Spørg Bolius

Kan fiberdug hindre snerler i mine fine Rhododendron?

Hej Bolius

Vi har i haven et stort gammelt rhododendronbed, som desværre deler jord med snerlen. Således vokser der hvert år et tæppe af snerler, der dækker og ødelægger den smukke rhododendron. Jeg ønsker at komme problemet til livs, men jeg tør ikke dække jorden under rhododendronen med fiberdug og træflis, da jeg har ladet mig fortælle, at rødderne på rhododendron ligger lige under overfladen, og at man piner planten ved at lukke af for ilttilførsel med et lag træflis. Er det korrekt? Eller skal jeg forsøge at lukke af for snerlerne med fiberdug? Jeg ønsker mig virkelig et godt råd, så jeg kan komme snerlerne i forkøbet dette forår. Det skal tilføjes, at jeg altid forsøger at luge dem væk og tage dem op med rod, man at de har tykke rødder og ikke umiddelbart er til at komme af med på den måde.

vh Søren H

Kære Søren H

Jeg anvender selv fiberdug sammen med et 5-10 cm. tykt lag flis. Det skader ikke Rhododendron. Det er effektivt Rhododendron

kan sagtens tåle både flis og fiberdug. Et godt råd er at fjerne så meget snerle det er muligt inden udlægningen af flis og fiberdug.

Det kan godt gøres nu.

Held og lykke med projektet.

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • John Henriksen, landskabsarkitekt

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden