Hvad er et omfangsdræn?

Et omfangsdræn kan sammenlignes med en nedgravet tagrende, der ligger langs fundament og ydermur på et hus, og som leder overskydende vand væk. Det anvendes både på huse med og uden kælder, hvor der er risiko for opfugtning af huset konstruktioner. Omfangsdrænet leder vandet væk fra jorden og fører det til en regnvandsbrønd og videre til kloakken.

Vandet kan skyldes mange ting fx nedsivende overfladevand fra nedbør, utætte kloakker, ikke fungerende faskiner eller dræn samt  grundvand. 

Hvad koster et omfangsdræn?

Prisen for et omfangsdræn varierer fra ca. 5.000 kr. til 10.000 kr. pr. meter, alt afhængigt af jordforhold og dybden (2018 priser). 

Derfor løber den samlede pris for et omfangsdræn om hele huset hurtigt op i over 150.000 kr.

Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester. For konkret pristilbud kan du altså kontakte dem. Det er en god idé at få tilbud fra flere kloakmestre, da både pris og kvalitet kan variere. Du kan bl.a. finde en autoriseret kloakmester på danskekloakmestre.dk.

Hvornår er et omfangsdræn en god løsning?

Det kan være en god idé med et omfangsdræn, hvis du kan se og mærke, at fundament, sokkel og evt. kælderydervæggene suger fugt til sig. 

Fugt i fundament og sokkel kan give skader på huset og skaber risiko for, at der kommer råd og svamp inde i boligen, som i sidste ende kan give dårligt indeklima. Har du kælder, kan den være så fugtig, at den stort set er ubrugelig, pga. våde ydervægge. 

At etablere et omfangsdræn er både et stort arbejde og derfor kan det ende med at blive dyrt. . Derfor er det vigtigt at få lavet en forundersøgelse for at finde ud af, om et omfangsdræn vil løse de problemer, der er. 

I første omgang er det vigtigt at få bestemt årsagen til fugten og dens omfang. Det er også vigtigt at finde ud af, hvilke jordforhold der er. Omfangsdrænet gør mest nytte i lerjord, mens det fx ikke har den store effekt i sandet jord, hvor vandet hurtigere siver igennem. Her vil omfangsdrænet sjældent være nødvendigt.

Hvilke tegn på fugt kan du selv undersøge? 

Ved en forundersøgelse skal du lede efter tegn på fugt både på og i huset. Det kan være svært selv at foretage en forundersøgelse og få et klart overblik over fugtproblemerne og i sidste ende konkludere, om et omfangsdræn er den rigtige løsning. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få en specialist til at foretage undersøgelsen, fx en geotekniker eller byggesagkyndig. Men der er visse tegn, du selv kan se efter.

Fugt på murværk

På murværk giver fugtproblemer sig kende ved:

  • Fugtskjolder
  • Puds, der krakelerer og/eller falder af i flager
  • Saltudblomstringer

Fugt på trækonstruktioner

På trækonstruktioner giver fugtproblemer sig til kende ved:

  • Mørke aftegninger på træet
  • Tegn på råd og svamp eller skimmelsvamp som mørke pletter på træet eller direkte svampeangreb.
  • I et hus uden kælder vil skaderne specielt vise sig på sokkel og ydermur. Murværket kan være beskadiget i form af frostsprængninger uden på huset, men du vil måske også kunne se tegn på fugt i gulvbrædder og paneler inde i huset.

I et hus uden kælder vil skaderne specielt vise sig på sokkel og ydermur. Murværket kan være beskadiget i form af frostsprængninger uden på huset, men du vil måske også kunne se tegn på fugt i gulvbrædder og paneler inde i huset. 

I et hus med kælder skal du lede efter tegn på fugt udvendigt på sokkel og facade. Inde i huset er det kælderens ydervægge, der vil have tydelige tegn på fugt. 

Et af de allerførste steder, hvor fugten vil vise sig, er ofte indvendigt på gamle kælderydervægge. De består af mursten og fuger eller ikke vandtæt beton, som suger fugt til sig, og derudover er de udsat for store mængder fugt, i og med at de befinder sig i jord. 

Fugten vil give sig til kende i form af eksempelvis mørke fugtskjolder, løs puds, saltudblomstringer og evt. skimmelsvamp. 

Tjek evt. også trækonstruktionen i etageadskillelsen mellem kælder og stueplan for tegn på fugt, råd eller svamp - især i enderne på bjælkerne, hvor de første tegn på opfugtning ofte vil vise sig. 

Hvilke årsager kan der være til fugt?

Ud over at finde frem til eventuelle tegn på fugt er det vigtigt at få en fornemmelse af, om fugtproblemerne er kroniske, eller om de skyldes pludselige skader såsom utætte installationer eller lækager i nedløbsbrønde og afløbsrør. Denne form for skader vil typisk opstå pludseligt og være meget lokale, hvor løsningen på problemet i første omgang er at udbedre skaderne.

