Skal jeg fjerne Cellotex plader?

Kære Bolius

Jeg er ved at genetablere de oprindelige pudsede lofter i stuerne i mit hus fra 1934. I den forbindelse opdagede jeg at der er isolerende plader af cellofix på indersiden af to af ydervæggene. Disse plader dækker en smule over stukken, men ikke mere end at det vil være OK rent kosmetisk. Jeg har dog hørt at det om alle omstændigheder er bedst at fjerne pladerne, da de er brandfarlige og ikke længere lovlige (ved nybyggeri). Hvad er jeres råd? Skal jeg fjerne dem nu jeg er i gang med at renovere? Hvad vil det betyde for isoleringen i stuerne? De ydervægge som ikke er påsat cellofix er klart koldere at røre ved, men jeg ved ikke om det bare er et spørgsmål om ledningsevne, og det derfor ikke vil betyde ret meget for komforten og varmeregningen.

Jeg håber at I kan hjælpe mig med et godt råd. På forhånd mange tak for hjælpen :-)

Med venlig hilsen

Kathrine

Hej Katrine

Jeg vil bestemt anbefale at du fjerner de bløde plader nu hvor du er igang.

Både fordi du så får hele stukken frem, men også fordi at pladerne er brandfarlige og fordi en sådan form for indvendig isolering i forhold til fugt, skimmel og dermed indeklima kan være uhensigtsmæssig.

jJg tror ikke de få cm plade har særlig stor betydning for varmeregningen, selvom væggenes overflade måske vil føles køligere.

Når det gælder indvendig isolering af ældre hus er der mange forhold der gør sig gældende, men indvendig isolering er generelt noget vi fraråder.

Læs mere her: Skader ved efterisolering

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden