Hvad er en kuldebro?
Kuldebroer er områder af husets klimaskærm, som er dårligere isoleret end den omkringliggende konstruktion. I vinterperioden vil det derfor være nemmere for kulden at bevæge sig den vej, og overfladen vil derfor være koldere her end de bedre isolerede dele af konstruktionen.
Kuldebroen kan enten skyldes mangelfuld isolering eller en gennembrydning, som fx en stålprofil, der bryder gennem isoleringen for at bære en altan eller lignende. Kuldebroer kan aldrig helt undgås – fx vil et dørhåndtag i metal være en kuldebro, da det jo er en ubrudt forbindelse gennem døren, som ikke kan isoleres.
Kuldebroer, som skyldes utilstrækkelig isolering, kan medføre et varmetab, og bør derfor udbedres hvis det er muligt.
Foruden at give et varmetab, som koster på varmeregningen, er der også en risiko for, at varm, fugtig indeluft kondenserer, når det rammer en kuldebro, som er koldere. Derved bliver der fugtigt på og omkring kuldebroen, og der opstår en risiko for, at der dannes mug og skimmelsvamp. Ved at fjerne kuldebroer kan man derfor både spare på varmen og sikre, at husets konstruktioner er sunde og holdbare.
Hvordan opstår kuldebroer?
Hvordan kuldebroerne opstår, kan skyldes flere ting. Ofte er de opstået allerede, da huset blev bygget. Enten på grund af byggesjusk og/eller fejl i byggeriet, eller grundet den byggemetode, der blev anvendt, da bygningen blev opført.
En kuldebro opstår typisk i:
- Områder, hvor konstruktioner mangler isolering.
- Områder, hvor der er ubrudt forbindelse af materialer mellem ude og inde.
- Særdeleshed, hvor der er anvendt materialer med høje varmeledende egenskaber.
Manglende isolering
Hvis der mangler isolering i boligens ydervægge, gulv- eller loftskonstruktion, giver det kuldebroer. Når isoleringen i et område er utilstrækkelig, skyldes det oftest, at isoleringsmaterialet er monteret forkert, har forrykket sig, eller er blevet hullet eller er sunket sammen med tiden.
Under vinduer er det fx ikke unormalt, at der mangler isolering, ligesom indblæst granulat kan være ujævnt fordelt omkring ujævnheder.
Ubrudt forbindelse mellem ude og inde
Når der er en ubrudt forbindelse mellem inde og ude, betyder det praktisk taget, at det samme materiale er anvendt stort set hele vejen igennem konstruktionen. Det kan fx være i en ydervæg, hvor der i stedet for stålbindere er anvendt mursten til at forbinde for- og bagmuren, enten som enkelte sten eller i form af murede søjler, som en del af muren.
Det kan også skyldes, at der er faldet en stor mængde mørtel ned i hulrummet, da ydermuren blev muret op. Mørtlen kan således have skabt en fast forbindelse mellem yder-og indervæg, hvor det ikke er muligt at isolere, og hvor varme og kulde dermed lettere kan passere. Sådanne bygningsfejl er svære at udbedre, da mureren skal fjerne sten udefra en ad gangen for at kunne komme ind og banke mørtelresterne af og indmure de udtagne sten efterfølgende.
Det er oftest i ældre boliger fra før 1970, der findes konstruktioner, hvor der er ubrudte forbindelse mellem ude og inde.
Eksempler på faste forbindelser:
- I murede vægge, hvor mursten er anvendt til at forbinde for- og bagmur.
- I murhullet omkring vinduer, hvis murstenene ikke er blevet brudt i vinduesåbningen.
- Over vinduer og døre, hvis der er en overligger af jern eller jernbeton til at bære murværket over vindues- eller døråbningen.
- I hjørnevinduer, hvor der er monteret en jernsøjle i selve hjørnet.
- Mørtelnedfald eller andet byggemateriale, der er faldet ned i hulmuren under opmuring, og som ikke er blevet renset op.
- Ved indmurede stålprofiler, der indgår i husets bærende konstruktioner.
- Gennemgående træ i skeletkonstruktioner.
Når du tager et termografifoto indefra, skal du være opmærksom på områder i blå og grønne farver, da det vil være her kulden kommer ind i huset. Hold særligt øje med samlingerne imellem væg og loft, eller væg og gulv, og i øvrigt også omkring vinduer og døre. Arkivfoto.
Termografi kan finde kuldebroer
En termografisk undersøgelse af dit hus indebærer, at et termografisk kamera benyttes til at måle overfladetemperaturer. Via infrarød stråling vil kameraet registrere temperaturforskelle og vise dem som farveforskelle på et billede. De afslører områder, som er væsentligt varmere eller koldere end omgivelserne, som kan indikere en kuldebro.
Vær opmærksom på, at en termografisk undersøgelse skal udføres under de rette forhold, Fx bør undersøgelsen foretages på en overskyet dag, da solens varmestråling kan påvirke målinger og give et misvisende billede af temperaturforskelle.
Et termografisk billede viser temperaturforskelle med farver, typisk fra mørkeblå for de koldeste områder til lysegule for de varmeste. Et mørkt område kan være tegn på et problem – men kun, hvis temperaturforskellen til omgivelserne er markant. Det er derfor ikke farven i sig selv, men forskellen i temperatur, det er afgørende at aflæse.
Med andre ord kræver termografering en byggeteknisk indsigt for at kunne tolke billederne korrekt. Få derfor en professionel termografør, der er uddannet og certificeret, til at udføre opgaven. På den måde undgår du fejlfortolkninger af resultaterne.
Infarødt termometer
Som et alternativ til en termografisk undersøgelse kan du bruge et infrarødt termometer. Det måler overfladetemperaturer punktvis og kan hjælpe med at identificere områder, hvor temperaturen falder, som typisk er tegn på kuldebroer.
Denne metode er væsentligt billigere end en undersøgelse med termografisk kamera, men også mindre overskuelig. Da du kun får temperaturmålinger ét sted ad gangen, er det sværere at danne sig et samlet overblik over husets isoleringsstand.
Varmeledende materialer
Der er stor forskel på, hvor hurtigt og hvor godt forskellige typer materialer leder varme. Isoleringsmaterialer og træ hører til blandt de langsomt ledende materialer, mens forskellige metaller fx er hurtigt ledende.
Hvis et materiale leder varme hurtigt, vil varmen også hurtigere kunne slippe ud gennem dem. Derfor skal man være ekstra opmærksom på materialer i klimaskærmen med høj varmeledningsevne.
En massiv muret væg kan være en kuldebro. Mindre konstruktionsdele kan også danne en uhensigtsmæssig bro mellem ude og inde, fx en stålbjælke over et vindue eller en forsatsvæg, der er opbygget af stålprofiler.
Eksempel på en kuldebro omkring en vinduesåbning. Kuldebroen opstår, fordi murstenen etablerer en fast forbindelse mellem yder- og indervæg. Illustration: Bolius
Hurtigt ledende materialer:
- Metaller (stål, jern, aluminium, kobber mm.)
- Natursten, beton og mørtel
- Teglsten
Langsomt ledende materialer:
- Træ
- Kork
- Isoleringsmaterialer.
Hvor opstår kuldebroer typisk i de forskellige bygningsdele?
Kuldebroer kan opstå både i vægge, lofter og gulve af forskellige årsager.
Kuldebroer i vægge
De steder, hvor vægkonstruktionen er massiv og dermed ikke mulig at isolere, eller der ,hvor konstruktionen begrænser, hvor meget der kan isoleres, ses kuldebroerne.
- I murede vægge kan der fx opstå en kuldebro, hvor inder- og ydermur er muret sammen. Typisk ved vinduer og døre eller i husets hjørner.
- I ældre murede vægge med hulmur kan mørtelfugerne have dannet en mørtelpølse imellem for- og bagmur, som rammer hinanden og dermed danner en kuldebro.
- I ydervægge af træ opstår kuldebroer, især ved de stolper og bjælker, hvor beklædningen er fastgjort, da der her vil være en fast forbindelse mellem ude og inde uden mulighed for at isolere.
- I nogle huse med hulmursisolering er isoleringen med tiden sunket sammen. Derfor vil der i overgangen mellem væg og loft komme karakteristiske, mørke aftegninger som tegn på en kuldebro.
