Måske kender du problemet: Revner og sprækker i vægge og gulve og nul eller ringe isolering.

Gamle vinduer eller gamle radiatorer kan betyde, at uanset hvor meget du skruer op for varmen, ryger den direkte ud af boligen igen. Det er særligt ældre huse, der har det problem, og her kan det være en rigtig god idé at overveje energirenovering.

Men det er vigtigt at huske, at en energirenovering ikke er uden faldgruber. Gør du det ikke ordentligt, kan du risikere at få alvorlige problemer med dit indeklima, hvor fugt og radon er 2 af de problemer, som kan have seriøse konsekvenser for helbredet på sigt.

Hvis du får fugtproblemer, vil det ofte give sig til kende tydeligt i form af dug på ruderne, dårlig lugt og evt. angreb af skimmelsvamp. Selvom skimmelsvamp kan gemme sig i mure og bag paneler, vil det derfor altid være et synligt problem.

Sådan er det ikke med radon. Her kan du kun finde ud af, at du har for meget radon, hvis du får foretaget en måling. Radon er nemlig en usynlig gasart, som hverken kan lugtes eller smages. Og så har radon den uheldige virkning, at den først giver sig til kende, når det er for sent: Efter års eksponering kan radon give udslag i form af lungekræft.

Hvordan kan det gå galt, når man energirenoverer?

Der er mange måder at energirenovere på. Nye vinduer, ny energikilde, ny eller mere isolering, tætning af revner, udskiftning af opvarmningsmedier osv. Men ofte betyder en energirenovering, at bygningens klimaskærm bliver mere tæt. En klimaskærm er husets vægge, tag og vinduer, dvs. alle de dele af huset, som påvirkes af vind og vejr.

Når et hus bliver mere tæt, begrænser man den mængde udeluft, som trænger ind og fortynder indeluften. Hvis tilførslen af radon til indeklimaet er uændret, kan det derfor betyde, at radonniveauet i huset vil stige.

Radon trænger primært ind i et hus på grund af det, der kaldes et relativt undertryk, som opstår ved en kombination af temperatur- og vindforhold. Opstår undertrykket, virker huset som en form for støvsuger, som suger luft og gasarter fra jorden op gennem utætheder i gulvkonstruktionen.

Derfor kan det være en god idé at modvirke indtrængningen af radon, såfremt du energirenoverer din bolig. Det kan man gøre ved at trykudligne huset, eksempelvis via korrekt ventilation.

Ventilation er overordentligt vigtigt for et sundt indeklima, og når man spærrer for den naturlige ventilation, der som før nævnt ofte foregår i utætte, ældre huse, er det en god idé at tænke en ventilationsløsning ind i sit energirenoveringsprojekt.

På den måde kan man forbedre ventilationen i indeklimaet med ren udeluft og dermed også undgå andre indeklimagener som dårlig lugt, forhøjet indhold af CO2, fugt og skimmelsvamp.

Bygningsreglementet som gælder for nybyggeri, stiller krav til et luftskifte på 0,3 liter i sekundet pr. m2. Det svarer til, at luften i bygningen udskiftes 0,5 gang i timen. Kravet er med til at sikre, at du opnår den nødvendige ventilation til at skabe et acceptabelt indeklima.

Et luftskifte i indeklimaet på 0,5 gange i timen vil desuden ofte være et større luftskifte end i ældre boliger uden ventilationsanlæg. Dermed vil boligens indeklima blive tilført mere ren udeluft, som kan være med til at fortynde indholdet af radon yderligere.

Hvordan sikrer du dig mod radon?

Den eneste måde, du kan lokalisere, hvor meget radon du har i din bolig, er ved at teste for det. Derfor bør du få udført en radontest i fyrringsæsonen umiddelbart efter dit renoveringsprojekt er afsluttet.

Afhængig af renoveringsprojektets omfang kan det dog også nogle gange være en god idé at tænke radonsikring ind i projektet, eksempelvis hvis opgaven er af større omfang.

Skal du således have lagt nyt tag med isolering samt hulmursisoleret, vil klargøring til et radonsug ikke være en større proces at lægge oveni. På den måde kan man spare arbejdsgange.

Overvejer man en løsning som denne, vil det være anbefalelsesværdigt at måle for radon, inden renoveringen udføres. Testen er forholdsvis nem at udføre men kræver, at du som minimum måler i en periode på 2 måneder.

Ud fra målingen bestemmes en årsmiddelværdi for radonniveauet i din bolig. Er årsmiddelværdien under 100 Bq/m3, lever dit hus op til bygningsreglementet regler for tilladt radonniveau i nybyggeri, og radon udgør hermed ikke et nævneværdigt problem.

Det skal dog understreges, at radon stadig vil udgøre en sundhedsmæssig risiko, idet risikoen er lineær proportional med eksponeringen. Det betyder, at radon altid vil udgøre en risiko, men at risikoen mindskes, hvis indholdet af radon i luften mindskes.

Hvis du efter energirenoveringen har målt høje koncentrationer, er der flere forhold, du bør få undersøgt i forbindelse med selve radonmålingen. Målingen kan fortælle dig, hvor højt et radonniveau, du har. Men den fortæller dig ikke, hvordan du slipper af med forhøjede koncentrationer. Du bør derfor bl.a. også kigge på:

  • Ventilation: Hvordan din bolig er ventileret, herunder hvor stort et luftskifte der er.
  • Konstruktioner: Hvordan boligen er konstrueret og hvilke materialer, der er anvendt.
  • Brug af bygningen: Hvordan det endelige resultat er i forhold til, hvordan du havde tænkt bygningen.
  • Bygningens stand: I hvilken stand bygningen er i, hvor det er ekstra vigtigt at kigge efter revner og andre utætheder i gulvkonstruktionen.

LÆS OGSÅ:Radon i boligen

Ventilation

Under alle omstændigheder bør du være opmærksom på ventilationen af dit hus – også af hensyn til forebyggelse af andre problemer med indeklimaet. Er dit ventilationsanlæg fx korrekt indstillet eller er der behov for yderligere ventilation?

I mange tilfælde kan øget ventilation eller korrekt indstilling af ventilationsanlægget være nok til at afhjælpe problemer med let forhøjede radonniveauer – dvs. niveauer i omfanget 100-200 Bq/m3. Er koncentrationen højere vil øget ventilation i nogle tilfælde kunne løse problemet, men ofte vil det være nødvendigt at kombinere ventilation med andre, mere effektive radonforanstaltninger.

Har dit hus en kælder eller en krybekælder, som du ikke benytter til beboelse, kan det også være en god idé at øge ventilationen her. Ved at kombinere luftindtag i soklen af huset med udsugning via en ventilator, får du øget luftskiftet, og det modvirker samtidig, at radon stiger længere op i huset til boligen.

Systemet bør indrettes med et passende antal friskluftventiler, hvorfra luftstrømmen uhindret kan passere til ventilatoren. Luftstrømmen må ikke kortsluttes af for eksempel lukkede døre eller passager.

Luftstrømmen skal altså kunne strømme frit i alle afkroge af kælderen/krybekælderen og dermed skabe ordentlig ventilation (gennemtræk). Ventilatoren bør have omdrejningsregulator så luftflowet kan reguleres.

Man kan vælge at have flere separate ventilatorer eller at samle udsugningen via rørføring til en enkelt ventilator. Afkastet kan herefter ledes udenfor via rør eller op gennem huset med afkast over tag. Pas på ikke at lede afkastet nær vinduer eller andre indgange til boligen.

Anlægget skal vedligeholdes ved at rengøre luftindtagene et par gange årligt, og det er vigtigt ikke at tildække eller lukke dem. Oplever man således kulde eller træk i forbindelse med luftindtagene, tyder det på, at man i stedet skal dæmme op for dette ved at isolere over luftindtaget.

Konstruktioner

Et godt sted at starte, når du skal lokalisere, hvor radon trænger ind, er ved at gennemgå tegninger og beskrivelser af bygningen. I disse papirer kan der gemme sig oplysninger om konstruktionsforhold, der kan give anledning til mistanke om radonindtrængning. Og måske mere vigtigt kan en byggesagkyndig få en idé om, hvordan man bedst sikrer boligen mod indtrængning af radon ved at indbygge foranstaltninger, som drager fordel af husets konstruktion.

Har du ikke selv en byggeteknisk baggrund, bør du have en byggesagkyndig til at gennemgå bygningens tekniske dokumenter for dig.  Her er det vigtigt både at kigge på, hvordan bygningen oprindeligt er opført samt de ombygninger, der evt. har været.

Hvornår bygningen er opført kan også sige noget om, hvor det er oplagt at lede efter radonindtrængning.

Ud fra opførelsesåret er det nemlig muligt at få en idé om, hvilke byggetekniske principper, bygningen er opført ud fra.

Bygningens stand

Radon kan trænge ind alle steder, men de mængder radon, som giver årsag til forhøjet koncentration i indeklimaet, trænger primært ind gennem gulvkonstruktionen. Den måde, hvorpå radon trænger ind, betyder, at det er en god ide at få tætnet synlige revner og utætheder, men det er ikke sikkert, det er gjort ved det.

Ofte er det ikke muligt at lokalisere eventuelle revner og sprækker i konstruktionen, måske fordi de er gemt under gulvbelægninger eller under mure eller fordi revnen ikke er synlig i overfladen. Radon bevæger sig gennem materialer på flere måder, og derfor er det ikke muligt at udføre en 100 pct. radontæt gulvkonstruktion, men jo bedre stand konstruktionen er i, desto sværere for radon bliver det at trænge op.

Det er dog ikke kun selve gulvet, der har betydning for indtrængningen af radon. Alle bygningsdele, som er i kontakt med gulvkonstruktionen, kan umiddelbart være medvirkende faktor til radonindtrængning.

Herunder eksempelvis både lette og tunge vægge, særligt ydervægge som sammen med gulvet indgår i opbygningen af fundamentet. Er bygningen således eksempelvis ramt af sætningsskader, som har medført revnedannelse af ydermur, kan radon og luft fra jorden, stige op langs fundamentet og trænge ind i hulmuren i ydermuren. Herfra kan radon trænge videre ind i indeklimaet.

Derfor må det understreges, at jo bedre stand enhver bygningsdel er i, desto bedre kan den forsinke og dermed modstå indtrængning af radon. En god tommelfingerregel kan derfor være, at man bør lukke alle revner, sprækker og andre skader på bygningen, hvilket også vil være en yderst fornuftig idé i forhold til fugt.

Hvornår bør du også være opmærksom på radon?

Overordnet kan man sige, at ved ethvert indgreb, der medfører ændringer i bygningens konstruktion eller ændrede forhold i bygningens indeklima, bør man være opmærksom på en øget indtrængning af radon. Særligt i tilfælde, hvor ændringen ligger nærmest terræn.

Herunder gives en række eksempler på tilfælde, hvor man bør være opmærksom på radon i forbindelse med en renovering, og hvor det anbefales at foretage en radonmåling, for at afværge en eventuel risiko. Listen er ikke komplet, og er man derfor i tvivl, kan det anbefales at rådføre sig med en byggesagkyndig.

Ny varmeinstallation i ældre bolig

I moderne boliger er varmeinstallationen ofte ført ind i boligen i et samlet, aflukket teknikskab, hvor der er taget særlig hensyn til risikoen for indstrømning af radon via rørgennemføringer. Skal man således have udført en ny varmeinstallation, vil teknikeren typisk samle disse ét sted, og her vil det være en god idé at sørge for, at installationerne udføres lufttæt mod terræn. Rørgennemføringer o.lign. bør derfor udføres med lufttætte samlinger eksempelvis særlige muffer, som gør, at varmepåvirkning af slanger ikke giver anledning til, at der skabes revner og utætheder.

