Måske kender du det: Revner og sprækker i vægge og gulve og nul eller ringe isolering. Gamle vinduer og udslidte radiatorer der gør, at uanset hvor meget du skruer op for varmen, ryger den direkte ud af boligen igen. Det er særligt ældre huse, der har det problem, og her kan det være en rigtig god idé at overveje en energirenovering.

En energirenovering er dog ikke uden faldgruber. Gør du det ikke ordentligt, risikerer du at få alvorlige problemer med dit indeklima, hvor forhøjede niveauer af fugt og radon er nogle af de udfordringer, du kan komme til at stå med efterfølgende. 

Får du fugtproblemer, vil det ofte give sig tydeligt til kende i form af dug på ruderne, dårlig lugt og evt. angreb af skimmelsvamp. Selvom skimmelsvamp godt kan gemme sig i mure og bag paneler, vil et fugtproblem som regel altid være synligt.

Sådan er det ikke med radon. Her kan du kun finde ud af, om du har for meget radon, hvis du får foretaget en måling. Radon er nemlig en usynlig gasart, som hverken kan lugtes eller smages. Og så har radon den uheldige virkning, at den først giver sig til kende, når det er for sent: Efter års eksponering kan radon give udslag i form af lungekræft.

Hvordan kan det gå galt, når man energirenoverer?

Nyere forskning, foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut, peger på, at energirenovering kan være en væsentlig årsag til, at mange ældre huse døjer med for høje mængder radon. 

Nye vinduer, ny energikilde, ny eller mere isolering, tætning af revner, udskiftning af varmekilde er nogle af de tiltag, der kendetegner en energirenovering. Mange af tiltagene gør, at bygningens klimaskærm bliver mere tæt. Klimaskærmen er husets vægge, tag og vinduer – dvs. alle de dele af huset, som påvirkes af vind og vejr.

Når et hus bliver mere tæt, bliver mængden af luft udefra, som trænger ind og fortynder luften indenfor, begrænset. Hvis tilførslen af radon til indeklimaet er uændret, kan det betyde, at radonniveauet i huset vil stige, når huset tætnes.

Radon trænger primært ind i et hus på grund af det, der kaldes et relativt undertryk, som opstår som følge af specifikke temperatur- og vindforhold, fx når temperaturen indenfor er meget højere end temperaturen udenfor, som den ofte er om vinteren. 

Opstår der undertryk indenfor, virker huset som en form for støvsuger, der suger jordluft op gennem utætheder i gulvkonstruktionen, og netop i jordluft er mængden af radon høj.

Tænk radonsikring ind i din energirenovering

Hvis du vil energirenovere din bolig, bør du overveje, om renoveringen vil kunne påvirke radonniveauet og tænke radonsikring ind, før du går i gang med projektet. 

Skal du fx have lagt nyt tag med isolering samt hulmursisoleret, vil klargøring til et radonsug ikke være en større proces at lægge oveni. På den måde kan du spare arbejdsgange ved at lægge nyt tag, isolere og radonsikre på én og samme tid.

Det vil fx også være oplagt at få lavet trykudligning i huset ved hjælp af en ventilationsløsning, når du energirenoverer, og en sådan løsning bør også tænkes ind fra starten. 

Ventilation er overordentligt vigtigt for et sundt indeklima, og når man spærrer for den naturlige ventilation, der, som før nævnt, ofte foregår i utætte, ældre huse, bliver en ventilationsløsning især relevant. Ved at forbedre ventilationen kan du ikke blot undgå et radonproblem, men også andre indeklimagener som dårlig lugt, forhøjet indhold af CO2, fugt og skimmelsvamp.

Bygningsreglementet stiller krav til et luftskifte på 0,3 liter i sekundet pr. m2. Det svarer til, at luften i bygningen udskiftes 0,5 gang i timen. Kravet er med til at sikre, at du opnår den nødvendige ventilation til at skabe et acceptabelt indeklima.