Fugtproblemer som skyldes overfladevand, der løber ind mod huset, vil ofte give sig til kende ved at fugten er mere udbredt på en eller flere af husets sider. Det kan skyldes, at terrænet hælder ind mod huset.

Ved at ændre på terrænets hældning, så det i stedet skråner væk fra huset (blot et par centimeter pr. meter), løber både det vand, der løber ned ad huset, samt overfladevand fra fx regn og sne væk fra huset frem for at sætte sig som fugt i sokkel og ydermur på dit hus.

Endelig kan fugtproblemer også skyldes grundvandets højde på din grund eller jordsammensætningen. Det har fx en betydning, hvor højt grundvandsspejlet står, ligesom tung lerjord også holder meget på vandet.

For at undersøge grundvandsspejlet skal der graves huller langs huset, som er dybere end fundamentets underside. Hvis fugtproblemerne skyldes, at grundvandet står højt, dvs. højt og synligt i hullerne, eller hvis det ikke er muligt at finde årsagen til den megen fugt, bør en geotekniker eller byggesagkyndig lave flere undersøgelser.

Vær opmærksom på, at det kan variere, hvor højt grundvandet står omkring dit hus. Ved langvarig nedbør kan grundvandspejlet hæve sig og give problemer med fugt og vand i kælder og op ad fundament og ydermur, uden at det nødvendigvis er et kronisk problem.

Et omfangsdræn alene vil ikke kunne afhjælpe opstigende grundfugt. Der skal oftest også et nyt kældergulv med kapillærbrydende lag til. Eventuelt er det også nødvendigt at etablere drænledninger under kældergulvet.

Hvilke krav er der til et omfangsdræn?

Det er ikke gør det selv-arbejde at etablere et omfangsdræn. 

Arbejdet med at koble dræningssystemet til kloaksystemet samt selve drænet og afløbsinstallationer skal udføres af en autoriseret kloakmester. 

Hvis du vil spare på arbejdslønnen, kan du evt. aftale med kloakmesteren, at du hjælper til med gravearbejdet eller sørger for at skaffe jorden bort. 

. Kommunens tekniske forvaltning kan oplyse, om du skal indsende en ansøgning, inden du får arbejdet udført, eller om du blot skal anmelde arbejdet, når det er færdigt. 

Det er vigtigt, at gravearbejdet udføres korrekt. Der er grænser for, hvor tæt på huset  man kan grave og hvor meget uden at risikere, at jorden skrider. Derudover er der en række tekniske forhold omkring valg af drænrør og filter eller filtdug i forhold til jordens sammensætning. Det gælder om at undgå, at drænrøret stopper til, så det ikke virker. 

Ved udgravning bør man maksimalt udgrave i en meter bredde ad gangen. Graver man ud i et bredere felt risikerer man, at huset sætter sig eller styrter sammen i det pågældende område. 

Både drænrør og rensebrønde skal lægges med det rette fald. Drænrøret "tapper" den omkringliggende jord for vand og fugt, mens rensebrøndene sørger for, at drænsystemet kan renses. 

Rensebrøndene placeres typisk i ledningens knækpunkter, hvorfra vandet ledes videre til kloaksystemet. Hvis der er niveauforskelle på grunden, eller huset har kælder, kan det ofte være nødvendigt at pumpe drænvandet op i kloaksystemet med en pumpebrønd. 

Hvis omfangsdrænet ligger for højt, vil fundament og kælder fortsat være våde og fugtige. Hvis drænet omvendt ligger for dybt (under fundamentet), dræner det jorden med risiko for, at den synker. Det kan give sætningsskader på huset og i værste fald få huset til at styrte sammen. 

Du må ikke grave ud til under eksisterende fundament, det kan give voldsomme sætningsskader. Hvis der er behov for udgravning dybere end det eksisterende fundament bør man tage kontakt til en ingeniør der kan vurdere/lave beregninger på hvad der skal fortages af sikkerhedsforanstaltninger. 

Isolering af kælder samtidig med etablering af omfangsdræn

Når huset nu alligevel graves frit, vil det være helt naturligt samtidig at få isoleret kælderydervæggen. Det kan gøres med polystyrenplader, der også fungerer som drænplader, men det er bedre at gøre det med mineraluld, fordi det er mere diffusionsåbent og leder fugt i kældervæggene ud. Merudgiften til efterisolering af kælderydervæggen vil være begrænset, da gravearbejdet allerede er udført. Det vil sandsynligvis være rentabelt, så derfor et krav i Bygningsreglementet.

Omfangsdrænet kan dræne jorden for vand, men kældervæggene kan fortsat virke kolde og klamme, men isolering kan afhjælpe det problem over tid. Det tager ca. to år, før en våd kældervæg er tørret ud ved brug af mineraluld. Det tager længere tid ved brug af polystyren som isolering.