Kuldebroer på lofter
Kuldebroer på lofter opstår som regel, hvis der mangler isolering, hvis isoleringen er defekt eller ligger ujævnt. Det vil typisk være ved:
- Tagkonstruktionens spær
- En tagterrasse
- Inddækninger, kviste og ovenlysvinduer.
Kuldebroer i gulvet
Kuldebroer i gulvkonstruktioner opstår ofte på grund af manglende isolering mellem husets sokkel og indervægge eller mangelfuld isolering mellem terrændæk og gulv. De ses typisk:
- I ældre huse, hvor fundament og sokkel er af massiv beton. Her kan der opstå kuldebroer i overgangen mellem sokkel, indervæg og gulv.
- I huse med trægulve på strøer, hvor isoleringen er mangelfuld eller mangler helt.
Kuldebroer viser sig ofte som mørke striber og aftegninger på lofter eller vægge. De opstår, når støv og snavs sætter sig fast i kondens.
Kondensen kommer når den varme, fugtige luft inde i boligen møder den kolde overflade ved kuldebroen. Her fortætter fugten i luften og sætter sig som kondens.
Hvis overfladen vedvarende er fugtig, vil det på sigt kunne udvikle sig til et angreb af skimmelsvamp.
Hvor opstår kuldebroer typisk i de forskellige bygningsdele?
Kuldebroer kan opstå både i vægge, lofter og gulve af forskellige årsager.
Kuldebroer i vægge
De steder, hvor vægkonstruktionen er massiv og dermed ikke mulig at isolere, eller hvor der hvor konstruktionen begrænser, hvor meget der kan isoleres, ses kuldebroerne.
- I murede vægge kan der fx opstå en kuldebro, hvor inder- og ydermur er muret sammen. Typisk ved vinduer og døre eller i husets hjørner.
- I ældre murede vægge med hulmur kan mørtelfugerne have dannet en mørtelpølse imellem for- og bagmur, som rammer hinanden og dermed danne en kuldebro.
- I ydervægge af træ opstår kuldebroer især ved de stolper og bjælker, hvor beklædningen er fastgjort, da der her vil være en fast forbindelse mellem ude og inde uden mulighed for at isolere.
- I nogle huse med hulmursisolering er isoleringen med tiden sunket sammen. Derfor vil der i overgangen mellem væg og loft komme karakteristiske mørke aftegninger som tegn på en kuldebro.
Kuldebroer på lofter
Kuldebroer på lofter opstår som regel, hvis der mangler isolering, hvis isoleringen er defekt eller ligger ujævnt. Det vil typisk være ved:
- Tagkonstruktionens spær
- En tagterrasse
- Inddækninger, kviste og ovenlysvinduer
Kuldebroer i gulvet
Kuldebroeri gulvkonstruktioner opstår ofte på grund af manglende isolering mellem husets sokkel og indervægge eller mangelfuld isolering mellem terrændæk og gulv. De ses typisk:
- I ældre huse, hvor soklen er af massiv beton. Her kan der opstå kuldebroer i overgangen mellem sokkel, indervæg og gulv
- I huse med trægulve på strøer, hvor isoleringen er mangelfuld eller mangler helt
Hvordan opdager du kuldebroer?
Nogle kuldebroer kan opdages ved, at de efterlader sorte striber eller aftegninger af skidt og snavs. Det ses især på vægge og i hjørner, hvorimod det er sværere at spotte en kuldebro i fx en gulvkonstruktion.
Det er også sværere at se en kuldebro på mørke områder eller overflader af træ. Her kan du måske mærke kulde eller en smule træk på indersiden af ydervæggen.
Ved forsatsvægge (indvendigt, isolerede vægge), hvor væggene er efterisolerede med plader i fx masonitplader eller/og celotex, kan man ofte se kuldebroer som små, mørke pletter omkring de søm eller skruer, der er brugt til at montere pladerne med. Man ser også ofte mørke striber i loftet, hvor der ligger spær eller stålbjælker, som har direkte kontakt ud til udeklimaet.
Hvordan fjerner man kuldebroer?
De mørke aftegninger, som opstår ved kuldebroer, kan ofte vaskes væk med rengøringsmiddel, men det løser kun problemet kosmetisk. Aftegningerne vil komme igen, og du vil stadig have problemer med varmetab og kondens, så derfor bør du så vidt muligt fjerne kilden til kuldebroen også.