Et luftskifte i indeklimaet på 0,5 gange i timen vil desuden ofte være et større luftskifte end det, du finder i ældre boliger uden ventilationsanlæg. 

Hvordan sikrer du dig mod radon?

Den eneste måde, du kan lokalisere, hvor meget radon du har i din bolig, er ved at teste for det. Derfor bør du få udført en radontest i fyringssæsonen, umiddelbart efter dit renoveringsprojekt er afsluttet. 

Hvis du på forhånd har mistanke om, at du har forhøjede niveauer, kan det også være en rigtig god idé at teste, inden du går i gang med renoveringen. På den måde kan du få et praj om, hvorvidt du bør tænke mere effektive foranstaltninger, såsom etablering af et radonsug, ind i dit projekt. 

Testen er forholdsvis nem at udføre men kræver, at du som minimum måler i en periode på to måneder.

Ud fra målingen bestemmes en årsmiddelværdi for radonniveauet i din bolig. Er årsmiddelværdien under 100 Bq/m3, lever dit hus op til bygningsreglementet regler for tilladt radonniveau i nybyggeri, og radon udgør hermed ikke et nævneværdigt problem.

Hvis du har målt høje koncentrationer, er der flere forhold, du bør kigge på:

  • Ventilation: Hvordan din bolig er ventileret, hvor stort er luftskiftet efter renoveringen, og er der behov for bedre ventilation?
  • Konstruktioner: Hvordan boligen er konstrueret, hvilke materialer er der anvendt, og hvor vil det være oplagt at tætne boligen?
  • Brug af bygningen: Hvordan bruger du bygningen, fx hvordan er dine udluftningsvaner? 
  • Bygningens stand: I hvilken stand er bygningen i, og er det revner og andre utætheder i gulvkonstruktionen?

Ved at kigge på alle de forskellige forhold, der spiller ind, kan du nemmere finde frem til, hvilke tiltag du bør iværksætte for at sikre din bolig mod radon. 

Det er en rigtig god idé at tage en energirådgiver med kendskab til radon med på råd, når du skal lægge en plan for dit energirenoveringsprojekt. 

LÆS OGSÅ:Radon i boligen

Ventilation

Under alle omstændigheder bør du være opmærksom på ventilationen af dit hus – også af hensyn til forebyggelse af andre problemer med indeklimaet. 

Hvis luftskiftet sker ved hjælp af luftventiler, fx murventiler eller spalteventiler i vinduerne, bør du sikre dig, at disse er placeret hensigtsmæssigt og er dimensioneret korrekt, så du opnår det anbefalede luftskifte på 0,5 gang i timen. Når huset tætnes, kan der evt. blive behov for at få monteret flere ventiler. 

Har du et ventilationsanlæg, skal du sikre dig, at det er indstillet korrekt, og at filtrene bliver skiftet/renset ved behov. 

I mange tilfælde kan øget ventilation eller korrekt indstilling af ventilationsanlægget være nok til at afhjælpe problemer med let forhøjede radonniveauer – dvs. niveauer i omfanget 100-200 Bq/m3. 

Er koncentrationen højere, vil øget ventilation i nogle tilfælde kunne løse problemet, men ofte vil det være nødvendigt at kombinere ventilation med andre, mere effektive radonforanstaltninger.

Hvis du har kælder eller krybekælder 

Har dit hus en krybekælder eller en kælder, som du ikke benytter til beboelse, kan det også være en god idé at øge ventilationen her. Ved at kombinere luftindtag i soklen af huset med udsugning via en ventilator, får du øget luftskiftet, og det modvirker, at radon stiger op i husets stueetage.

Systemet bør indrettes med et passende antal friskluftventiler, hvorfra luftstrømmen uhindret kan passere til ventilatoren. Luftstrømmen må ikke kortsluttes af for eksempel lukkede døre eller passager.

Luftstrømmen skal altså kunne strømme frit i alle afkroge af kælderen/krybekælderen og dermed skabe ordentlig ventilation (gennemtræk). Ventilatoren bør have omdrejningsregulator, så luftflowet kan reguleres.

