ind. Kunsten er at udligne lufttrykket mellem inde- og udeluften, så du i boligen opnår et lille undertryk.

Ventilationsanlæg findes i mange afskygninger, og er dit hjem allerede udstyret med et, er det vigtigt at sørge for at rense eller skifte filtre, samt at anlægget er indstillet korrekt. Det er en god idé at få efterset sit anlæg med jævne mellemrum af en fagmand, der kan justere det, så du får et korrekt luftskifte i boligen.
Der findes ventilationsanlæg, som ’neutraliserer’ trykforskellen mellem inde- og udeluften og derved opnår den mest optimale trykforskel.

Et alternativ til egentlige ventilationsanlæg er et-rums ventilationer. Det er ventilationsløsning, som monteres i muren. Den sender gammel luft ud af huset i ca et minut, hvorefter den vender blæseren, så der trækkes frisk luft ind. Ligesom i genvindingsanlæg bliver varmen genbrugt med helt op mod 90-95 %. Det er muligt at koble 2 eller flere anlæg sammen, så de skiftevis suger og blæser, så der ikke opstår store skift mellem undertryk og overtryk.

Fordele og ulemper ved mekanisk ventilation

Fordele

  • Mekanisk ventilation er mere effektivt end forskellige former for naturlig ventilation.
  • Udluftningen sker automatisk, uden at du selv behøver at gøre en indsats.
  • Hvis ventilationsanlægget har varmegenvinding, slipper du for at spilde varme, når du udlufter din bolig.
  • Mekanisk ventilation afhænger ikke af vejr- og vindforhold. 
  • Du sikrer et vedvarende luftskifte til gavn for dit indeklima, hvis anlægget er indstillet korrekt. 

Ulemper

  • Ventilationsanlæg er aldrig helt lydløse, men der er stor forskel på, hvor meget de forskellige anlæg støjer.
  • Ventilationsanlægget er dyrere at købe og installere end systemer til naturlig ventilation.
  • Anlægget bruger strøm.
  • Anlægget skal vedligeholdes og justeres løbende, så du opnår et optimalt luftskifte. Bl.a. skal filtrene renses eller skiftes med jævne mellemrum.

Radonmembran

Hvis radonniveauet i din bolig bliver målt til over 200 Bq/m3 indeluft, er det tid til at overveje lidt større foranstaltninger, der kan nedbringe mængden af radon i bygningen. Det kan fx være at etablere en radonmembran.

At få etableret en radonmembran kan være en udfordring, da den eksisterende gulvbelægning skal fjernes, før du kan etablere den. Økonomisk set er en membranløsning derfor i mange tilfælde også en relativ dyr løsning, medmindre bygningen alligevel står over for at skulle have isoleret gulvet og/eller have udskiftet gulvbelægningen. I sådanne situationer, kan du overveje, om du i samme ombæring vil lægge en membran.

En radonmembran er ofte fremstillet af plastmaterialer, som har til formål at skabe et lufttæt plan over eller under fx en betonplade i bygningens terrændæk. Der findes også flydende membraner, kaldet smøremembraner, som påføres med rulle, inden man fx lægger fliser, gulvspartel el.lign.

Fordele og ulemper ved en radonmembran

Fordele

  • En radonmembran kan sikre et tæt terrændæk og kan holde radonniveauet på et acceptabelt niveau.
  • Med en radonmembran kan du reducere radonniveauet i bygningen med 10-50 procent.
  • Effektiviteten afhænger af kvaliteten af den membran, der etableres og det håndværk, der ligger bag udførelsen.
  • En radonmembran er i princippet vedligeholdelsesfri, når den først er etableret, medmindre du anvender en smøremembran, der skal opfriskes ved slidtage.

Ulemper

  • Det kan være et ganske omfattende indgreb at etablere radonmembran i forbindelse med ældre bygninger, da der skal foretages gennemgående ændringer i gulvkonstruktionen.

  • Radonmembranens effektivitet afhænger af håndværkets kvalitet – slutter membranen ikke helt tæt, kan radongasserne trænge ind, og membranen har kun en ringe effekt. 
     

En revnefri armeret betonplade kan være en effektiv spærrer, hvis den er hel intakt. Betonpladen er typisk synlig i kældre, hvorimod der oftest ikke er adgang til den i terrændæk, da den vil være skjult af en gulvbelægning.

Betonpladen kan være boligens akilleshæl i forhold til radon, eftersom selv små revner kan gøre det muligt for radon at sive ind i boligen. I følge Statens Byggeforskningsinstitut har membraner også oftest en "lille til middel effekt" i forhold til reduktionen af luftens radonindhold.

Det er meget vigtigt, at membranen udlægges med stor præcision, så der ikke opstår huller eller utætte samlinger, der kan reducere eller ligefrem ødelægge membranens lufttættende egenskaber. Det anbefales derfor at bruge en produktcertificeret håndværker til udførelsen.
Der er ingen garanti for, at en radonmembran vil være nok til at forhindre radon i at trænge ind i bygningen.

Fordele og ulemper ved radonsug

Fordele

  • Et radonsug virker hurtigt efter det er installeret.
  • Der er erfaring for, at et aktivt radonsug kan reducere radonindholdet i boligen med helt op til 95 procent.
  • Et radonsug kan være et mindre omfattende tiltag end en radonmembran.

Ulemper

  • Radonsug kan medføre en øget risiko for kondensdannelse i eller under gulvkonstruktionen samt risiko for kolde gulve.
  • Det er ikke givet, at de opsatte ventilationsrør vil være en fryd for øjet.
  • Et vist støjniveau kan forventes, hvis du vælger en løsning med aktivt sug.

Radonsug

Er der et kapillarbrydende lag under bygningen, hvilket typisk ses i boliger opført fra 50'erne og frem, vil et radonsug være relevant at overveje i situationer, hvor der er målt radonniveauer over 200 Bq/m3.

Et radonsug skaber et lavt lufttryk i det lag af grus eller tilsvarende porøse materialer, som er i terrændækket. Her fra suger det radon væk, før det trænger ind i bygningen.

I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at etablere et radonsug, selvom der ikke er et kapillarbrydende lag, men en forudsætning for at radonsuget virker, er, at der er et ”luftigt” lag af materialer under huset, der kan suges fra. Ellers vil effekten være beskeden.

Suget kan fx etableres centralt i bygningen ved at føre rør fra loftet, hele vejen ned igennem gulvkonstruktionen og ned i det underliggende materiale. Det kan også føres udenom huset og ind via soklen/fundamentet, de steder der er behov for at suge. Hvor mange sugpunkter, der er behov for, afhænger både af husets størrelse, niveauet af radon, og om der er indvendige fundamenter i huset. 

Radonsug fås både med naturligt aftræk (passivt sug) og mekanisk udsugning (aktivt sug).

Med naturligt aftræk opnås suget udelukkende ved hjælp af temperaturforskellen mellem ude- og indeklimaet, samt vindpåvirkninger - også kaldet skorstenseffekt. Skal der ekstra kraft på sugeffekten, kan der monteres en vindhætte i toppen af afkastrøret.

Derudover kan et radonsug suppleres med mekanisk udsug, hvis det naturlige aftræk ikke formår at reducere radonkoncentrationen til under det anbefalede niveau på 100 Bq/m3 indeluft. Det årlige elforbrug for et aktivt radonsug ligger i størrelsesordenen 260-610 kWh.

LÆS OGSÅ:Radon i boligen

BYG-ERFA

BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. BYG-ERFA har lavet en række guider til membraner kaldet MEMBRAN-ERFA.

Her kan du se hvor og hvordan du anvender radonmembraner