Der er forskel på, hvor nemt det er at udbedre en kuldebro. Det afhænger af, hvor den er, og hvordan den er opstået. I udgangspunktet handler det om at få isoleret der, hvor kuldebroen er opstået, hvor det gælder om at vælge den rigtige metode.
Efterisolering af vægge
En efterisolering vægge kan ofte afhjælpe problemet med kuldebroer. Afhængig af, hvad der teknisk er muligt, er der overordnet set tre måder, du kan gribe efterisolering af ydervægge an på:
- Udvendig
- Inde i væggen (hulmursisolering)
- Indvendig.
Udvendig efterisolering
Udvendig efterisolering er en effektiv metode til at komme kuldebroer til livs, da der ikke skal tages hensyn til installationer, etageadskillelser m.m. Det er dog et større projekt, fordi du skal benytte en ny udvendig facadebeklædning, hvilket kan ændre udseendet på dit hus markant. Derudover skal vinduer med stor sandsynlighed også rykkes ud pga. lysindfald, og tagudhænget skal være stort nok til, at tykkelsen på væggen kan forøges.
Udvendig efterisolering er den bedste løsning til at mindske varmetabet, men samtidig også den dyreste. Vær opmærksom på, at hvis der efterisoleres med mere end 250 mm (inkl. ny beklædning), så øges bebyggelsesprocenten, og det kan derfor være, at du skal søge dispensation, hvis bebyggelsesprocenten overskrides. Det kan også påvirke ejendomsskatten.
Faste facadeplader eller -blokke er ofte anvendt til udvendig efterisolering. Ved træhuse kan man demontere den oprindelige træbeklædning, lave et nyt træskelet udenpå det gamle, fylde op med isolering i skelettet og montere vindspærre, før træbeklædningen monteres på ny.
Hulmursisolering
Hulmursisolering er især en god løsning, hvis væggen ikke er hulmursisoleret i forvejen. Hvis årsagen til en kuldebro er, at et uønsket element sidder mellem for- og bagmur og dermed skaber fast forbindelse, bør det fjernes, før hulmursisoleringen udføres. Det kan fx være en klump mørtel eller en mursten, som er skyld i kuldebroen.
Er væggen hulmursisoleret i forvejen, kan løsningen være at efterfylde med isolering, da den eksisterende kan være sunket sammen. Det kræver, at du får åbnet ind til konstruktionen, så du kan fylde nyt isoleringsmateriale i. Det gør man typisk ved at pille mursten ud de steder, hvor fx en termografering har afsløret, at der mangler isolering og hernæst påfylde ekstra hulmursisolering.
Det kan være en god idé at få foretaget en termografering, så man kan se, hvor man skal være ekstra opmærksom. Efterfølgende bør man tage nye billeder for at være sikker på, at man har fået udbedret de fundne kuldebroer.
Efterisolering af vægge
Afhængig af, hvad der teknisk er muligt, er der to måder, du kan gribe efterisolering af ydervægge an.
Indvendig efterisolering
Indvendig efterisolering skal altid gøres med stor omhu, da en sådan kan gøre mere skade end gavn, hvis den ikke udføres korrekt. Især skal du være opmærksom på placeringen af dampspærren – og sikre, at du kun har én dampspærre i konstruktionen, så du undgår, at der kan samle sig fugt mellem de to spærrer.
Ligger dampspærren for langt inde i væggen set fra indersiden, kan du risikere at få problemer med fugtig inde i væggene, når varm, fugtig indeluft presses ud i væggene og kondenserer.
- Lette vægge af træ: På trævægge kan en dampspærre af alufolie være en løsning. Det fordeler varmen jævnt på væggen og gør dermed kuldebroen mindre tydelig.
- Murstensvæg: Har du en ydervæg af mursten med en kuldebro, kan det være nødvendigt at sætte en indvendig isoleret forsatsvæg af gips op. Ulempen er, at det er svært at få til at se pænt ud omkring vinduer, døre og installationer osv.
Udvendig efterisolering
Udvendig efterisolering en effektiv metode til at komme kuldebroer til livs, da der ikke skal tages hensyn til installationer, etageadskillelser m.m. Det er dog et større projekt, fordi du skal finde en ny udvendig facadebeklædning, hvilket kan ændre udseendet på dit hus markant. Derudover skal vinduer med stor sandsynlighed også rykkes ud pga. lysindfald. Desuden skal tagudhænget være stort nok til, at tykkelsen på væggen kan forøges.
Udvendig efterisolering er den bedste løsning for at mindske varmetabet, men samtidig også den dyreste. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at arealet af boligen forøges, og du kan komme tættere på naboskel end tilladt, hvormed du vil skulle søge dispensation. Efterisoleringen vil også have indflydelse på bebyggelsesprocenten og kan påvirke ejendomsskatten.
Faste facadeplader er ofte anvendt til udvendig efterisolering. Det er specielle isoleringsplader, som man til slut pudser overfladen på. Det vil kræve en fagmand, der er specialiseret i at opsætte den form for facadebeklædning. Ved træhuse kan man demontere den oprindelige træbeklædning, lave et nyt træskelet uden på det gamle, fylde op med isolering i skelettet, og montere vindspærre, før træbeklædningen monteres på ny.
Efterisolering af loftet kan ikke kun fjerne kuldebroer - det kan i mange tilfælde også mærkes på varmeregningen, da en stor del af boligens varmetab foregår gennem taget. Arkivfoto.
Hulmursisolering
Hulmursisolering er især en god løsning, hvis væggen ikke er hulmursisoleret i forvejen. Hvis årsagen til en kuldebro er, at et uønsket element sidder mellem for- og bagmur og dermed skaber faste forbindelse, bør det fjernes, før hulmursisoleringen udføres. Det kan fx være en klump mørtel eller en mursten, som er skyld i kuldebroen.
Er væggen hulmursisoleret i forvejen, kan løsningen være at fylde efter med isolering, da den eksisterende kan være sunket sammen. Det kræver, at du får åbnet ind til konstruktionen, så du kan fylde nyt isoleringsmateriale i. Det gør man ved at pille mursten ud de steder, hvor fx en termografering har afsløret, at der mangler isolering og hernæst påfylde ekstra hulmursisolering.
Det kan være en god idé at få foretaget en termografering, så man kan se, hvor man skal være ekstra opmærksom. Efterfølgende bør man tage nye billeder for at være sikker på, at man har fået bugt med samtlige kuldebroer.
Efterisolering af gulve
Fundamentet er en typisk kuldebro, særligt i ældre huse, hvor der ikke er lagt isolering. Det kan med fordel efterisoleres udefra, eller bør som et minimum have en smule isolering mellem fundamentet/soklen og betonpladen i terrændækket indenfor.
Hvis gulvet i dit hus ligger i plan med jorden uden krybekælder eller kælder under, kaldes det et terrændæk. Efterisolering her kræver, at du brækker det gamle gulv op, graver ud, ilægger kapillarbrydende lag og lægger et nyt et tykt lag isolering ovenpå, før du evt støber en ny betonplade og lægger nyt gulv ovenpå den.
Er der krybekælder i dit hus, skal du være meget forsigtig med at efterisolere, da det kan give store fugtproblemer, hvis isoleringen spærrer for ventilationsåbninger i soklen. Det optimale er at nedlægge krybekælderen og i stedet udføre et terrændæk, dvs. et gulv støbt mod et kapillarbrydende lag oven på et tykt lag isolering i stedet for. Denne løsning er dog temmelig omkostningstung og ikke altid helt problemfri, da den kræver en del byggeteksnisk viden at udføre.
Efterisolering af lofter
Manglende isolering ved loftet er en typisk kuldebro, men det kan løses ved at efterisolere. Vær specielt opmærksom på at isolere omkring spærene - her skal isoleringen lægges ovenpå den nederste del af spæret, også kaldet spærfoden.
Også uisolerede skunke og skråvægge giver anledning til kuldebroer. Her er det forholdsvis nemt at efterisolere. Det er dog vigtigt at sikre ventilation, så tagkonstruktionen ikke bliver fugtig, da det kan være kilde til skimmelsvamp. Dette kan sikres ved sørge for ventilation nede bag tagrenden, så frisk luft finder op bag tagbelægningen igennem skunken på ydersiden af skråvæggen og op til hanebåndsloftet under tagets spids.