Skift af varmekilde

Skal man have det gamle oliefyr skiftet ud med fjernvarme, pillefyr eller jordvarme, skal denne nye varmekilde ofte installeres i huset ved hjælp af varmeslanger, der trækkes gennem muren eller fundamentet. Her bør installationerne udføres lufttætte, således at de ikke giver anledning til et øget indhold af radon i indeklimaet.

Isolering af krybekælder

En uisoleret krybekælder giver glimrende udluftning under gulvet, såfremt krybekælderen er udstyret med åbne luftventiler, der tillader frisk luft fri adgang.

Ofte er disse luftventiler dog stoppet til for at forhindre kulde eller træk, men ventilerne bør være åbne for at hindre fugt og radon i krybekælderen. Hvis man vælger at stoppe krybekælderen til med en masse isolering, kan denne ventilation derfor obstrueres. Det skal man passe på med, for krybekældre eksisterer ofte i ældre boliger, hvor gulvkonstruktionen nogle gange ikke er opbygget med beton, og hvor der derfor ikke er et lufttæt lag mod jorden.

Såfremt man isolerer krybekælderen, bør man derfor sikre, at der stadig kan foregå ventilation. Det kan sikres via indbyggede ventilationskanaler eller under isoleringen. Det kan desuden være en idé at gøre brug af en radonmembran i hele krybekælderen, som yderligere kan modvirke indtrængende radon.

Isolering af hulmur

Utætte, uisolerede vægge kan i ældre boliger give et betydeligt bidrag til luftskiftet i indeklimaet, som vil blive forhindret, såfremt man vælger at isolere hulmuren. Hulmursisolering kan imidlertid give et væsentlig bidrag til reduktion af varmeregningen og kan derfor være en udmærket idé som energirenovering, men det er vigtigt at tænke ventilation med i projektet.

Har man derfor en fornemmelse af, at luftskiftet i indeklimaet vil blive væsentligt forringet ved indblæsning af hulmursisolering og evt. samtidig udbedring af diverse revner og sætningsskader, bør man overveje, hvordan luften i indeklimaet kan forbedres via eksempelvis mekanisk ventilation.

Isolering af loft

Ligesom ved isolering af vægge kan isolering af lofter være med til at sænke luftskiftet i boligen, hvorfor man også her bør overveje ventilationsløsninger som en del af en fremtidig, sund bolig.

Renovering af kælder til brug for beboelse

Mange mennesker vælger at inkludere kælderen som bolig, selvom det ofte strider mod byggelovgivningen.

Vælger man alligevel at isolere kælderen og gøre den klar som bolig, bør man her være særlig opmærksom på risikoen forbundet med radon.

Eftersom radon kommer fra jorden og i øvrigt som gasart er tungere end luft, vil der være størst koncentrationer af radon i de rum, der ligger tættest på jorden. Her er kældre altid særligt udsatte, også ofte fordi det kan være sværere at ventilere eller installere foranstaltninger mod radon i kælderrum.

Vælger man at benytte kælderen i forbindelse med en renovering af boligen, bør man derfor være opmærksom på flere ting. Først og fremmest skal luftskiftet, som det fremgår af bygningsreglementet, overholdes. Luften skal altså skiftes totalt hver 2. time. Dette er meget vigtigt for at undgå forhøjet indhold af radon og ligeledes vigtigt for at hindre fugt og skimmeldannelse.

Desuden bør alle vægge og gulve være udført lufttætte, gerne med radonmembraner og in situ støbt, intakt beton. Eventuelle revner bør udbedres.

Og så er det en rigtig god idé at måle for radon, også inden man starter på renoveringsarbejdet. Er koncentrationen høj, vil det være fornuftigt at tænke radonløsninger ind allerede i projekteringsfasen for eventuelt at spare arbejdsgange.

En høj koncentration af radon er nemlig svær at både tætne og ventilere sig ud af, og derfor kan det vise sig nødvendigt med mere effektive foranstaltninger mod radonindholdet.

BYG-ERFA

BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. BYG-ERFA har lavet en række guider til membraner kaldet MEMBRAN-ERFA.

Her kan du se hvor og hvordan du anvender radonmembraner