Hvorfor skal du efterse dit hus efter vinteren?

Vinterens regn, blæst, sne og frost kan virkelig være hård ved boligen.

Fx kan vinterens regn, sne og slud forårsage fugt- eller vandskader, hvis taget ikke er helt tæt, og ligeledes kan storm og blæst løsrive dele på huset. Store mængder sne på taget af carporte, udhuse og mindre redskabsskure i haven kan også forvolde skader på disse bygninger.

Fik du ikke repareret skader og slid inden vintersæsonen, er der risiko for, at skaderne kan have udviklet sig i mellemtiden. Foråret et rigtig godt tidspunkt til at efterse dit hus, så eventuelle fejl kan blive lokaliseret og udbedret, og dit hus kan blive klar til det varmere vejr.

A udvendig vedligehold af huset bør foregå fra marts til og med oktober. Her er en opremsning af de vigtigste ting, du bør gennemgå, når du skal gøre huset forårsklart.

Hvilke dele af dit hus skal efterses? 

Der er flere konstruktioner og dele af huset, du bør gennemgå, for at være sikker på, at de er i ordentlig stand. De vigtigste er: 

  • Tag
  • Skorsten
  • Inddækninger
  • Tagrender
  • Nedløbsrør
  • Facader, gavl og sokler
  • Vinduer og døre
  • Kloak og brønde
  • Terræn

 

 

Taget – hvad skal du se efter?

Taget er den konstruktion på huset, der er mest udsat - hele året rundt. Solens skarpe uv-stråler om sommeren og vinterens kulde og nedbør slider hårdt på materialerne. Find en dag, hvor vejret tillader en grundig gennemgang af taget. Tørt og vindstille er optimale vejrforhold.

Afsæt god tid. Et tageftersyn gøres ikke på 10 minutter. Du skal derimod regne med at bruge en halv eller hel dags arbejde på det - afhængigt af tagets stand og størrelse. 

  • Undersøg, om selve tagbelægningen sidder godt fast. Er der tale om et tag med tagsten, kan stenene godt sidde en smule løs uden det er tegn på, at taget er skadet.
  • Skift evt. defekt eller revnet tagbelægning, og fastgør evt. løse tagsten og eternitplader. Er du i tvivl om, hvordan du gør, kan du få en tagmand eller tømrer til at ordne det.
  • Sørg for, at alle rygningssten sidder godt fast og er tætte. Rygningen er de tagsten, der ligger øverst på tagfladen. Hvis rygningen er lagt i mørtel, skal du især være opmærksom på mørtelen. Et typisk problem er, at den revner. Utætte rygninger kan være årsag til fugt- og vandskader i tagkonstruktionen, som kan forårsage store skader hele vejen ned igennem huset.
  • Tjek, at vindskeder og sternbrædder sidder ordentligt fast, og at træet er i god forfatning. Søm dem fast med nye eller flere søm, hvis de er løse. Stik i træet med en syl eller en spids genstand. Kan spidsen gå mere end 3 mm ned, er det et tegn på råd, hvilket også kommer til udtryk, ved at træet er flosset og let smuldrer. Udskift eventuelle rådne dele hurtigst muligt. Brug evt. trykimprægnerede brædder, og vent med at male dem til næste år. 
  • Undersøg husets tag indefra, hvis det er muligt. Fugtige plamager kan være et tegn på, at taget er utæt. Det kan være godt at tjekke taget indefra under et kraftigt regnskyl eller alternativt i dagslys, så eventuelle huller og utætheder afsløres af regnen eller solens stråler.

Skorstenen – hvad skal du se efter?

Undersøg, om der er revner i murstenene eller om de er frostsprængte.

Hvis skorstenen er pudset, skal du se efter revner, sprækker eller plamager, hvilket kan tyde på at pudsen er opfugtet.

Hvis skorstenen er blankt murværk, så kan du ved hjælp af en kikkert tjekke, om fugerne er hele. Har du muligheden for at kravle derop sikkert, så kontrollér, at skorstenen står fast, ved at skubbe lidt til den. I nogle tilfælde kan hele skorstenen have rokket sig løs. Er skorstenen ustabil, skal du have professionel hjælp fra en murer til at udbedre forholdende.

Det er også en god ide at tjekke, at betonpladen eller røghætten i skorstenens top sidder fast. Tjek også for revner i betonpladen eller utætheder i overgangen fra den murede skorstenspibe til betonpladen

Er din tv-antenne eller parabol monteret på skorstenen, kan skorstenen blive vredet skæv. Det er ikke unormalt, at tv-antenner eller paraboler er fastgjort til skorstenen med stålwire. Det er absolut ikke en god idé, da det forårsager skader på mange skorstene. Sørg derfor for, at de er fastgjort til taget på anden vis.

Inddækninger – hvad skal du se efter?

Inddækninger er den forsegling, der anvendes de steder, hvor 2 forskellige materialer mødes, eller hvor tagkonstruktionen brydes. De er oftest lavet af zink, aluminium, kobber, tagpap eller wakaflex, som er fuget.

Det er meget vigtigt, at inddækningerne er tætte, da det ellers kan give fugtskader. Tjek inddækninger for utætheder og begræns eventuelle utætheder med en midlertidig byggesilikone, indtil du får fat i en håndværker. En håndværker kan udføre en mere permanent reparation, som holder i meget længere tid.

Der findes typisk inddækninger omkring: 

  • Skorstene
  • Ovenlys
  • Skotrender
  • Kviste
  • Nogle typer vinduer
  • Ventilationshætter og anden udluftning på taget

Tagrenderne – hvad skal du se efter?

Alle tagrender bør renses for skidt og snavs i foråret og igen til efteråret. Blade havner tit i tagrenden og kan være skyld i, at tagrenden og tagnedløbet stopper til. Når vandet stopper til i tagrenden, vil vandet vælte ud over tagrenden og løbe ned ad facaden. Det kan give fugtskader, hvis vandet trænger ind, hvor fugerne er utætte, og forårsage frostsprængninger. Har dit hus skjulte tagrender, skal du være omhyggelig med at rense dem, da de kan samle rigtig mange blade og snavs. Tjek disse med jævne mellemrum, særligt hvis du bor et sted, hvor der falder mange blade.

  • Tjek, at tagrenden enten er vandret eller har et fald både mod et nedløbsrør og væk fra husmur og tag. Hvis det er nødvendigt, så ret faldet på dine tagrender ved at justere på rendejernene, som er de store kroge, der holder den. Det kan være besværligt, hvis rendejernene er fastgjort under de nederste tagsten. I så fald kan det anbefales at få hjælp af en tømrer, murer eller blikkenslager.
  • Se efter utætheder på tagrendens endestykker. Hvis de er utætte, skal de tages af, renses og smøres med silikone indvendigt langs kanten, så ikke de bliver utætte igen. Er skaderne omfattende, og er der tegn på, at flere skader er på vej, bør du overveje at skifte de defekte dele.
  • Tjek, at tagrenderne er intakte og uden huller. Revnede og ødelagte dele på tagrenden bør udskiftes straks.
  • Overvej at få beskåret træer i nærheden, hvis du oplever problemer med mange blade eller nåle i tagrenden.

Sådan opdager du let utætheder

Du kan tjekke, at tagrender og nedløb fungerer, ved at lægge haveslangen op i tagrenden og skrue helt op for vandet. Dette vil afsløre både utætheder og tilstopninger. Du kan også bruge en spand med vand, hvis haveslangen ikke er lang nok.

Endnu bedre er det dog at benytte lejligheden til at inspicere hele systemet, næste gang det regner kraftigt.

Nedløbsrør – hvad skal du se efter?

Et tilstoppet nedløbsrør kan være skyld i vandskader udvendigt på huset, fordi vandet i givet fald vil løbe ud af nedløbsrøret og ned ad facaden. Det er der ingen facader, hverken af træ eller murværk, der kan holde til særlig længe, og det kan ende med vand- og rådskader. 

  • Rens husets nedløbsrør, så de er frie for blade og andet snavs. Det kan du gøre ved at spule dem med en haveslange.
  • Efterse nedløbsrøret for utætheder. Revnede og ødelagte dele på nedløbsrøret bør udskiftes.
  • Tjek, at alle de beslag, som nedløbsrøret er sat fast på huset med, sidder forsvarligt fast. Gør de ikke det, kan dele af nedløbet vriste sig fra hinanden.

