Hvor er der reparationscafeer i Danmark?

Der er skudt mange reparationscafeer op i Danmark i den senere tid. I april 2023 er der 87 reparationscafeer fordelt rundt i landet.

Tjek, hvor den nærmeste reparationscafé ligger

Når brødristeren, computeren eller lampe stopper med at virke, hiver mange pungen op ad lommen og shopper en ny. Men det sker ikke for Stig Bomholt. Han griber i stedet ud efter værktøjet og forsøger at reparere de ting, der går i stykker. Det gør han sammen med en masse andre frivillige i nonprofit-foreningen Repair Café Danmark, hvor han er medlem af bestyrelsen og bruger en stor del af sin tid, når han ikke passer jobbet som freelance tv-fotograf.

– Jeg er vokset op med tankegangen om, at alle ting skal have en chance til. Jeg arvede en stor del af mine ting fra mine ældre brødre, og min far reparerede stort set alt, vi havde. Den ideologi har jeg selv ført videre inden for alt fra cykler til stereoanlæg. Da jeg hørte, at der begyndte at dukke reparationscaféer op, fik jeg og min daværende kæreste straks tanken, at det ville vi også. Og så startede vi på Nørrebro for fem år siden, siger Stig Bomholt.

Lavt klimaaftryk og lang levetid

Ved at vælge løsninger, materialer og produkter af god kvalitet kan vi forebygge mange udskiftninger. Derudover kan vi kigge efter materialer med et lavt klimaaftryk. Det er noget af det, der kan være med til at skabe en mere bæredygtig bolig. 

Alt, hvad vores bolig er bygget af, og alt, hvad vi har i vores bolig, koster CO2 at producere – hvad enten det gælder brædder til en gavl, nye vinduer, en vandhane eller en ny sofa. Jo mindre vi køber, jo mere reducerer vi vores klimaaftryk.

– Vær bevidst om at vælge materialer, der har det lavest mulige klimaaftryk – gå fx efter certificeret træ, når du skal reparere gavlen. Men du skal selvfølgelig vælge de materialer, der giver mening i forhold til, hvad du skal bruge det til, siger Henrik Bisp, fagekspert i bæredygtighed i Videncentret Bolius. 

Det koster fx væsentlig mere CO2 at producere beton end træ som byggemateriale, men som fundamentet til et nyt hus giver det bedst mening at bruge beton, da det er bedre over for fugtpåvirkninger. På samme måde har mineraluld et højt klimaaftryk, men kan i nogle konstruktioner være det rigtige isoleringsmateriale at bruge på lang sigt ud fra de egenskaber, det har.

Når vi endelig køber nyt, kan det betale sig at købe kvalitet – og evt. genbrug – så produkterne holder længere.

Hvad kan du gøre

 … der gør en stor forskel:

Lad være med at købe og bygge nyt. For hver en ting, vi ikke har brugt, er der sparet ressourcer og energi og dermed udledt mindre CO2. Sørg for at passe godt på dine ting, og reparér og vedligehold i stedet, så du forlænger levetiden.

 … der gør en lille forskel:

Vælg certificeret træ fra bæredygtigt skovbrug, hvor nye træer bliver plantet, når de gamle fældes. Du sparer ikke meget CO2, men det sender et signal om, at du gerne vil vælge bæredygtige materialer, der tager hensyn til alle led i fødekæden.

Koster en krone at reparere

Stig Bomholt hjælper – sammen med et hav af andre frivillige – alt fra studerende til folk et godt stykke over pensionsalderen med at give nyt liv til det, der er gået i stykker, ligesom børnene kommer med deres forældre i hånden, når legetøjet er gået i stykker. Ofte kommer folk, fordi de ikke har råd til at købe nyt eller er personligt knyttet til en ting, der er gået i arv.

– Vi hjælper med at reparere alt, hvad folk kan have under armen – om det er computere, lamper eller brødristere. Ofte koster det under en krone at reparere det, der er gået i stykker. Det kan være alt fra en knækket ledning, en ødelagt modstand eller en lap til et par bukser. Men de skal selv være med til at reparere produktet sammen med vores frivillige ”fiksere”. Derved kan vi måske så et frø i folk og omvende dem til at tænke lidt anderledes, så de selv kaster sig ud i en reparation, næste gang noget går i stykker. Det kræver ofte lidt erfaring og grå hår, før man ved, hvordan man gør sådan noget.

– Der er massiv interesse. Selv i de små byer åbner der nye reparationscaféer. Folk kan godt forstå, at hvis de kan spare 1.000 kr., så kan det gavne andre steder i budgettet.

Stig Bomholt, 50 år, arbejder freelance som tv-fotograf. Han har startet Repair Cafe Nørrebro og er i dag medlem af bestyrelsen i Repair Cafe Danmark, der er nonprofit-forening og har 67 steder i landet, hvor frivillige reparerer ting gratis.