Spørg Bolius

Store sølvfisk - er det skægkræ, og hvordan kommer vi af med dem?

Hej Bolius

Vi har fundet nogle få sølvfisklignende dyr i vores lejlighed og er i tvivl, om det er sølvfisk eller skægkræ.

I skriver i jeres vejledning Sådan får du bugt med skægkræ i boligen at: “Skægkræ har lige som sølvfisken tre haletråde bagud, men den midterste er hos skægkræet kortere end de andre.” Er det korrekt?

De dyr, vi har, har lige lange haletråde, men de ligner også de dyr, I viser på billederne i linket. Hvis det er skægkræ, er vi i tvivl om, hvor indgribende forholdsregler vi skal tage.

Vi har opsat 7 fælder på de 100 kvm i lejligheden og over en måned har vi fanget/fundet ca. 10 dyr. Rengøring af skabe og skuffer har ikke vist flere dyr.

Venlig hilsen Karen E

Hej Karen A

Det er ikke altid den midterste er kortere. Men haletrådene er lange og kan være længere end selv kroppen, hvor haletrådene på sølvfisken er væsentlig kortere.

Det, som I skal huske er, at skægkræ eller sølvfisk ikke er farlige, hverken for menneskerne eller for bygningen. De kan spise papir og i sjældnere tilfælde tekstiler.

Skægkræ kan være besværlige at komme af med. Hvor man kan ”udtørre” sølvfiskene væk, kan skægkræet leve i lavere fugtighed.

Mit bedste råd er at tage fat i en skadedyrsbekæmper for at få bugt med dyrene. Og det er en rigtig god ide at alle i ejendommen får fjernet skægkræene samtidig, da der ikke skal andet end fine revner til, at de kan løbe fra en lejlighed til en anden.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden