Kortet ”Luften på din vej” viser disse farlige stoffer og partikler

Det interaktive Danmarkskort over luftkvalitet finder du på luftenpaadinvej.au.dk , og indtaster du en konkret adresse, vises en oversigt over NO2 (kvælstofdioxid), PM2,5 (partikler under 2,5 mikrometer) og PM10 (partikler under 10 mikrometer). 

Derudover kan både BC (Black Carbon) og partikelantal også ses på kortet. Partikelantal er tilnærmelsesvis det samme som ultrafine partikler, mens BC (Black Carbon) bedst kan betegnes som sod. 

Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Er du bekymret for, om luften i dit kvarter er forurenet, eller hvordan luftkvaliteten er ved en hvilken som helst anden lokation i Danmark, kan du med få klik tjekke koncentrationen af forureningen fra de mest sundhedsskadelige stoffer i luften.

Kortet ”Luften på din vej” viser blandt andet koncentrationen af kvælstofdioxid (NO2), som er en giftig gas, som kommer fra forbrændingsmotorer, og koncentrationen af forskellige andre skadelige partikler, som man ved er farlige for mennesker at indånde.

Se kortet og find din adresse på luftenpaadinvej.au.dk.

Luftkvalitetskort lavet via modelberegninger

Det er i sagens natur ikke er muligt at opstille en målestation ud for samtlige adresser i Danmark, og derfor er luftkvalitetskortet da også lavet ud fra modelberegninger foretaget af forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet.

Modellerne beskriver og beregner emissionen af luftforurening fra forskellige kilder, spredningen heraf, stoffernes kemiske omdannelse og afsætning, indflydelse fra bygninger mv., de meteorologiske forhold og trafikken. 

Kort sagt, er der tale om beregninger, så ”Luften på din vej” kan ikke indfange og vise, hvis du fx har en nabo, som ofte fyrer op i en gammel og voldsomt osende brændeovn.

Kort giver godt fingerpeg om forurening

- Kortet kan bruges til at give almindelige mennesker et godt fingerpeg om, hvordan luftforureningen er på et helt bestemt sted – set i forhold til de grænseværdier Miljøstyrelsen arbejder med for de forskellige skadelige stoffer, forklarer Steen Solvang Jensen, seniorforsker på DCE.

Seniorforskeren har selv fået mange spørgsmål fra fx potentielle huskøbere eller bekymrede småbørnsforældre, som vil vide mere om en mulig luftforurening på en helt specifik location.  

- Hvis man står over for at skulle købe hus eller sommerhus, vil man gerne vide, hvordan det ser ud med luftkvaliteten i området. Og er børnenes dagsinstitution placeret lige op ad en meget befærdet vej, er man selvfølgelig også interesseret i at vide, om Miljøstyrelsens grænseværdier bliver overskredet, fortæller Steen Solvang Jensen.

Mindre luftforurening i Danmark 

På ”Luften på din vej” er der både data fra 2012 og 2019, og her bliver det tydeligt, at der er sket en drastisk forbedring af luftkvaliteten rundt omkring i Danmark.  

- Kortet blev lanceret i 2016 med luftkvalitetsdata fra 2012, og dengang var der fx over 11.000 adresser i Danmark, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for NO2 var overskredet. Når vi i dag gennemgår luftkvalitetsdata fra 2019, er der muligvis 27 adresser, som kommer over grænsen. Når jeg siger muligvis, er det fordi der er tale om modelberegninger. 

- Ser vi på tallene fra de fysiske målestationer i det danske overvågningsprogram for luftkvalitet, viser de, at der ikke længere er nogen steder, hvor grænseværdien for NO2 er overskredet, forklarer Steen Solvang Jensen. 

Ifølge seniorforskeren er det den løbende skærpelse af udledningskravene til nye køretøjer, som blandt andet har resulteret i indførelsen af katalysatorer på diselbiler- og lastbiler, både herhjemme og i resten af Europa, som har gjort forskellen. Men der er også sket reduktion fra andre kilder som fx energisektoren som følge af mere vedvarende energi.

Sådan påvirker luftforurening din sundhed

Forureningen med partikler har betydning for vores sundhed på flere måder:

  • De bittesmå partikler kan give åndedrætsbesvær, påvirke blodet og ændre kroppens celler. I værste fald kan forureningen føre til udvikling af kræft.
  • Den påvirker hjertekredsløbet og dødelighed forbundet hermed.
  • Folk, der i forvejen har astma eller bronkitis, kan opleve, at symptomerne bliver værre eller oftere bliver syge.
  • Den har effekt på fødselsvægten, udvikling af diabetes og slagtilfælde.
  • På længere sigt kan forureningen være skyld i hjerte- og lungesygdomme, kræft og dårligere lunger hos børn. 

Kilde: Miljøstyrelsen 

Forskel på forurening mellem land og by

På det overordnede Danmarkskort kan man tydeligt se, hvordan luftkvaliteten varierer mellem land og by – og mellem landsdelene. 

Det er fx tydeligt, hvordan trafikken bidrager med udledning af blandt andet NO2 i og omkring de store byer og på de motorveje, som forbinder dem.

Man kan også se, at mange af de fine partikler (PM2,5) transporteres med vinden til Danmark fra andre lande i Vest- og Centraleuropa. Det ses ved, at der er højere partikelkoncentrationer i den sydlige del af landet.

Endelig er der bemærkelsesværdige høje koncentrationer af de lidt større partikler (PM10) på Jyllands vestkyst. Det er simpelthen havsalt fra havsprøjt, der gør sig gældende.

Svært at indfange helt lokal forurening på kortet

Luftkvalitetskortet er lavet ud fra modelberegninger og viser den gennemsnitlige luftforurening. Det betyder i praksis, at der er nogle helt lokale forureninger, som modellerne gengiver på en mere udglattet måde end i virkeligheden. 

Det drejer sig om luftforurening fra trafik på motorveje, togtrafik, brændeovne og mindre industrikilder. Alle disse kilder indgår i systemet, men på en gennemsnitlig måde. Forskerne bag kortet gør desuden opmærksom på, at modelsystemet fx beregner for lave koncentrationer ved boliger tæt på motorveje inden for omkring 200 meter. Det samme gør sig gældende for boliger langs tognettet med dieseltog, hvor emissionen dog er langt lavere end fra motorveje. 

Bidraget fra brændeovne indgår også på en gennemsnitlig måde, da bidraget beregnes på baggrund af emissionen fra brændeovne inden for en kvadratkilometer. Det betyder, at bidraget fra brændeovne er mere udjævnet, end man kan forvente i virkeligheden. Det samme gælder for mindre industrikilder.

Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet