Stor prisforskel på spagnum – er der også forskel på kvalitet og vækstbetingelser for rododendron?

Hej Bolius,

Vi er i gang med et større haveprojekt, og skal i den forbindelse have gravet ud til surbundsbed (rhododendron og andre surbundsplanter/blomster) foran huset (ca 12 m.) og mod naboskel (ca 18 m.).

Anlægsgartneren, som primært skal lægge vores nye belægning, skal også med gravemaskine grave bedene ud i ca 1 m bredde og 50 cm dybde. Dette har vi fået anbefalet som god dybe til rhododendron. Samlet nok ikke under 20 m3, som skal opfyldes med spagnum.

Her kommer spørgsmålet:

Vi har således af vores anden anlægsgartner - som skal plante/så græs mv. - fået anbefalet spagnum af et svensk mærke, som er grov, lys, ugødet spagnum. Han mener, det er klart den bedste, da den med sin struktur stedse giver mulighed for luft og lys ned til planterødderne, i stedet for billigere spagnum, som limer/lukker sammen og giver dårligere vækstbetingelser.

Den anden gartner (belægning) griner af det og siger, at spagnum er spagnum, og at der overhovedet ikke er forskel, så længe man bare bruger helt “almindelig spagnum” til rhododendron, som er groft og ugødet. Han mener i øvrigt, at alt spagnum kommer fra samme sted her i landet. Men Linnea er som sagt vist ikke dansk!?

Så de er meget uenige og vil formentlig begge gerne have opgaven (muligvis med gode leverandøraftaler i baghånden).

Hvad er op og ned - og hvad bør jeg mon gå efter og være opmærksom på? Priserne kan jo variere noget, når vi er oppe i disse mængder.

På forhånd mange tak.
Kasper M

Hej Kasper M

Det er ikke lige meget, hvordan strukturen i sphagnum er. Hvis strukturen er så fin, at det "klasker "sammen, så kommer  der ikke ilt og luft til rødderne, og det er i sagens natur ikke godt. Beskrivelsen af indholdet i det nævnte mærke lyder ok.

Jeg har desværre ofte hørt sætningen, at sphagnum er sphagnum. Det er helt forkert. En grov sphagnum er ofte dyrere men det kan altid betale sig at ofre den lidt større udgift. På længere sigt trives de nye rhododendron meget bedre.

Læs mere: Rhododendron: Sådan planter og passer du dem i haven
og her: Hvad kan du plante i et surbundsbed?

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden