Hvornår er det en god idé at isolere ydervæggene indefra?

Før du går i gang med at isolere ydervæggene indefra, bør du undersøge, om dit hus har hulmure, der ikke allerede er isoleret.

Det kan nemlig ofte bedst svare sig at starte med en hulmursisolering, da denne metode er relativ billig og nem sammenlignet med andre isoleringsmetoder, og samtidig giver det en god varmebesparelse. Har du en massiv ydervæg, hvor det ikke er muligt at lave en hulmursisolering, kan det godt give mening at lave en indvendig isolering af den massive ydervæg. 

Vær særligt opmærksom på, at en forkert udført isolering af indervæggene give problemer med indeklimaet i dit hus. I nogle tilfælde frarådes indvendig efterisolering helt. Er der allerede fugtproblemer i den eksisterende vægkonstruktion, frarådes det at efterisolere indefra, før problemet er løst. Problemet kan være fugtindtrængning fra terræn, opstigende grundfugt eller en opfugtet eller ødelagt yderfacade.

Det vil typisk være oplagt at efterisolere huset indefra, hvis:

  • Du ikke må ændre facaden pga. bevaringsværdi, bestemmelser i lokalplanen og lign.
  • Du selv ikke ønsker ændre husets udseende.
  • Huset har et lille tagudhæng, så der ikke er plads til udvendig isolering under tagudhænget. Skal du i gang med en større renovering af taget, bør du dog overveje at gøre tagudhænget større, for derved at gøre plads til efterisolering.

Indvendig efterisolering med omtanke

Det kan godt lade sig gøre at efterisolere indvendigt, men en typisk løsning med pladebeklædning - ofte gips - isoleringsmateriale og en træ- eller stålkonstruktion forudsætter, at du har en helt tæt dampspærre.

Når du efterisolerer indvendigt, vil en utæt dampspærre betyde, at varm, fugtig luft kan trænge fra boligen ud i konstruktionen, hvor den vil kondensere, når den rammer en kold overflade, som fx den oprindelige murstensvæg. Dermed vil der komme fugt inde i konstruktionen, som kan udvikle skimmelsvampsproblemer. 

Andre ulemper er, at det ekstra lag isolering optager plads inde i boligen, så du får lidt færre kvadratmeter boligareal. Lysningen omkring vinduer og døre bliver dybere, fordi ydervæggen bliver tykkere på grund af den ekstra isolering. Det kan betyde, at der kommer mindre dagslys ind i boligen.

Indvendig isolering af ydervæggen kan derfor kun anbefales i huse, hvor det er oplagt at beholde husets stil og charme, eller hvis huset har bevaringsværdige detaljer.

Der stilles særlige krav til de registrerede bevaringsværdige bygninger om, at facadens udvendige arkitektoniske udtryk ikke må ændres så drastisk, at det påvirker det omkringliggende miljø. Her er en udvendig efterisolering slet ikke en mulighed, og skal der efterisoleres, vil indvendig efterisolering være eneste mulighed.

Når du isolerer indefra, behøver du ikke nødvendigvis isolere alle ydervægge men kan evt. nøjes med at isolere væggene i de koldeste rum.

Hvad skal du være opmærksom på, når du isolerer ydervægge indvendigt?

Den fugt, vi selv skaber i huset fra fx madlavning og bad, kan skabe problemer ved indvendig efterisolering. Varm fugtig luft fortættes og danner kondens, når den møder en kold overflade. 

Hvis du har en kold væg uden isolering, vil kondens blive dannet på den indvendige side af væggen, hvorfra den kan ventileres bort. Men hvis der efterisoleres på indervæggen, og dampspærren ikke er helt tæt, vil kondensen ske samme sted, men det sted er nu gemt væk bag ny isolering og beklædning. Dermed er der slet ingen ventilation, og risikoen for skimmelsvamp øges markant, samtidig med at man ikke kan se det, og dermed risikerer ikke at opdage det.

Endvidere kan kondensen inde i konstruktionen også medføre at opstår rådskader i konstruktionerne. Derfor er det meget vigtigt, at der etableres en helt tæt og korrekt placeret dampspærre for at undgå fugtdannelser.

Dampspærre skal være placeret på den varme side af isoleringen. Det vil sige, at den maksimalt må være placeret en tredjedel inde i isoleringen set indefra. Dampspærren skal også sluttes helt tæt til vinduer, døre, gulve og andre bygningsdele, så fugten ikke har mulighed for at sive ud her.

Der kan også opstå kuldebroer ved væggene, som ikke kan dækkes af isolering, hvis arbejdet ikke udføres omhyggeligt. Kuldebroer er steder, hvor kulden har mulighed for at trænge ind i huset.

Hvordan isolerer du husets ydervægge indvendigt?

Der er flere muligheder for at isolere husets ydervægge indefra. Den mest almindelige er ved at opbygge et skelet som beklædes med gips. Denne opbygning kan udføres på to måder. Enten som en samlet konstruktion hvor dampspærren ligger lige bag ved gipspladen eller en konstruktion, hvor man laver en krydsforskalling, og dampspærren derfor kan placeres en tredjedel inde i isoleringen.

  • Fremgangsmåden, hvor dampspærren ligger inde i væggen, er først at bygge et skelet af træ eller stålskinner på indersiden af ydervæggen af reglar fx i en tykkelse på 100 mm. Ønsker du en tynd isolering af væggen, vil en mindre tykkelse også have en lille effekt. 
  • Isoleringen monteres inde imellem reglarne.
  • Så monteres dampspærren, som skal være hel tæt. Det er vigtigt, at alle samlinger tapes, og der ligeledes sluttes helt tæt til ved vinduer, gennemføringer mv. Kommer der mindre huller i dampspærren under arbejdet, er det vigtigt at lappe dem med dampspærretape. 
  • Uden på isoleringen og dampspærre opsættes der vandrette reglar i en tykkelse på maksimalt 50 mm. Derved opnår du, at dampspærren er opsat maksimalt en tredjedel inde i isoleringen set fra den varme side.
  • Nu kan du opsætte gipspladerne, som giver den nye væg. Sæt helst 2 lag gipsplader op, hvis du vil undgå for mange revner i væggen.

Alternativt kan du undlade at sætte reglar på efter dampspærren. Fordelene ved vægge, hvor dampspærren ligger inde i konstruktionen er, at man kan trække ledningerne i det inderste lag isolering og flytte rundt på kontakter, uden at man ødelægger dampspærren. Ulempen er, at det kræver en del plads.

Fordelen ved vægge, hvor dampspærren ligger lige bag ved gipspladerne, er, at den ikke fylder så meget, og at de er lidt nemmere at opføre. Til gengæld er dampspærren meget udsat, og den bliver nemt ødelagt, hvis der sømmes eller skrues i væggen, hvilket er uhensigtsmæssigt og kan skabe fugtproblemer inde i konstruktionen.

Andre måder at lave indvendig isolering på er pladebeklædning med isolerende effekt, der samtidig er tilpas åben i strukturen til, at isoleringsplader kan 'ånde'. Det vil sige, at fugten kan bevæge sige igennem materialet, så det ikke ender i konstruktionen. Her er kalciumsilikatplader en af mulighederne.

Endvidere er der lukkede isoleringsplader, som kræver, at der ikke kommer fugt i ydervæggen, hverken udefra eller nedefra. De er opbygget med plade, dampspærre og isolering. I begge metoder med pladebeklædning skal der ingen dampspærre i, og det er meget vigtigt, at de eksisterende vægge er renset helt fri for organisk materiale som maling, tapet og tapetlim, da der ellers vil kunne komme skimmelsvamp her.

Hvad kan du spare ved at efterisolere ydervæggene?

Eksempel: Murermestervilla fra 1916:

Indvendig isolering med 150 mm isolering på gavle. Huset er 110 kvadratmeter i grundplan og har dobbeltmurede ydervægge af røde mursten.

Huset er i forvejen hulmursisoleret med 90 mm. Ydervæggen er dog stadigvæk kold, og man ønsker ikke at montere isolering udefra. Væggene i gavlene isoleres derfor indefra med 150 mm isolering i et træskelet med dampspærre.

Der afsluttes med en ny indervæg af 2 lag gips. Ved vinduerne laves der nye, dybere lysninger. Huset ændrer ikke udseende.

Pris for ny indvendig væg med 150 mm isolering, gips og maling og nye lysninger: Ca. 40.000 kr.

Årlig besparelse i varme: Ca. 3.500 kr.

Investeringen har tjent sig hjem efter ca. 12 år.

Hvad koster det at isolere ydervæggene indefra?

Isoleringsmåtterne koster ca. 75-250 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms.

Det koster ca. 750-1.250 kr. inkl. moms pr. kvadratmeter at få en håndværker til at montere isoleringsmåtterne og derefter sætte ny vægbeklædning op. Arbejdstiden kan dog variere, afhængigt af hvor meget arbejde der er med at lave nye lysninger til vinduer og døre.

Pris for montering af de færdige plader ligger også omkring 800-1.400 kr. pr. kvadratmeter ydervæg (2018-priser). 

Hvis du vil vide mere præcist, hvor meget det koster at isolere dit hus og ligeledes, hvor meget du sparer på varmeregningen, kan du kontakte en energirådgiver eller energikonsulent og få lavet en beregning.

Kan du selv efterisolere indvendigt?

At efterisolere sine ydervægge er ikke et arbejde, du selv bør gøre, medmindre du har en håndværksmæssig baggrund. Forarbejdet kan du dog godt selv forestå.

Tjek, om der i den eksisterende ydervæg er elinstallationer, som skal føres igennem væggen. Hvis der er det, skal du få en autoriseret elinstallatør til at udføre gennemføringsarbejdet. Fjern alle fodpaneler og inddækninger fra væggen.

Undersøg, om der er en dampspærre i væggen. Hvis der er, skal den fjernes, før isoleringsarbejdet kan gå i gang.