Man kan vælge at have flere separate ventilatorer eller at samle udsugningen via rørføring til en enkelt ventilator. Afkastet kan herefter ledes udenfor via rør eller op gennem huset med afkast over tag. Pas på ikke at lede afkastet nær vinduer eller andre indgange til boligen.

Anlægget skal vedligeholdes ved at rengøre luftindtagene et par gange årligt, og det er vigtigt ikke at tildække eller lukke dem. Oplever du kulde- eller trækgener fra luftindtagene, kan det være oplagt at overveje efterisolering af gulve mod kælder/krybekælder. 

Konstruktioner

Et godt sted at starte, når du skal lokalisere, hvor radon trænger ind, er ved at gennemgå tegninger og beskrivelser af bygningen. I disse papirer kan der gemme sig nyttige oplysninger om konstruktionsforhold, der kan give anledning til mistanke om radonindtrængning.

Og måske mere vigtigt kan en byggesagkyndig få en idé om, hvordan du bedst sikrer boligen mod indtrængning af radon ved at indbygge foranstaltninger, som drager fordel af husets konstruktion.

Har du ikke selv en byggeteknisk baggrund, bør du have en byggesagkyndig til at gennemgå bygningens tekniske dokumenter for dig. Her er det vigtigt både at kigge på, hvordan bygningen oprindeligt er opført samt de ombygninger, der eventuelt har været.

Hvornår bygningen er opført, kan sige noget om, hvor det er oplagt at lede efter radonindtrængning. Ud fra opførelsesåret er det nemlig muligt at få en idé om, hvilke byggetekniske principper, der oprindeligt er bygget ud fra.

Bygningens stand

Radon kan trænge ind alle steder, men det sker primært gennem gulvkonstruktionen. Da radon finder vej gennem selv meget små revner og sprækker, er det en god idé at få tætnet dem. Der er dog ingen garanti for, at det kan afhjælpe et radonproblem, men det vil med stor sandsynlighed kunne reducere indtrængningen.

Ofte er det ikke muligt at lokalisere alle revner og sprækker i konstruktionen, fordi de er gemt under gulvbelægninger eller under mure, eller fordi revnen ikke er synlig i overfladen. 

Da radon bevæger sig gennem materialer på flere måder, er det ikke muligt at udføre en 100 procent radontæt gulvkonstruktion, men jo bedre stand konstruktionen er i, desto sværere bliver det for radon at finde vej ind.

Alle bygningsdele, som er i kontakt med gulvkonstruktionen, kan umiddelbart være medvirkende faktor til radonindtrængning. Det gælder både lette og tunge vægge, men særligt ydervægge, som sammen med gulvet indgår i opbygningen af fundamentet. 

Er bygningen fx ramt af sætningsskader, som har medført revnedannelse i en ydermur, kan radon og luft fra jorden, stige op langs fundamentet og trænge ind i hulmuren i ydermuren. Herfra kan radon trænge videre ind i indeklimaet.

Jo bedre stand enhver bygningsdel er i, desto bedre kan den modstå indtrængning af radon. Tætning og udbedring af skader kan også være yderst fornuftig i forhold til at undgå indtrængning af fugt.

Hvornår bør du også være opmærksom på radon?

Overordnet kan man sige, at ved ethvert indgreb, der medfører ændringer i bygningens konstruktion eller ændrede forhold i bygningens indeklima, bør du være opmærksom på en øget indtrængning af radon. Særligt i tilfælde, hvor ændringen ligger nærmest terræn.

Herunder gives en række eksempler på tilfælde, hvor du i forbindelse med en renovering bør være opmærksom, og hvor det kan anbefales at foretage en radonmåling for at afværge en eventuel risiko. 

Listen er ikke komplet, og er du i tvivl om, hvorvidt du har overset noget, kan det anbefales at tage en rådgiver med på råd.

Ny varmeinstallation i ældre bolig

I moderne boliger er varmeinstallationen ofte ført ind i boligen i et samlet, aflukket teknikskab, hvor der er taget særlige hensyn til at hindre indstrømning af radon ved rørgennemføringer. 