Facaden, gavlen og soklen – hvad skal du se efter?

Som nævnt kan en utæt tagrende eller et utæt nedløbsrør forårsage skader på husets facade. Hvis facaden oven i købet har revner og sprækker, så vandet kan trænge ind i den, kan skaderne blive meget store.

Uanset hvilken type facade dit hus har, bør du undersøge den for revner, sprækker, misfarvninger, skjolder eller løs puds, som bør udbedres. Tjek sålbænke, vandnæser, vandbrædder m.m. for tegn på nedbrud, fx om de er bukkede eller revnede. Især metalvandnæser risikerer at blive bukket og leder derfor ikke vandet ordentligt væk.

Derudover kan der være særlige ting, der skal tjekkes, alt efter om facaderne og gavlene på dit hus er murede, af træ, malede eller pudsede.

Murede facader og gavle

Tjek, at fugerne er hele og intakte. Fugerne skal være hele uden utætheder eller revner. Ødelagte og revnede fuger bør repareres. Er du i tvivl om, hvordan man gør, kan du kontakte en håndværker, fx en murer.

Se efter frostsprængte mursten eller revner. Disse forhold kan føre til vand- og fugtskader og kan samtidig være indikator på en alvorlig sætningsskade og bør derfor undersøges og udbedres

Vær opmærksom på områder omkring sålbænkene. Især i enderne kan der være revner i fugerne, og i værste fald kan der være områder med løse og ødelagte sten. Disse skader bør repareres.

Facader og gavle af træ

Træets farve, fasthed, fugtighed og overfladestruktur siger noget om, hvordan træfacaden har det. Er træet mørkere end det burde være, kan det være tegn på ophobning af fugt. Er træet porøst vil det kunne tyde på råd.

Træværket bør ikke indeholde mere end 20 procent fugt, målt på en tør dag efter en periode, hvor der ikke har været regn. Du kan måle træværkets fugtighed med en fugtmåler, som kan købes eller lejes i byggemarkeder.

Træfacader bør i det hele taget være rene og vedligeholdt med maling, træbeskyttelse eller olie. Træværk revner nemlig med tiden, og derfor er det vigtigt at man overfladebehandler dem med jævne mellerum. Tjek det udvendige træværk 1 gang om året. Der bør ikke være tegn på råd eller svamp, og malingen bør ikke skalle.

Hvad skal du se efter, når du tjekker husets træfacade og andet udendørs træværk?

Farven

  • Er træet lysnet, trænger det som regel til vedligeholdelse i form af træbeskyttelse eller maling.
  • Er overfladen i stedet grå med tegn på mug eller skimmel, er træets tilstand dårligere. Denne farve tyder på, at træet er begyndt at optage fugt.

Træets fasthed 

  • Råddent træ vil være blødt og flosset. Ved at stikke i træet med en syl eller skruetrækker vil du kunne afsløre, om der er tegn på råd.
  • Kan sylen kun komme 1-3 mm ind, er træværket sundt.
  • Hvis sylen går mere end 3 mm ind, kan træværket være opfugtet, og der kan forekomme råd.
  • Går sylen 6 mm eller længere ind, er det et forholdsvist sikkert tegn på råd- og svampeangreb, og det angrebne træværk bør udskiftes hurtigst muligt.

Træets fugtighed

  • Du kan også tjekke fugtindholdet i træet. Det bør ikke overstige 20 procent målt på et tidspunkt, hvor vejret har været tørt i en uge eller mere.
  • Du kan måle træværkets fugtighed med en fugtmåler, som egner sig til træ og som du kan købe eller leje i diverse byggemarkeder.

Overfladens struktur

  • Se efter, om der revner eller sprækker i træet, hvor vand kan trænge ind.
  • Er træbeskyttelsen begyndt at skalle, er det desuden tid til at give træet en ny omgang beskyttelse.

Er der tegn på råd i brædder og/eller inddækninger af træ omkring vinduer og døre, bør du undersøge, om du har en tillægsforsikring, som dækker råd. Har du det, skal du først kontakte dit forsikringsselskab og efterfølgende få træet udskiftet.

