Soklen er en af de mest udsatte steder på huset, da den er i tæt kontakt med den fugtige og kolde jord. Det ikke unormalt, at der kommer revner i soklen.

Nogle former for sokkelrevner bør udbedres forholdsvis hurtigt, da de kan udvikle sig og derved gøre større skade på dit hus. Som husejer bør du derfor altid være opmærksom på, om der opstår revner i husets sokkel.

Skader ved revner i soklen

Revner i soklen kan fx medføre, at vand trænger ind bag sokkelpudsen, hvorved fugtniveauet i soklens pudsede overflade stiger. Når der kommer frost, vil den ophobede fugt udvide sig, hvorved pudsen slipper sit tag i underlaget.

Fugtkan også trænge ind bag den pudsede overflade og gøre selve soklen fugtig. Det kan give fugtproblemer indvendigt i huset.

Når pudsen skaller af, kommer soklen til at stå uden sokkelpudsens beskyttende lag. Står soklen ubeskyttet, vil nedbrydningen af soklen accelerere. Gør du ikke noget ved skaden, vil den kunne udvikle sig i løbet af en ganske kort årrække.

Hvad er forskellen på sætningsrevner og overfladiske revner?

Grundlæggende kan revner i sokler deles op i 2 typer: Sætningsrevner og overfladiske revner.

  • En sætningsrevne kendes ved, at revnen fortsætter fra soklen op i murværket. Generelt skelnes der også mellem sætningsrevner der udvikler sig, og sætningsrevner, der ikke udvikler sig.
  • En overfladisk revne begrænser sig til soklen alene.

Hvis revnerne udvikler sig, tyder det på, at der er tale om en igangværende sætning. Jo hurtigere de udvikler sig, jo værre er problemet. Igangværende sætninger skal derfor stoppes så hurtigt som muligt, så skaderne begrænses mest muligt.

Hvis revnerne ikke udvikler sig, kan man tage det mere med ro og få dem udbedret ved lejlighed.

Underlagets betydning for revnedannelse

En sokkel består typisk af en overflade af puds på et underlag af mursten/klinker, beton eller letklinkerblokke/LECA-blokke.

Revnernes form og udseende afhænger i nogen grad af underlaget:

  • På et underlag af mursten kan der ses fine revner med et buet forløb, hvor der ved en let banken på overfladen tydeligt høres en hul lyd.
  • På et underlag af beton kan der ses revner med et mere lige forløb, hvor der ligeledes ved en let banken kan høres en hul lyd. Derudover kan der ses mindre revner, som er opstået som følge af svind i forbindelse med pudsens afhærdning.
  • På et underlag af letklinker kan der ses periodiske lodrette revner, der optræder i fugerne mellem letklinkerblokkene. Disse revner opstår pga. svind i forbindelse med pudsens afhærdning.

 

Sætningsrevner, der udvikler sig, kan skyldes:

  • At jorden under huset synker som følge af, at husets vægt overstiger jordens bæreevne.
  • At der er sket grundvandssænkning. Grundvandssænkning kan medføre, at de tidligere vandfyldte jordlag synker. 
  • Rystelser i nabolaget som følge af større bygningsarbejder, pælefundering eller tung trafik.
  • Sætningsrevner, der ikke udvikler sig, kan skyldes:
  • At der er opnået en balance mellem husets vægt og jorden under huset. Denne balance kan opstå efter en vis årrække og ses typisk ved ældre ejendomme.
  • At fundamentet er forstærket, og huset som følge heraf nu står fast.
  • En utæt kloak, der underminerer jorden under fundamentet.
  • udtørring af jorden under huset, fx efter en lang tør sommer.

Der kan selvfølgelig forekomme stor variation i hvordan revner ser ud, så derfor er ovenstående kun vejledende.

Overfladiske revner, hvor der høres en hul lyd, når man banker let på muren, er et sikkert tegn på hul puds, som vil skalle af før eller siden. Denne hule puds kaldes også skruk puds.

De revner, der opstår i forbindelse med skruk puds, medfører afskallinger, som man skal være opmærksom på at få repareret, før de udvikler sig.

Bemærk, at områder med hul puds også kan forekomme på murværk uden revner.

Små revner uden løs puds kaldes svindrevner. Svindrevner har ikke nogen stor betydning for husets konstruktion, og du behøver ikke at gøre noget ved dem, medmindre revnerne evt. udvikler sig til områder med løs puds. Det er dog vigtigt at få fastlagt, at der ikke er tale om sætningsrevner! Er du i tvivl, så rådfør dig med en bygningssagkyndig, fx en ingeniør eller en bygningskonstruktør.

Sætningsskader

Sætningsskader kan skyldes, at huset ikke er stabilt nok, eller at husets fundament ikke er i orden, eller jorden under fundamentet ikke er stabilt. Den type fejl kan stamme fra dengang, huset blev bygget, fordi der fx ikke blev taget højde for, at jordbunden var blød, eller fordi der ikke blev funderet tilstrækkeligt, dvs. at fundamentet ikke blev understøttet ordentligt i forbindelse med selve byggeriet.