Skal du have en ny varmeinstallation, vil teknikeren typisk samle disse ét sted, og her vil det være en god idé at sørge for, at installationerne udføres lufttæt mod terræn. 

Det samme gælder, hvis dit gamle oliefyr skal skiftes ud med fjernvarme, pillefyr eller jordvarme, hvor der skal trækkes varmeslanger gennem muren eller fundamentet.

Rørgennemføringer og lignende bør udføres med lufttætte samlinger, fx med særlige muffer eller flydemembraner, som gør, at varmepåvirkning af slanger ikke giver anledning til, at der skabes revner og utætheder omkring rørene. 

Isolering af krybekælder

En uisoleret krybekælder giver glimrende udluftning under gulvet, hvis den er udstyret med åbne luftventiler, der tillader frisk luft fri adgang.

Mange vælger at stoppe luftventilerne til for at slippe for kolde gulve eller træk. Ventilerne bør dog, som minimum i vinterhalvåret, være åbne, for at hindre fugt og radon i krybekælderen. Hvis du stopper krybekælderen til med isolering, kan det også forhindre ventilationen. 

Krybekældre ses ofte i ældre boliger, hvor gulvkonstruktionen ikke er opbygget med beton, og hvor der derfor ikke er et lufttæt lag mod jorden, som der bør være, hvis man vil forhindre radonindtrængning. En krybekælder stoppet til med isolering er derfor heller ikke hensigtsmæssig, hvis du vil undgå radon.

Isolerer du krybekælderen, bør du sikre, at der stadig kan foregå ventilation. Det gør du ved hjælp af indbyggede ventilationskanaler eller ved at ventilere under isoleringen. Det kan desuden være en idé at gøre brug af en radonmembran i hele krybekælderen, som yderligere kan modvirke indtrængende radon.

Isolering af hulmur og loft

Utætte, uisolerede vægge kan i ældre boliger give et betydeligt bidrag til luftskiftet i indeklimaet, som vil blive forhindret, hvis hulmuren bliver isoleret. 

Hulmursisolering kan imidlertid give et væsentlig bidrag til en reduktion af varmeregningen, og kan derfor være oplagt, når du vil energirenovere. 

Det samme gælder, hvis du overvejer at isolere loftet – her risikerer du også at have et for lavt luftskifte i boligen efterfølgende. 

Har du en fornemmelse af, at luftskiftet i indeklimaet kan blive væsentligt forringet efter en hulmurs- eller loftsisolering, bør du indtænke i dit projekt, hvordan luften i indeklimaet kan forbedres ved hjælp af fx mekanisk ventilation eller friskluftventiler.

Renovering af kælder til brug for beboelse

Mange vælger at anvende kælderen til beboelse eller længerevarende ophold, selvom det ofte strider mod byggelovgivningen. Vælger du alligevel at renovere kælderen og gøre den klar til ophold, bør du være særlig opmærksom på risikoen forbundet med radon.

Eftersom radon kommer fra jorden, og i øvrigt som gasart er tungere end luft, vil der være størst koncentrationer af radon i de rum, der ligger tættest på jorden, dvs. i kælderen.

Det kan derfor være svært at ventilere sig ud af forhøjede niveauer i en kælder, ligesom det kan være omfattende at installere de nødvendige foranstaltninger mod radon i en kælder, hvor der er målt høje niveauer. 

Uanset hvad, bør du først og fremmest sikre dig et ordentligt luftskifte, hvilket vil sige et totalt luftskifte hver 2. time. Dette hindrer også fugt og skimmeldannelse.

Desuden bør alle vægge og gulve være udført lufttætte, gerne med radonmembraner og in situ støbt, intakt beton, og er der synlige revner, bør de udbedres.

BYG-ERFA

BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. BYG-ERFA har lavet en række guider til membraner kaldet MEMBRAN-ERFA.

Her kan du se hvor og hvordan du anvender radonmembraner