Definition af radon

Radon er en radioaktiv og kræftfremkaldende luftart. Den findes overalt i undergrunden men forekommer typisk i store koncentrationer i områder, hvor undergrunden indeholder moræneler, morænegrus og smeltevandsgrus, som består af en del granit. I disse områder er indholdet større end i sandet jord, som findes ved den jyske vestkyst

Radon er i stand til at trænge ind i boligen fra jorden under og omkring bygninger og kan hverken lugtes, høres, ses eller smages.

Er der revner i konstruktioner eller utætte gennembrydninger mod jorden, vil radon kunne trænge op i boligen i større mængder. Det sker, da der som regel er et lavere lufttryk inden døre end udenfor. Når der et lavere tryk inde i boligen, kommer boligen til at fungere som en støvsuger, der trækker jordluft op fra undergrunden.

Kældervægge udført i H-blokke af beton eller tegl er fx også problematiske i forhold til radon. Selvom disse materialer er tætte nok i sig selv, er det ikke unormalt, at fugerne ikke er tætte, hvormed der dannes kanaler, hvori radon finder vej fra undergrunden og ind i boligen.

Radon måles i Becquerel

Koncentrationen af radon i luften angives i enheden becquerel pr. kubikmeter luft (Bq/m3). Becquerel er den almindeligt anvendte måleenhed for radioaktiv stråling. 

Hvis koncentrationen af radon i boligen er målt til eksempelvis 30 Bq/m3, betyder det, at der i en kubikmeter luft hvert sekund udsendes radioaktiv stråling fra 30 radonatomer.

LÆS OGSÅ:Radon i boligen

Hvorfor er radon et problem?

Da radon udsender radioaktive stråler, kan det ved indånding give skader på levende celler i lungerne. Det sker, når radonatomerne henfalder, hvorved cellerne i lungerne kan blive beskadiget. Det øger risikoen for lungekræft.

Næst efter tobaksrygning er radon den hyppigste årsag til lungekræft i Danmark.  De danske myndigheder har estimeret, at radon er medvirkende årsag til, at 300 danskere hvert år får konstateret lungekræft.

Kombinationen at være ryger og bo i en bolig med høje radonværdier giver en meget større risiko for lungekræft sammenlignet med personer, der aldrig har røget. Op mod 25 gange større risiko er der for faste rygere. Men også ikke-rygere har en risiko for at pådrage sig radonrelateret lungekræft – dog er risikoen væsentlig mindre.

Hvad siger bygningsreglementet om radon?

Bygningsreglementet 1995 var det første bygningsreglement, der opsatte anbefalinger og krav med hensyn til radon.

I 1998 blev krav til radon ligeledes indført i bygningsreglementet for småhuse. Småhuse omfatter enfamiliehuse – herunder kæde- og rækkehuse.

Kravet i både 1995 og 1998 var, at bygningskonstruktioner mod undergrunden skulle udføres lufttætte for at forhindre radonindtrængning. I den tilhørende vejledningstekst for småhuse blev det anbefalet, at man skulle iværksætte enkle og billige forbedringer i eksisterende boliger, hvis radonindholdet var mellem 200 og 400 Bq/m3 og mere effektive forbedringer, når radonindholdet oversteg 400 Bq/m3.

For nybyggeri blev det i 1998 anbefalet, at radonindholdet ikke oversteg 200 Bq/m3 indeluft.

Siden 2010 (BR10) har kravet i bygningsreglementet været, at radonindholdet i nybyggeri ikke må overstige 100 Bq/m3. Det gælder både for bygningsreglementerne BR10, BR15 og BR18.

Det er bygherren, hvilket enten er dig som boligejer eller leverandøren af huset, der har ansvaret for, at reglerne i bygningsreglementet overholdes, når der bygges nyt.

BYG-ERFA

BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. BYG-ERFA har lavet en række guider til membraner kaldet MEMBRAN-ERFA.

Her kan du se hvor og hvordan du anvender radonmembraner