Er der tegn på råd i brædder og/eller inddækninger af træ omkring vinduer og døre, bør du undersøge, om du har en tillægsforsikring, som dækker råd. Har du det, skal du først kontakte dit forsikringsselskab og efterfølgende få træet udskiftet.

Malede facader og gavle

Alle malede facader, hvad enten de er af mursten eller træ, bør undersøges for skader som revner, og misfarvninger, som bør udbedres. Er malingen begyndt at krakelere og skalle af, er det et tegn på, at der er behov for en gang ny maling.

Hvis der er brug for at male, bør du vente til maj, da overfladen skal være tør. Træet er ikke klar, hvis overfladen føles våd eller fugtig, eller hvis farven er mørkere end normalt.

Pudsede facader og gavle

  • Undersøg, om pudsen sidder løst nogle steder. Det kan den komme til på grund af revner eller fugt. Bank evt. forsigtigt på den med en hammer. Hvis det lyder hult, er pudsen løs.
  • Reparér eventuelle huller og revner i pudsen, så fugt og slagregn ikke får mulighed for at trænge ind i konstruktionen og opfugte den.
  • Vær særlig opmærksom på lodrette revner, der med tiden udvikler sig og bliver længere eller bredere. Disse revner kan skyldes sætningsskader, som bør undersøges nærmere af en bygningssagkyndig.

Du kan pudse en facade næsten hele året rundt, dog ikke i hård frost, men det kan lade sig gøre i koldt vejr ned til omkring 0 grader. Den høje luftfugtighed i vinterhalvåret gør det faktisk nemmere at pudse med et godt resultat, da der ikke er risiko for, at pudsen tørrer for hurtigt op og dermed revner

LÆS OGSÅ: Reparation og vedligeholdelse af pudsede, malede og kalkede facader

Soklen - hvad skal du kigge efter?

Soklen er den nederste del af på husets ydervægge og markerer overgangen fra ydervæg til fundament eller kælderydervæg. Undersøg, om der er revner i soklen, og om der er puds eller maling, der skaller af. Sådanne skader bør repareres, da de kan være tegn på en utæt sokkel, som kan give fugt i en eventuel kælder.

Ventilationsriste i soklen må ikke dækkes til, da de er med til at ventilere huset og evt. krybekælder.

Vinduer og døre - hvad skal du se efter?

Især dørtrin i døre og bundstykker i vinduer er i risiko for at blive fugtskadet.

  • Tjek, om der er råddent eller beskadiget træværk, der bør skiftes. Brug samme fremgangsmåde, som ved husets træfacade og andet udendørs træværk, der er beskrevet ovenfor. Er der tale om alvorlige rådskader, hvor mere end 50 procent af træet er angrebet, bør hele vinduet eller døren udskiftes. En tømrer kan både hjælpe med at vurdere, hvor alvorlig skaden er, og stå for udskiftningen. Husk først at anmelde skaden til dit forsikringsselskab.
  • Undersøg fugerne hele vejen rundt om vinduer og døre. Der kan komme vand ned i konstruktionerne, hvis fugerne delvis mangler eller er defekte.
  • Tjek, om vinduer og døre lukker ordentligt, især om alle vinduernes hasper kan lukkes. Hvis vinduer eller døre binder, bør de høvles og slibes, så de kan lukkes igen. Lukker de ikke ordentligt, kan det trække ind.
  • Tjek, om ventilationsslidserne på vinduesrammerne er defekte og/eller trænger til at blive renset. Skru dem ud, og rens dem, eller skift dem ud, hvis de er ødelagt. Det er ikke alle vinduer, der har ventilationsslidser.

Hvordan tjekker du malede facader og gavle?

Alle malede facader, hvad enten de er af mursten eller træ, bør undersøges for skader som revner, og misfarvninger, som bør udbedres. Er malingen begyndt at krakelere og skalle af, er det et tegn på, at der er behov for en gang ny maling.

Hvis der er brug for at male, bør du vente til maj måned, da overfladen skal være tør. Træet er ikke klar, hvis overfladen føles våd eller fugtig, eller hvis farven er mørkere end normalt. Det er vigtigt at du følger producentens anvisninger, om hvordan du maler træværket. En god idé er at spørge en fagmand hvis du er i tvivl.

