Spørg Bolius

Udskiftning af asbesttag - Skal jeg efterisolere, og hvordan?

Jeg skal have udskiftet mit gamle asbest tag med nyt, er der krav til efterisolering (nuværende150mm) og skal den gamle isolering fjernes eller må der lægges + 150 mm ovenpå?

Mvh Michael

Hej Michael. 
Som udgangspunkt skal du efterisolere dit loft, hvis du skifter taget. Hvis der er en større udgift forbundet, for at kunne efterisolere, fx fordi tagkonstruktionen skal ændres vil det måske samlet set blive for dyrt i forhold til hvad du kan spare på varmeregningen. Fagligt sagt handler det om det er rentabelt. Hvis investeringen ikke er rentabelt, vil der ikke være et krav om efterisolering.
Du læse mere om dette i bygningsreglementet her: Bygningsreglementet  Energiforbrug
 
Hvis der kun er 150mm isolering, vil der være penge at spare ved at isolere op til bygningsreglementets krav (typisk 300-400 mm). Især når du alligevel skal skifte tagbelægningen og det er nemt at komme til. 
Efterisolering af tag og loft
Du må godt lægge isolering ovenpå den eksisterende isolering. Men det ville være en god ide at få tjekket om der er asbestfibre på isoleringen og hvis der er, ville det være en god ide at fjerne laget. Blot for ikke at efterlade asbestfibre i isoleringen til eventuelt nye ejere på et tidspunkt. 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden