Hvilke forskellige typer swimmingpools findes der?

Materialemæssigt findes der grundlæggende 5 forskellige typer swimmingpools:

  • Stålpools
  • Panelpools
  • Træpools
  • Betonpools
  • Glasfiberpools

Hvilken type du skal vælge, afhænger helt af behov, plads, pengepung og smag. Herunder kan du på listeform se en kort beskrivelse samt en række fordele og ulemper ved de forskellige materialetyper.

Fordele og ulemper ved de forskellige pooltyper

Stålpools:

  • Består af varmgalvaniseret stålvæg med indlagt pvc-pose (liner)
  • Lineren bør have en tykkelse på mindst 0,6 mm
  • Nem at anlægge
  • Billig
  • Levetid kun ca. 15 år
  • Fås kun i bestemte former med fastlagt dybde (1,2 eller 1,5 m)

Panelpools:

  • Opbygget af panelmoduler i forskellige former og af forskellige materialer. Polymerplastic med bicellestruktur er klart stærkest
  • Nem at anlægge i forskellige former
  • Lang levetid
  • Høje anlægsomkostninger

Træpools:

  • Konstrueret af faste vandplader og trykimprægneret træ, evt. forstærket med stål. Indlagt pvc-liner
  • Nem at anlægge og længere levetid end stålpools
  • Fås kun i bestemte former med fastlagt dybde (1,2 eller 1,5 m)

Betonpools:

  • Kan være helstøbt eller opbygget af fundamentsten, begge med indlagt pvc-liner, der er mellem 0,6 og 1,5 mm tyk
  • Selvbærende konstruktion
  • Kan bygges i alle former med varierende dybde
  • Lang levetid
  • Høje anlægsomkostninger

Glasfiberpools:

  • Kan være helstøbt, af sandwichkonstruktion eller glasfiberbeklædt betonfundament
  • Nem at anlægge
  • Lang levetid
  • Vælg selv form
  • Høje anlægsomkostninger 

Der er et stykke hen ad vejen en sammenhæng mellem pris, holdbarhed og kvalitet. Priserne varierer meget, og det er svært at sige noget generelt om omkostningsniveau. 

Hvilken type swimmingpool skal du vælge?

Overordnet er valg af pool et spørgsmål om form, størrelse og dybde. For at vælge den optimale løsning bør du overveje, hvordan du forventer at bruge din pool. Vil du kunne svømme og tage hovedspring, skal poolen nok være større og dybere, end hvis den blot skal fungere som svalende centrum i sommerheden.

Form

Formen på en pool er først og fremmest et æstetisk valg: Hvad passer til grunden, og hvordan vil du gerne have arealerne udenom til at fungere? Du skal huske, at poolens form betyder noget for, hvor god vandcirkulationen er. Runde og ovale former giver en bedre cirkulation end fx ottetalsformen, og de er derfor lettere at holde rene. Du kan dog altid udstyre din pool med ekstra skimmere (se nedenfor) og dyser til at hjælpe vandcirkulationen på vej.

Størrelse

Er poolen kun til leg, eller vil du også gerne kunne svømme i den? Og hvor meget plads er der omkring poolen? Til svømning skal en pool være mindst 8 m lang, og for harmoniens skyld bør størrelsen overholde de gyldne tal (1:2, 2:2, 3:4 osv.). Ydermere er det almindeligt at regne med i hvert fald 2 meter gangareal til fliser på mindst én side af poolen, hvis du ønsker at have stole eller lignende stående.

Dybde

En dybde på 120-140 cm vil tilfredsstille de fleste ønsker. På denne dybde kan du både svømme og lege med børnene. Er der større børn i huset, vil det måske være rart at kunne tillade hovedudspring uden at frygte ulykker. I så fald skal poolen være mindst 1,8 meter dyb og gerne mere ved udspringsområdet. Du kan også anlægge en pool med varierende dybde, men husk at dybere pools har dårligere vandcirkulation og derfor kræver mere vedligeholdelse.

De fleste leverandører vil kunne yde dig kvalificeret rådgivning om størrelse og materialevalg, men det er en god idé at være forberedt, så du ved, hvad du vil bruge poolen til, og hvilket budget du har.

Du skal også overveje, hvordan du vil anlægge området omkring poolen, om du vil have trappen bygget ind i konstruktionen, eller om den skal monteres osv. Endelig bør du sætte et solidt hegn op om poolen, hvis der er små børn i huset.

Anlæggelse af en swimmingpool bør betragtes som en langtidsinvestering. Derfor vil de fleste entreprenører anbefale beton- eller glasfiberpools, som har den længste levetid. Samtidig er selve udgravningen til poolen en væsentlig udgiftspost, så i den store sammenhæng er der ikke nødvendigvis meget sparet ved at købe den billigste pool.

LÆS OGSÅ: Badebassiner

Hvad skal du vide, før du køber en pool?

Der er mange ting at tage stilling til, før du bestiller en pool, men i overskriftsform er der 3 ting, du skal sætte dig ind i, inden du køber: Lovgivning, forsikring og økonomi.

Hvad siger loven om swimmingpools?

Medmindre du får dispensation, skal du ved anlæggelse af poolen respektere minimumsafstand til skel (2,5 meter i byområder og 5 meter i sommerhusområder). Til gengæld tæller en pool ikke med i bebyggelsesprocenten, og hvis den har et overfladeareal under 100 kvadratmeter, skal du ikke have tilladelse fra myndighederne for at anlægge den. Du bør dog alligevel konsultere kommunens tekniske forvaltning, før du beder entreprenøren starte gravkoen, for gældende lokalplan kan forbyde poolinstallationer i netop dit kvarter.

Du skal desuden være opmærksom på, at større mængder klorholdigt vand altid bør ledes ud i kloaksystemet.

Hvordan dækker din forsikring en swimmingpool?

Sørg for at undersøge, om din forsikring dækker skader, der måtte opstå på eksempelvis nærliggende terrasse eller kælder, hvis din pool lækker. Hvis ikke, skal du sørge for at blive dækket ordentligt ind.

Sørg også for at give dit forsikringsselskab besked, før du begynder at anlægge en pool, da du kan risikere, at der ingen dækning vil være, såfremt der opstår skader under selve byggeriet.

Hvilke økonomiske overvejelser bør du tænke ind, før du anlægger en pool?

Hvis du hyrer en entreprenør til at varetage hele anlægsarbejdet, er der en række udgiftsposter, du skal bede om at få inkluderet i tilbuddet. Det drejer sig om udgravning og bortkørsel af jord, støbearbejde, montering af poolen, anlæggelse af udenomsareal samt evt. kran (ved glasfiberpools). Sørg for at gennemarbejde kontrakten grundigt, så der ikke pludselig støder uventede udgifter til.

Ydermere bør du lægge et budget for den årlige drift af poolen. Her spiller valget af pool ind, da størrelse og form betyder noget for, hvor meget det koster at holde poolen ren. Derudover bør du investere i et ordentligt termocover, da det både er med til at holde din pool varm, men også minimerer fordampningen fra poolen.

Hvordan vedligeholder du din pool?

Vedligeholdelse er en vigtig del af det at være poolejer. Utilstrækkelig vedligeholdelse i form af manglende recirkulation eller desinfektion kan forårsage hudgener og maveonder, mens for høj dosering af desinfektionsmiddel kan fører til hud- og slimhindeirritation.

Det gælder derfor om at finde en fornuftig balance mellem mekanisk og kemisk bakteriebekæmpelse, hvor metoden afhænger af temperament og økonomi.

Rensning af pool

Som udgangspunkt skal din pool være udstyret med et mekanisk rensningssystem, hvor du som minimum skal have dyser, skimmer og pumpe, der sikre den basale recirkulation og filtrering af vandet. Antallet og placeringen af dyser og skimmere skal naturligvis modsvare poolens størrelse og form. Derudover findes der flere andre forskellige mekaniske rensningssystemer, du kan supplere med.

Skimmer

Skimmeren er et filter, du placerer i vandoverfladen, som via en pumpe filtrerer overfladevandet. Pumpeanlægget skal have mere end rigelig kapacitet til at håndtere poolens volumen og være i stand til at skabe ordentlig vandcirkulation i hele poolen samt filtrere al vandet hver femte time. Pumpen skal tillige være i stand til effektivt at drive en såkaldt "støvsuger" - et sugehoved på skaft, der kan rense bunden for nedfaldne blade, sand, grus og andet snavs.

Kemikalier

Du skal derudover bruge en række kemikalier for at holde vandet i din pool rent. Kemikalier anvendes til at holde vandet på en pH-værdi mellem 7 og 7,4. For at holde badevandet rent, skal du også bruge bakteriedræbende kemikalier. Klor er stadig det mest almindelige og effektive middel, men der findes i dag en række gode alternativer, såsom aktiv ilt.

Aktiv ilt har dog den ulempe, at det kun har en desinficerende effektivt, når det tilføres, og derfor skal man som regel tilføre det oftere end klor. Til gengæld kan du kombinere det med brug af fx UV-lys og på den måde få en helt klorfri pool.

Teknisk rensning

UV-lys er en af en række tekniske løsninger, som er med til at nedbringe mængden af bakterier i din pool. Ud over, at du kan kombinere det med aktiv ilt og få en klorfri pool, kan du også vælge at bruge det sammen med traditionelle kemikalier, hvor du her kan reducere kemikalieforbruget med ca. 80 procent. På pakningen til dit UV-rør står der information om, hvor mange brændetimer der er i UV-røret, men oftest skal de udskiftes hvert år. Udfordringen med UV-lys er, at lyset er gemt væk, og du ved derfor ikke, at det er gået ud, før du ser en algesump i din swimmingpool. Et nyt rør fås fra 200 kr. (2018-pris).

Derudover findes der en række andre tekniske løsninger på rensning af vandet, der hjælper med at holde kemikalieforbruget og de årlige omkostninger nede. Der findes dog også tekniske løsninger, som er mere bekostelige og dyre i drift, såsom anlæg, der renser vandet ved hjælp af ionisering. Derfor er det en god idé at lave en beregning af, hvad de forskellige løsninger vil koste i drift, før du går ud og investerer i dem.

Valg af metode

At holde en pool ren kan virke som en mindre videnskab, men den største udfordring ligger i at få skabt balance i vandets surhedsgrad og klorindhold. Oftest vil det første år gå med at justere rensningsanlæg, kemikalieforbrug m.m., og det bedste råd er, at du følger brugsanvisningen for de tekniske installationer og brugen af kemikalier.

Desuden er der forskel på, hvilke metoder der egner sig alt efter poolens udformning. I pools, hvor der er risiko for stillestående vand, fx pools der har en speciel udformning, vil en løsning med UV-lys fx ikke være lige så effektiv som i en pool, hvor al vandet med større sandsynlighed vil passere forbi UV-filteret med hyppigere mellemrum.