
Det er in kun at male én væg i en bestemt farve. Det skaber kontrast og liv i din boli. Og heldigvis er det ikke særlig svært.
Følg billedguiden herunder, så er du sikker på et flot resultat. Vil du gerne have generelle råd til at god maling indendørs, så læs mere i linket herunder.
Flotte effekter og skarpe kanter
Lav let flotte effekter og skarpe kanter, når du maler, med disse smarte malerfif. Vi brugte ca. en halv dag på at male denne væg plus tørretid. Akrylfugen lavede vi dagen før.
Hvad har vi brugt?
Til de indledende øvelser har vi brugt afdækningspap, malertape, fugepistol, akrylfugemasse og pensel til at glitte fugen. Til selve maleropgaven har vi brugt følgende: Maling til både væg og træværk, pensler, malerrulle og kridtsnor. Til matslibning af panelerne brugte vi sandpapir og skuresvamp. Den brede spartel blev brugt til et malerfif.
Penseltyper
Vi anvendte 3 pensler. Den mindste, yderst til højre, anvendes til paneler. Penslen i midten anvendte vi til det finere malerarbejder på væggen og den store pensel til venstre bruge vi til hjørner og kanter.
Afdækning
Afdækningspap lægges ud, helt op til væggen. Pappet skal tapes hele vejen rundt så du ikke glider i det. Vi anvendt pap i stedet for plastik fordi pappen suger malingen i modsætning til plastik. Du kan også anvende malertæpper, der kan genanvendes.
Så skal der fuges
Sørg for at fuge alle revner og sprækker med akrylfugemasse. Så får du et pænt og jævnt resultat uden huller. Husk at vælge den akrylfugemasse, som er overmalbar.
Sørg for at komme hele vejen rundt.
Det er vigtigt at fuge hele vejen rundt, selv om der ikke er synlige revner og sprækker. Der vil nemlig ofte opstå sprækker på et tidspunkt, særligt ved lette indervægge af fx gips og ved dørindfatninger.
Husk også indfatninger og paneler.
Husk også at fuge om paneler og indfatninger.
Fugevand
Før fugen kan glittes, skal du pensle den med varmt vand med sulfo. Sulfoen gør vandet nemmere at arbejde med, så du kan trække en pæn fuge.
Fugen pensles
Det er nemmere at fordele vandet ordentligt med en pensel.
Fugen glittes
Når fugen er penslet, kan du bruge din finger til at glitte fugen. Det giver en pæn og ensartet fuge. Du kan også bruge fugeklodser eller en glittepen.
Lav lige streger med kridtsnor
Kridtsnoren er et godt gammel tømrerredskab, som kan bruges til at lave helt lige streger på væggen til fx at markere felter, du vil male op.
Markering med kridtsnor
Hold kridtsnoren op mod væggen. Hvis I er 2, kan i holde i hver jeres ende og undgå at bruge søm, og ellers kan du sætte et lille søm for enden af snoren.
Kridtstregen
Kridtsnoren efterlader en helt ret streg på væggen. Kridtet er lige til at tørre af bagefter
Malertape til beskæring
Sæt malertape på væggen langs kridtstregens yderside, så du maler kridtstregen over. Her skal væggen være nougat-farvet med hvide felter.
Beskæring fortages
For at få en helt skarp kant males tapen først over med grundfarven, den hvide. På den måde lukkes kanterne på tapen og den nougatfarvede maling trækker ikke ind under tapen.
Husk afdækning
Husk at dække både kontakter og lampeudtag til. Det giver det bedste resultat. Man sparer noget tid fordi man ikke skal beskære med penslen. Samtidig undgår man de fine malerstænk fra malerrullen
Malertape på malerbøtten
Sæt et stykke malertape på toppen af bøtten som du kan bruge til at trække malingen af penslen med. På den måde undgår du maling ned ad bøttens sider.
Mal helt ud på panelet
Hvis du alligevel skal male dørindfatningen, er det en god idé at male med vægfarven helt ud og over på indfatningen. Dermed sikrer du en god beskæring med farven.
Kantmaling
Vær grundig med alle kanter, så du undgår helligdage. Når du maler en kontrastfarve langs væg eller loft, skal du holde en lille afstand på ca. 5 mm til kanten for at sikre en lige kant, da der altid vil være ujævnheder ved hjørner og kanter. Brug malertape til at markere den lige kant.
Beskæring af de hvide felter
Vi valgte at lave et hvidt felt omkring de to reolkasser for at demonstre beskæringsteknikken. Nougatfarven males delvis over malertapen.
Igang med rullen
Mal så tæt til kanten som muligt med malerrullen. Så får du en mere ensartet finish uden striber fra penslen.
Vær ikke nærig med malingen
Når du bruger malerrullen, skal du huske at bruge rigelig med maling. På den måde vil du de fleste gange undgå at skulle male 2 gange, og i sidste ende bruger du dermed ikke mere maling.
Matslibning af indfatning
Når vægmalingen er overfladetør, kan du begynde på indfatningerne. Det er vigtigt, at du sliber indfatningen med let hånd, inden du giver det maling. Ellers vil malingen have svært ved at binde. Hvis du ikke ligger inde med sandpapir, kan du også bruge en skuresvamp.
Mal dørindfatningen
Nu kan du male dørindfatning og paneler, så du får en pæn lige kant. Her har vi valgt at beskære kanten med fri hånd uden malertape.
Fjern malertapen
Nu kan malertapen fjernes, og det ses tydeligt, at den nougatfarvede maling ikke er trukket ind under maelrtapen.
Knivskarpe kanter og hjørner
Fjern forsigtigt tapen og nyd resultatet.
Fjerne eventuelle kridstreger
Hvis der skulle være nogle blå kridtstreger tilbage, kan de fjernes nemt med en hårdt opvredet klud.
Dynamiske kontrastfelter
Ved at anvende hvide kontrast felter, kan du skabe dynamik og perspektiv i en ellers kedelig væg.
Spartelfiffet: Undgå afdækning
Stik spartlen ind under fodpanelet, hvis der er plads, og beskær med malingen ned til. På den måde undgår du besvær med afdækning.
Det sidste malerfif til skabet
Sæt bøtten på hovedet, så sikrer du at bøtten er forseglet og dermed helt tæt, så ikke malingen stivner.