Hvordan tjekker du pudsede facader og gavle? 

  • Undersøg, om pudsen sidder løst nogle steder. Det kan den komme til på grund af revner eller fugt. Bank med knoerne eller med en lille hammer, dog forsigtigt. Hvis det lyder hult, er pudsen løs. Hvis pudsen er uden revner, kan du undlade at gøre noget ved det, men hvis revnerne er forholdsvis store, så er det en god idé at lukke revnerne i pudsen.
  • Reparér eventuelle huller og revner i pudsen, så fugt og slagregn ikke får mulighed for at trænge ind i konstruktionen og opfugte den yderligere.
  • Vær særlig opmærksom på lodrette revner, der med tiden udvikler sig og bliver længere eller bredere. Disse revner kan skyldes sætningsskader eller bevægelsesrevner, som bør undersøges nærmere af en bygningssagkyndig.

Du kan pudse en facade næsten hele året rundt, dog ikke i hård frost, men det kan lade sig gøre i koldt vejr ned til omkring 0 grader. Den høje luftfugtighed i vinterhalvåret gør det faktisk nemmere at pudse med et godt resultat, da der ikke er risiko for, at pudsen tørrer for hurtigt op og dermed revner. En reparation af pudsen vil oftest ikke se alt for pæn ud, hvorfor man bør reparere de steder hvor det virkeligt trænger og så leve med, at der er en farveforskel, indtil man vælger at pudse hele huset op på ny.

Soklen - hvad skal du kigge efter?

Soklen er den nederste del af husets ydervægge og markerer overgangen fra ydervæg til fundament eller kælderydervæg. Undersøg, om der er revner i soklen, og om der er puds eller maling, der skaller af. Hvis pudsen er hultlydende, når du banker med knoerne eller forsigtigt med en hammer, så bør du reparere det inden vinteren.

Er soklen medtaget så meget, at fugt kan trænge igennem, så bør denne repareres inden vinteren.

Har du ventilationsriste i soklen, må de ikke dækkes til, da de er med til at ventilere husets krybekælder.

Vinduer og døre - hvad skal du se efter?

Især dørtrin i døre og bundstykker i vinduer er i risiko for at blive fugtskadet. 

  • Tjek bunstykkerne i dørene dvs. selve dørtrinnet. Denne bliver ofte betrådt, hvorfor underliggende fuger bliver hurtigere medtaget. Hvis fugen er manglende eller med revner, kan sne eller vand, trænge ind og gøre skade på underliggende konstruktioner eller på døren.
  • Tjek, om der er råddent eller beskadiget træværk, der bør skiftes. Brug samme fremgangsmåde, som ved husets træfacade og andet udendørs træværk, der er beskrevet ovenfor. Er der tale om alvorlige rådskader, hvor mere end 50 procent af træet er angrebet, bør hele vinduet eller døren udskiftes. En tømrer kan både hjælpe med at vurdere, hvor alvorlig skaden er, og stå for udskiftningen. Husk først at anmelde skaden til dit forsikringsselskab.
  • Undersøg fugerne hele vejen rundt om vinduer og døre. Der kan komme vand ned i konstruktionerne, hvis fugerne delvis mangler eller er defekte.
  • Tjek, om vinduer og døre lukker ordentligt, især om alle vinduernes hasper kan lukkes. Hvis vinduer eller døre binder, bør de høvles og slibes, så de kan lukkes igen. Lukker de ikke ordentligt, kan det trække ind.
  • Tjek, om ventilationsslidserne på vinduesrammerne er defekte og/eller trænger til at blive renset. Skru dem ud, og rens dem, eller skift dem ud, hvis de er ødelagt. Det er ikke alle vinduer, der har ventilationsslidser.

Kloak og brønde – hvad skal du se efter?

Du bør tjekke alle brønde på din grund to gange om året. Foråret er et godt tidspunkt, så de kan blive klar til at lede vandet væk fra sommerens mange og kraftige regnskyl. 

  • Fjern dækslet eller risten fra brønden. Brug en form for krog, som du stikker ned i det hul, der er i dækslet. Det kan fx være en skruetrækker. Det kan ikke anbefales at bruge en nøgle, da den knækker let.
  • Brug en kloakrenser til at opsamle snavs fra bunden af nedløbsbrøndene.
  • Børst kanterne rene med en kost, hvis der er aflejringer, som skal fjernes, og spul efter med en haveslange.
  • Tjek, at brøndens sider ikke har revner eller skader.
  • Hold dæksel og karmene, hvor dækslet ligger, frie for snavs, og tjek, at begge dele er intakte og uden skader.

Hvilke remedier er gode at have med, når du laver et forårstjek af huset

  • Stige 
  • Lommelygte 
  • Fugtmåler, som kan måle fugtighedsprocenten i træværk 
  • Syl eller skruetrækker til at tjekke træværk 
  • Vaterpas (loddebræt) til at kontrollere, at tagrenden hælder i den rigtige retning 
  • Evt. 1½-liters sodavandsflaske til at rense tagrender med eller en haveskovl
  • Haveslange
  • Kloakrenser
  • Tommestok
  • Stearinlys eller lighter til at undersøge, om det trækker ind 
  • Almindeligt værktøj som sav, hammer, knibtang m.m. 

Er der frostsprængninger eller mindre skader på brøndens sider, kan du reparere dem med kold asfalt. Den er velegnet til reparation af mindre skader og fås i byggemarkeder.

Terrænet – hvad skal du se efter?

Sørg for, at der er fald på terrænet væk fra huset. Hvis terrænet, dvs. jord eller belægninger, skråner ned mod huset, vil overfladevand havne ind mod sokler og kældervægge, og det kan give fugtskader. 

  • Tjek faldet på terrænet omkring huset. Man kan som regel vurdere, om faldet er tilstrækkeligt, ved øjesyn, men du kan også bruge et vaterpas
  • Tjek alle trapper og nedgange til kælderrum. Trinnene må ikke have bagfald på trappen eller fald ind mod huset, så mindre søer af vand kan samle sig. Sørg også for, at der ikke er revner, som kan lede vand, skidt og snavs ned i konstruktionen.
  • På fliser og belægninger skal der bare være et fald på 1-2 cm pr. meter væk fra huset for at få vandet til at løbe væk fra husets vægge og sokkel.
  • Har du bede eller græs tæt på huset, skal terrænet skråne lidt mere end det, for at vandet ledes væk.
  • Er der steder, hvor facade og sokkel altid er længere om at tørre og altid ser fugtig ud, jord tæt ved huset, som har svært ved at tørre op, eller er der belægninger nær huset, hvor der står vand efter nedbør, er det her, der skal gøres noget.
  • Er faldet ikke tilstrækkeligt, må du ændre på belægningen, så den kommer til at skråne mere væk fra huset.

Kan du selv efterse dit hus, eller bør du hyre håndværkere?

Mange kan selv klare den almindelige årlige vedligeholdelse af huset. Men opdager du større skader, kan det ofte være nødvendigt at få en håndværker til at udbedre skaderne, da vedligeholdelse og reparationer skal udføres korrekt for at undgå, at skaden kommer igen eller bliver værre.

Hvornår bør du udbedre og vedligeholde dele på dit hus?

Som udgangspunkt bør alt udvendigt vedligehold af huset foregå fra marts til oktober. Det kan dog svinge lidt.

  • Tag - maj til september.
  • Skorsten - maj til september. Kan dog gøres året rundt, hvis der ikke er hård frost.
  • Tagrender, inddækninger og nedløb - kan gøres året rundt, men bedst fra marts til oktober.
  • Facader, gavl og sokkel - tjek dem fra marts til oktober, men skal der males, kan det kun gøres mellem maj og september, når vejret er tørt.
  • Vinduer og døre - kan tjekkes hele året, men maling foretages fra maj til september, medmindre du tager vinduer og døre af for at male dem og lade dem tørre indenfor.
  • Kloak og brønde - kan gøres året rundt, men det er særlig vigtigt efter løvfald.
  • Terræn - kan gøres hele året rundt, men bør ske, inden der kommer for meget regn og evt. frost i jorden.