1. Overvej først grundigt, om du har lyst til at flytte i seniorbofællesskab. Vil du fx gerne have et tæt fællesskab, hjælpe andre, bo tæt på andre og bruge tid på at debattere beslutninger, der vedrører fællesskabet, og kan du acceptere, at det er fællesskabet og ikke dig, der afgør beslutningerne?

2. Vil du flytte ind i et eksisterende bofællesskab eller være med til at starte et nyt? Vil du bo sammen med kun ældre eller i et bofællesskab med blandede aldersklasser, fx børnefamilier? Hvis du vil flytte ind i et allerede eksisterende bofællesskab, kan du undersøge, om der er ledige bofællesskaber i den kommune, du gerne vil bo i. Bofællesskab.dk samler også mange af de bofællesskabstilbud, der findes – dog især de private. 

3. Vær opmærksom på, at der kan gå flere år fra ideen om et nyt bofællesskab opstår, til byggeriet står klar til indflytning. Overvej først, hvem du vil flytte i bofællesskab med. Skal du kende alle eller nogle på forhånd, eller kan det være mennesker, du ikke har mødt før? Tag en snak med dine venner og bekendte, hør kommunen, om de kender til planer om seniorbofællesskaber, eller vil hjælpe dig i gang med at søge andre med samme interesser. Der findes også fonde, som fx OK-Fonden, der rådgiver i forbindelse med etablering af seniorbofællesskaber, ligesom private selskaber etablerer og bygger seniorbofællesskaber. Det er også, hvis du ønsker lejeboliger en mulighed at kontakte de almene boligselskaber, der sammen med kommuner og beboere opfører seniorbofællesskaber. Alternativt sæt opslag op eller hør lokalavisen, om de vil skrive en artikel – eller prøv at etablere en gruppe fx på Facebook. Se et eksempel på, hvad Brønshøj-Husum Lokaludvalg har gjort.

4. Arrangér fx en studiekreds eller møder, hvor interesserede kan snakke sammen om planerne. Diskutér bl.a., hvad fællesskabet skal indeholde, hvor meget fællesskab der skal være, hvad der er økonomisk muligt, hvor seniorbofællesskabet skal ligge – skal det fx være tæt på centrum og offentlig transport – hvilke kriterier der skal opfyldes for at få en bolig, samt hvor mange boliger og hvilke regler der skal være. Vær forberedt på, at en del formentlig falder fra, når det begynder at blive mere realistisk, og der skal sorteres ud i drømmene.

5. Besøg andre bofællesskaber og hør om deres erfaringer, både gode og dårlige. Spørg, om I kan få en kopi af deres vedtægter og måske referater fra deres møder, som I kan bruge som udgangspunkt for jeres egne. Kontakt evt. de foreninger, der har erfaring med at hjælpe bofællesskaber i gang – for der er mange forhold, der skal drøftes og være på plads, inden et bofællesskab kan stiftes. Herefter følger praktiske forhold med både byggeri og økonomi, der kræver faglig rådgivning.

6. Find ud af, hvilken boligform I ønsker. Skal det fx være ejerbolig, almen lejebolig, støttet eller privat andelsbolig eller en kombination? Der kan være mulighed for at få støtte, både i forbindelse med etableringen og til boligstøtte, hvis kommunen og et alment boligselskab står for byggeriet. Der kan også i visse tilfælde være mulighed for at få støtte til at opføre private andelsboliger for ældre.

7. Kontakt kommunen, hvis I vil bygge selv, og få den med i processen og til at hjælpe med at undersøge muligheder for den form for byggeri i kommunen. Kommunerne har mulighed for politisk at beslutte, at et areal skal anvendes til ældrebyggeri eller ældrevenligt byggeri - fx i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner. Måske kan kommunen endda hjælpe med at anvise en attraktiv grund. Alle kommuner har et folkevalgt ældreråd, der varetager ældrepolitiske spørgsmål og rådgiver kommunalbestyrelserne om lokalpolitiske spørgsmål på området. Du kan finde kontaktoplysningerne på ældrerådet på din kommunes hjemmeside.

8. Konkretisér, hvad seniorbofællesskabet skal indeholde og jeres ønsker til, hvordan det skal se ud. Skal der være et fælleshus med plads til overnattende familiemedlemmer, og hvilke andre fælles ting skal der være? Pas på ikke at komme med for urealistiske, dyre ønsker som fx en swimmingpool. Når I har gjort jer de tanker, skal I tage en arkitekt med erfaring fra lignende byggerier med på råd, Arkitekten kan hjælpe jer med at konkretisere ønsker og tanker – og med ved hjælp af skitser og modeller prioritere og tilpasse projektet, så det tilpasses de ønskede funktioner, at myndighedskrav opfyldes og ikke mindst at projektet tilpasses og holder den økonomi, der er afsat.

9. Husk, at du formentlig skal blive længe i boligen. Så tag dét med i overvejelserne, når I skal finde den rette størrelse på boligen, hvilke løsninger der vælges fx i forhold til størrelse på rummene fx arbejdsplads og friplads i køkken og god plads i baderum – niveaufri indgange med store døre, adgang – også til terrasser – og i det hele taget at forholdene giver let og ubesværet adgang til at færdes ubesværet overalt i og omkring boligen, også hvis man skulle blive gangbesværet og få brug for at færdes med kørestol eller rollator.

10. Måske kan I finde en finansiel partner eller en bygherre, der er interesseret i at opføre byggeriet. Hvis I gerne vil være med til opbygge et fællesskab, som udlejes som almene lejeboliger, skal I kontakte kommunen og et af de almene boligselskaber for at undersøge mulighederne. Så kan I muligvis via et byggeudvalg få god medbestemmelse på byggeriet. Så skal i allerede meget tidligt i processen forsøge at få et boligselskab og kommunen med i projektet. Vær opmærksom på, at der altid ligger mange undersøgelser og beslutninger der involverer mange parter, og der derfor går temmelig lang tid, fra ideerne fødes, til byggeriet kan gå i gang.