Kobber og kobbertøj bliver med tiden kedeligt at se på, men med lidt pudsning kan du igen få en ren og blank overflade.
Du kan bruge et af de pudse-eller rengøringsmidler på markedet, som er beregnet til at pudse og rengøre kobber. Følg anvisningerne på det middel, du vælger. Vær opmærksom på, at nogle pudsemidler indeholder opløsningsmidler, og her er det vigtigt, at du har handsker på og sørger for god udluftning, mens du benytter midlet.
Du kan også bruge en blanding af citronsyre, kogende vand og opvaskemiddel til at rense og pudse dit kobber. Se nedenfor hvordan.
Metoderne kan også bruges til bestik og service af bronze, der oftest består af 80 procent kobber.
Sådan renser og pudser du kobber med citronsyre, vand og opvaskemiddel
- Hæld 1 liter kogende vand, 1 spsk. citronsyre og lidt opvaskemiddel i en plastikskål og rør rundt.
- Lad kobbertøjet eller bronzen ligge i blandingen i et par minutter.
- Skyl af med vand.
- Polér efter med en klud.
Hvilket pudsemiddel til messing holder bedst?
Hvilket pudsemiddel til kobber holder bedst?