Vådrumssikring og andre regler for badeværelser - hvordan er reglerne ændret gennem tiden?

Hej Bolius.

Vi er ved at lave de indledende øvelser i forbindelse med en badeværelsesrenovering og er i den forbindelse blevet gjort opmærksomme på at de nuværende badeværelser ikke overholder de nuværende regler.

I den anledning kom vi til at tænke på om hvad reglerne egentligt var da den tidligere ejer fik badeværelset renoveret.

Så hvor finder jeg de "historiske" regler?

Vh Mikael

Hej Mikael

Kravene til vådrum er løbende skærpet.
Kravene til vådrum er løbende skærpet siden jeres hus blev bygget i 1963. De specifikke krav vandsikring af væggene afhænger udover hvornår rummet er bygget/omfattende renoveret, også af hvilket materiale den bagvedliggende væg er opført af. Om det er en let trækonstruktion med pladebeklædning som fx gips eller krydsfiner, eller om væggen er fx beton eller mur.

De specifikke krav til vandsikring  afhænger udover hvornår rummet er bygget/omfattende renoveret, også af hvilket materiale den bagvedliggende væg og gulvkonstruktion er udført af. Fx om det er en let trækonstruktion med pladebeklædning som fx gips eller krydsfiner, eller  fx beton eller mur.

I 1971 udkom den første SBI-anvisning 89.
Siden er kravene løbende ændret og skærpet:

I Bygningsreglementet 1972 (BR 72) blev det tilladt at anvende træ, krydsfiner m.v. hvis materialerne var imprægneret mod råd og svamp, vægge skulle beklædes med vandtætte beklædning eller vandtæt behandling der var godkendt af Boligministeriet.

I Bygningsreglementet 1977 (BR 77) blev det tilladt at anvende ikke imprægnerede træmaterialer hvis konstruktionerne blev effektivt beskyttet mod indtrængende vand og vanddamp. Gulvbelægninger og vægbeklædninger skulle være godkendt af Boligministeriet (MK-godkendt).
Beskrevet i SBI-anvisning 109, fra 1977 og i SBI-anvisning 169” fra 1991.

I 1994 kom SBI-anvisning 180, Badeværelser Eksempler på planlægning, projektering og udførelse af badeværelser i nye og gamle boliger.

Bygningsreglement 1995 (BR 95) medførte yderligere stramninger
Beskrevet i ”Vådrum, Hvad er muligt – hvad er lovligt?”<

Med By og Byg Anvisning 200 fra 2001 blev begreberne vådzone og fugtig zone er indført.

I  Bygningsreglement 2010 (BR10) henvises til
By- og Byg-anvisning 200 og til SBI Anvisning 180.

Og i de nu gældende Bygningsreglementer (BR15) og (BR18) henvises til
SBI-Anvisning 252 Vådrum, der udkom i 2015

Læs mere: Love og regler for badeværelser

Her kan du finde både det nuværende og tidligere bygningsreglementer: Bygningsreglementet

SBI-anvisningerne kan enten købes hos SBI eller lånes på Biblioteket.

 

Med venlig hilsen

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab