Sådan fungerer en dampspærre

Hvad er en dampspærre?

En dampspærre er en tæt membran, som sikrer, at den fugtige luft inde i boligen ikke kommer ud i bygningens vægge og tag. Sker det, er der nemlig risiko for, at der opstår skimmel og råd. Det gælder især for konstruktioner, som indeholder organisk materiale så som gipsplader, finér, tapet og træ.

I dag monterer man dampspærrer stort set alle steder i bygninger, hvor der ikke er helt tætte konstruktioner. Som tommelfingerregel skal der være en dampspærre alle de steder, hvor der er træ og isolering i konstruktionen.

I ydervægge af tegl, letklinkerbeton, gasbeton eller beton benytter man normalt ikke dampspærre. Her kan den indvendige væg nemlig optage og afgive fugten og er relativ tæt. Hvis bagmuren er af beton, er den normalt så tæt, at den kan sammenlignes med en dampspærre.

Hvordan virker en dampspærre?

Vi mennesker afgiver 1-1,5 liter væske i døgnet, så alene når mennesker opholder sig i bygninger, vil luftfugtigheden stige. Derudover har vi en række dagligdags aktiviteter som madlavning, bad og tørring af vasketøj, der også afgiver fugt. Langt det meste af fugten ventileres væk, men der vil stadig være fugt i indeluften – især fordi varm luft kan indeholde langt mere fugt end kold luft.

Luft i indeklimaet er, overordnet set og især i vinterhalvåret, varmere og mere fugtholdigt end luften udenfor. Når den varme luft i boligen mødes med kold luft eller kolde overflader, dannes der kondens. Det ses ofte som dug på vinduer eller på kolde ydervægge, der føles fugtige.

Ved den temperatur, hvor luften er mættet af vanddamp og begynder at kondensere og der opstår dug, kaldes også for dugpunktet. 

Inden for byggeteknik anvendes dugpunkt også som en betegnelse for det sted i en konstruktion, hvor temperaturen er så lav, at vanddampen fortættes og sætter sig som dug, når den møder en kold overflade. 

Jo længere inde i en konstruktion, dugpunktet findes, desto længere, kan fugten trænge ind. Hvis luften først kondenserer inde i konstruktionen, kan den være svær at opdage, før skaden er sket. For at undgå, at fugt ophobes inde i en konstruktion, skal en dampspærre derfor placeres på den varme side af isoleringen.

Det er særligt i kolde perioder, at dampspærren gør sit job. Problemerne med fugt i bygningens konstruktioner som følge af en utæt eller manglende dampspærre er nemlig størst, når forskellen på temperaturen inde og ude er størst.

Dampspærren skal være helt tæt for at have effekt. Faktisk kan en forkert eller dårligt monteret dampspærre være langt værre at have,  end slet ingen. Det skyldes, at en utæt dampspærre kan forhindre indespærret fugt i at komme ud igen. Dampspærren er derfor muligvis også en af de mest udskældte og omtalte materialer i Danmark.

Først i midten af 1980’erne, at det er blev detet helt almindeligt at anvende dampspærrer, da der har hersket en del tvivl om, hvorvidt det var en god ting at pakke boligen ind i en ”plastikposesæk”. Med de krav bygningsreglementet i dag stiller til lufttæthed og varmeisolering i nybyggeri, er det helt nødvendigt at anvende dampspærre i lette ydervægge samt lofter mod det fri.

Hvordan monteres en dampspærre korrekt?

Bygningsreglementet 2018 angiver, at bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af fugt som følge af fugttransport fra indeluften. Kuldebroer i klimaskærmen må ikke medføre problemer med fx kondensdannelse og skimmelvækst. Især ved ydervægge og tag med konstruktioner af træ er det relevant at tætne boligen. 

For at undgå fugtproblemer er det meget vigtigt, at dampspærren anbringes på den side af isoleringen, der vender ind mod det opvarmede rum. Den skal være helt tæt, også omkring de ledninger, rør eller lignende, der er ført igennem dampspærren, da selv de mindste utætheder kan skabe fugtproblemer i konstruktionen.

Derfor skal den monteres så omhyggeligt som muligt. Det vil sige, at samlinger og afslutninger enten skal tapes eller fuges meget grundigt. Generelt skal samlinger, gennemføringer og tilslutninger udføres med fast underlag.

Det er også vigtigt, at dampspærren ikke perforeres under selve monteringen eller efterfølgende, når de næste håndværkere kommer til. Dampspærrer, som monteres i eksempelvis gipsvægge, kan fx blive ødelagt, når der skal trækkes ledninger eller sættes stikdåser op.

Af samme årsag bør man placere dampspærren lidt inde i isoleringen (set indefra), så installationer af forskellig art kan monteres, uden at dampspærren beskadiges. Det forebygger også, at man efterfølgende kommer til at beskadige dampspærren, når man fx borer huller i væggen. Anbefalingen er, at den max må placeres 1/3 del inde i isoleringen.  

Regler for korrekt montering:

• Dampspærren skal monteres, så den er helt tæt alle steder. I samlingerne bør du være ekstra opmærksom på eventuelle utætheder, og at dampspærren monteres efter producentens anvisninger.
• En dampspærre må ikke gennemhulles af elinstallationer, rørføringer el.lign. Hvis det sker, skal der tætnes korrekt de steder, hvor du har lavet huller i den.
• Dampspærren skal placeres på "den varme side" af isoleringen, hvilket vil sige tættest på det opvarmede rum. Dampspærren må ikke ligge længere end 1/3 af isoleringstykkelsen inde i isoleringen fra den varme side. Vær dog opmærksom på, at dampspærren ikke bør ligge for yderligt, da den så risikerer at blive gennemhullet, når du fx laver elinstallationer eller hænger billeder op på væggen.
• I fugtige miljøer som badeværelser skal dampspærren placeres så tæt på det opvarmede rum som muligt. Ofte vil dampspærren dog være erstattet af en vådrumsmembran.

Hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt du skal bruge dampspærre eller ej, bør du søge hjælp hos erfarne byggefolk eller rådgivere.

Etablering af dampspærre i eksisterende konstruktioner

Tidligere (frem til 2019) lød anbefalingerne, at hvis der er mere end 150 mm isolering i en vandret loftkonstruktion, så skal der være dampspærre. Dvs. at en efterisolering af loftet har været både dyr og besværlig, når den samtidig medførte etablering af ny dampspærre.

Men efter forsøg på 30 testhuse, foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut, ændrede man i 2019 anvisningen, så der i konstruktioner med intakte pudsede lofter kan efterisoleres med både plader og løsfyld uden, at der etableres dampspærre. Tykkelsen af isoleringen er uden betydning.

Det forudsætter en tæt loftsbeklædning, eksempelvis gips eller puds, fuget rundt langs kanten, så konstruktionen er lufttæt samt tilstrækkelig ventilation af loftrummet.

Hvad gør man, hvis loftbeklædningen ikke er tæt?

Hvis man skal renovere en ældre tagkonstruktion, hvor loftkonstruktionen ikke er tæt, skal der etableres en ny tæt konstruktion.

Hvis der ikke findes en dampspærre, eller hvis den eksisterende dampspærre ikke er tætsluttende og intakt, skal man etablere en ny dampspærre. Det er ikke nødvendigt at fjerne en eventuel eksisterende dampspærre i loftkonstruktionen, hvis blot den ligger højst 1/3 inde i det færdige isoleringslag regnet fra den varme side.

Den nye dampspærre kan både etableres oppefra og nedefra, og begge metoder rummer fordele og ulemper. 

Når der monteres oppefra, anses spærene for at være tilstrækkelig tætte til at kunne udgøre en del af dampspærren, og derfor er det muligt at etablere en ny dampspærre mellem spærfødderne oppe fra tagrummet. Dampspærren klæbes hermed fast på hver side af spærret og klemmes fast med en klemliste. 

Montering oppefra vil normalt kræve et stort tilpasningsarbejde for at sikre tætheden og bør derfor så vidt muligt undgås.