Sætningsskader kan også opstå, hvis jorden under huset vaskes væk i forbindelse med skybrud eller på grund af brud på en kloak eller vandledning, som gør at jorden omkring soklen bliver skyllet væk.

Gør det selv: Reparér soklen

En flot sokkel kan ændre hele udtrykket på dit hus, og du kan undgå fugtskader. Se trin for trin, hvordan du selv kan reparere din sokkel.

Værktøj

  • Stor murerbalje
  • Spandeske
  • Murerhammer
  • Kalkkost til at afrense og vande soklen
  • Trækbræt til at lave små fordybninger i soklen
  • Filtsebræt
  • Syrekost
  • Bred pensel

Materialer

  • Færdigblandet sokkelpuds
  • Afdækningsplastik
  • Saltsyre
  • Sokkelmaling

Sådan reparerer du soklen

1
Gennemgå den gamle sokkel
Gennemgå først soklen systematisk, og tjek for revner og afskalninger. Mange kalder sokkelpudsen for offerlaget, fordi det skal optage diverse salte fra den opadstigende grundfugt og dermed beskytte husets sokkel og fundament.
2
Rens soklen for løs puds
Fjern det løse puds – murerhammeren er perfekt til at gennemgå for løs puds.
3
Rens helt i bund
Det kan være et omstændigt arbejde at fjerne den gamle puds, men vær omhyggelig, da det er vigtigt at have fast bund.
4
Vask støv og mørtelrester væk

Det er vigtigt at vaske al støv og mørtelrester helt væk. Brug rent vand.

5
Vand soklen godt
Rens og vand soklen godt, inden du laver udkastlaget – på den måde hæfter mørtlen bedre. Udkastlaget er det første lag mørtel, der danner grundlag for de næste. Laget hedder sådan, fordi det kastes på.
6
Så skal der blandes sokkelpuds
Vi har her brugt en færdigblandet sokkelpuds, som er en god løsning til gør det selv-projekter. Blandingen er dog ikke helt så elastisk som kalkmørtel (kalk og bakkesand) og kan have tendens til at slå revner.
7
Kast første lag på
Når du kaster mørtlen på, giver det en ru overflade, som det næste lag mørtel nemmere kan hæfte på. Sørg for at kaste mørtlen ud på en gennemvandet sokkel. Lad det første lag sidde minimum 1 dag, før du begynder på andet lag puds.
8
Pak soklen ind i plastik efter udkast
Hvis du pudser om sommeren, bliver du nødt til at pakke soklen/pudsen ind i plastik, så vandet ikke fordamper for hurtigt. Hvis ikke du gør det, risikerer du, at sokkelpudsen slår revner, fordi den tørrer for hurtigt op.
9
Vand inden andet lag pudses på
Inden du pudser andet lag, skal du sikre dig, at soklen er godt forvandet. Brug kalkkosten og en spand med vand eller evt. en vandslange.
10
Så skal andet lag pudses
Nogle murere sværger til, at også andet lag skal udkastes, mens andre "smører" mørtlen på. Vi kastede mørtlen blidt på. Læg mørtlen på pudsebrættet, og tag herfra, mens du kaster ud.
11
Der filtses til sidst
Vi brugte et filtsebræt til sidst for at give soklen en lidt grov tekstur. Træk hen ad soklen, og brug vand på filtsebrættet. Dyp filtsebrættet jævnligt i vand.
12
Sådan laves hjørnerne korrekt
Når du skal pudse omkring hjørner, er det vigtigt, du sætter "hjørne-brædder" på hjørnerne, så du har noget at pudse op ad.

13
Vær omhyggelig med pudsen
Det er meget vigtigt, at du ikke skynder dig med pudsen. Få trukket alle kanter og afslutning helt pæne.
14
Fjern mørtelrester på muren med saltsyre
Hvis der er lidt mørtelrester på murværket, kan du bruge saltsyre til at fjerne det. Brug saltsyren fortyndet – en del syre til 20 dele vand. Husk gummihandsker og beskyttelsesbriller.
15
Brug sikkerhedsbriller
Det er vigtigt, at du bruger sikkerhedsbriller, når du afsyrer, og at du ikke sjasker med syren. Rens murværket, og lad det tørre.
16
Mal soklen
Afslut med at male soklen med en bred pensel. Vi har brugt sort sokkelmaling. Husk at anvende en maling specifikt til sokler. Sokkelmalingen skal være åndbar, så eventuel fugt ikke bliver spærret inde, og malingen buler op.
17
Den færdige sokkel omkring hjørnet
Den færdige sokkel omkring hjørnet – med helt skarpe og nydelige hjørner.
18
Hele den færdige sokkel
Her ses hele den færdige sokkel.