Spørg Bolius

Tyve har tømt hus der er til salg, politiet mener det er bestillingsarbejde - hvordan kan det undgås?

Hej Bolius

Vi har et hus til salg i Gilleleje, et sommerhus som bruges til helårsbrug. Efter 23 år i Asien flyttede vi møblerne hjem til huset som er helårsvenligt. Sidste mandag tog vi afsted på ferie og efter nogle timer kom der ubudne gæster og tog for sig fra alle hylder. De var der sågar 2 gange. For nogle måneder siden satte vi huset til salg og det kom på boligsiden og på nettet hos mægleren. Det undre os meget at man sætter adressen på så man i princippet kan sidde på nettet og planlægge sine indbrud og med plantegninger sågar en flugtvej. Jeg mener at det ville være en ide at fjerne adresserne fra nettet og er der interesserede køber må man henvende sig hos ejendomsmægleren. Jeg er over evist om at det vil give mindre indbrud på huse der er til salg og dog mere arbejde til mæglerne. I vores tilfælde mener politiet at det er et bestillingsarbejde. Vi er i et område hvor der på 17 år kun har været 1 indbrud i området og nu nr. 2. Vi er helt overbeviste om at det har noget at gøre med at man kan se huset. Vi mener at dette ør stoppes, men hvor tager vi fat? Vi har fået stjålet møbler, knive, safetybox og lamper og dybt ulykkelige over det skete.

Hå er at I har et forslag til os.

Mvh

Rene og Jette 

Hej Jette og Rene

Det er virkelig ærgerligt at have haft indbrud. Og det er ikke spor rart.

Det er godt at i tænker på hvordan man kan forbygge det.

Når man sætter hus til salg er det jo vigtigt at en eventuel køberved hvor huset ligger. Men man kunne evt., som i skriver, lade være med at skrive adressen og så kunne man ringe til ejendomsmægleren. Jeg ved dog ikke om ejendomsmægleren ville have mandskab nok til at skulle besvare alle de telefonforespørgsler der ville komme. Og hvis man er en tyv ville man jo også ”bare” selv kunne ringe til ejendomsmægleren.

Jeg mener at man som sælger kan bede ejendomsmægleren om ikke at skrive adressen Og man kan selv beslutte hvilke billeder, der kommer ud i medierne. Det er nok den vej man skal bevæge sig hen ad. Altså at man som sælger selv er mere ind over hvilke oplysninger og billeder der bliver offentliggjort. Man har jo som sælge også ønske om at huset ender med at blive solgt.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden