Hvad er en dampspærre, og hvordan fungerer den?

En dampspærre er en folie eller membran, der forhindrer dampen i den varme luft i at trænge (diffundere) ud i konstruktionen. På den måde undgår du, at der samler sig fugt i materialerne, hvilket ellers kan medføre råd- og svampeangreb.

Materialet er typisk polyethylenfolie (plastik) med en tykkelse på 0,15 mm - 0,20 mm.

I de fleste tilfælde er det nødvendigt at bygge en dampspærre ind i konstruktionen, når der efterisoleres.

LÆS OGSÅ: Dampspærre

Hvilken relevans har en dampspærre i forbindelse med efterisolering?

I bygninger med ikke-isolerede og utætte konstruktioner kan fugtig luft uhindret trænge ud i det fri gennem konstruktionerne, som fx ydervægge og tag, og det tager materialerne ikke skade af. Til gengæld giver det et stort varmetab.

Vælger du at efterisolere ydervæggen eller tagkonstruktionen, vil den fugtige luft indefra fortsat kunne trænge ud i den nu isolerede konstruktion. Men i modsætning til tidligere vil den varme luft indefra kondensere og danne dråber som dem, vi kender fra indersiden af vores vinduer, når der ikke er blevet luftet ud.

Når vanddampen kondenserer inde i konstruktionen og i isoleringslaget, medfører det, at isoleringen bliver våd, og isoleringsevnen dermed nedsættes. Men det betyder også, at fugten kan danne god grobund for skimmelsvamp, råd og svamp. Det er derfor meget vigtigt, at der monteres en dampspærre de steder, hvor der er den mindste risiko for, at fugt (damp) i luften kan trænge ud i konstruktionerne.

Dampspærren skal altid anbringes på den varme side af isoleringen, dvs. den side, som vender ind mod det opvarmede rum, da den varme luft ikke må komme ud i den "kolde del" af konstruktionen, hvor den vil kondensere.

Dampspærren skal placeres korrekt og monteres med stor omhu, da den skal være helt tæt. Huller i dampspærren og utætte samlinger medfører stor risiko for fugtskader, da den varme luft nærmest vil blive suget ud i konstruktionen de steder, der er utætheder. Dampspærren bør derfor behandles som en stor ballon, man pakker sin bolig ind i.

I eksemplet tv. er dampspærren placeret inde i konstruktionen mellem 2 lag mineraluld, men den kan også placeres lige bag beklædningen (som typisk er gipsplader). Dampspærren må ikke ligge længere inde i konstruktionen end 1 tredjedel af den samlede isoleringstykkelse. Der kan dampspærren holde en temperatur, der er høj nok til, at damp i indeluften ikke kan kondensere på den.

En praktisk grund til at placere dampspærren 1 tredjedel inde i isoleringslaget er, at du således ikke kommer til at lave hul i den, når der skal sættes stikkontakter, hylder, billeder, lamper og lign. op.

Ved hvilke former for efterisolering skal du overveje at bruge dampspærre?

De konstruktioner, der typisk skal have en dampspærre, er dem, hvor der er risiko for, at fugtig luft kan trænge ud i konstruktionen og forårsage skader. I de følgende konstruktioner skal du som tommelfingerregel anbringe en dampspærre, når du efterisolerer:

  • Tagkonstruktioner
  • Lofter
  • Skunkvægge
  • Skråvægge
  • Ydervægge og vægge mod kolde rum, der efterisoleres på den indvendige side.

Beton, murværk og pudsede overflader, der efterisoleres udvendigt, behøver ikke en dampspærre. Desuden vil det ikke altid være nødvendigt at anvende dampspærre, hvis du anvender isoleringsmaterialer af cellulose (papirisolering).

LÆS OGSÅ: Papirisolering

Hvor opstår der typisk problemer med fugt på grund af forkert efterisolering?

Fugtproblemer kan opstå på flere måder, når du efterisolerer. En klassisk fejl er en forkert kombination af materialer samt forkert udførelse ved efterisolering af ydervægge indefra.

Før den indvendige side af en ydervæg kan isoleres, skal den renses meget grundigt af. Alt organisk materiale (papir, lim m.v.) skal fjernes, før efterisoleringen sættes op. Organisk materiale danner nemlig grobund for skimmelsvamp tilvækst, hvorfor dette er vigtigt at afrense grundigt.

Det kan være en meget arbejdskrævende proces, hvor der må bruges damp for at opløse det gamle lag af tapet og klister. Derudover skal der altid anbringes en dampspærre i den nye indvendige væg, og det er ekstremt vigtigt, at dampspærren er uden huller og revner og slutter tæt til alle kanter.

Brug aldrig "bløde træfiberplader"

I 50'erne og 60'erne var det meget almindeligt at beklæde uisolerede ydervægge og lofter indvendigt med bløde træfiberplader, også kaldet "cellutex". Det gjorde man for at isolere og for at få en pæn og glat overflade at tapetsere på. Samtidig havde pladerne en lille isolerende virkning, så væggen ikke føltes kold. Pladerne blev ofte sat op direkte på de kolde og uisolerede ydervægge og lofter.

Disse plader må ikke længere anvendes som indvendig beklædning, da de er meget brandfarlige, og må i dag kun bruges som opslagstavle i mindre omfang. Derudover har de kun en ringe isoleringsevne og er fugtmæssigt også et problem, fordi de danner grobund for svampeangreb, når varm fugtig luft kondenserer bag ved pladerne.

Så der er gode grunde til at fjerne dem, hvis væggene i din bolig er beklædt med bløde træfiberplader.

Isolering af krybekældre

Der ses ofte problemer, hvor gulvet ned mod krybekælderen er blevet efterisoleret. Når gulvet efterisoleres, falder temperaturen i krybekælderen, og luftfugtigheden stiger. Det betyder, at trækonstruktionerne i kælderen bliver mere udsat for svampeangreb. Du skal derfor være meget opmærksom på, at krybekælderen ventileres grundigt.

Derfor kan det heller ikke i alle tilfælde anbefales at isolere mod krybekælderen, hvis den er i god stand, er godt ventileret og uden fugt. Du bør derfor kontakte en byggesagkyndig for at få den nærmere undersøgt, inden du kaster dig ud i en efterisolering.

Nogle vælger ikke at isolere de varme rør, som løber i krybekældrene, da varmeudslippet holder rummet opvarmet og dermed tørt. Det kan dog langt bedre svare sig at isolere de varme rør med teknisk isolering og derefter sætte en radiator op eller åbne døren op til et varmt rum. Det giver nemlig bedre mulighed for at styre varmen i krybekælderen og dermed sparer det på energien.

Isolering af tagkonstruktioner

I forbindelse med efterisolering af tagkonstruktioner ses der ofte problemer med svampeangreb, fordi ventilationsåbningerne stoppes til med isolering, så ventilationen ikke længere er tilstrækkelig. Det ses typisk ved tagfoden, dvs. hvor ydervæggen støder op mod taget. Det betyder, at loftrummet eller tagkonstruktionen ikke ventileres tilstrækkeligt. Det er derfor vigtigt at bevare eller etablere ventilationsspalter, så ventilationen af tagrummet er effektiv. Ventilationsspalter er nødvendige i kippen og ved tagfoden. Ved ovenlysvinduer skal der være 4 ventilationsspalter, 1 ved kip og ned til oversiden af ovenlysvinduet og 1 fra undersiden og ned til tagfoden.

Ved isolering af den vandrette del af loftet (gulvet i tagrummet) er det meget vigtigt, at der er en intakt dampspærre. Har du mistanke om, at dampspærren ikke er helt tæt, skal den udskiftes. Du kan også lægge en ny dampspærre lidt højere oppe i isoleringslaget (maks. 1 tredjedel oppe fra den varme side), men så skal du være sikker på, at den gamle dampspærre er fjernet eller helt gennemhullet. Du må ikke have 2 dampspærrer i samme konstruktion med isolering imellem, da det vil give fugtskader.

Hvis du vælger at isolere med papirisolering, vil du i visse tilfælde kunne undvære dampspærren.

Isolering af hulmur

På en murstensfacade kan der efter hulmursisolering opstå problemer med afskalning af mursten, puds eller maling. Det skyldes, at murværket har været i dårlig stand inden isoleringen.

Har muren problemer med fugt, skal årsagen findes og fjernes, før den egner sig til at blive isoleret.

Murværket ovenfor er ikke egnet til hulrumsisolering. Stenenes overflade er ujævn og krakeleret og gået af i flager. Det er tegn på, at de ikke er frostfaste, og murværket er ikke tæt i forhold til slagregn. Denne mur vil derfor få yderligere problemer, hvis den hulmursisoleres.

GRATIS APP: Husets Kalender