Da Anette Andrés og Joakim Rask skulle sælge deres svenske ødegård og finde et dansk alternativ, overvejede de aldrig at købe et traditionelt sommerhus. 

– Et sommerhusområde er ligesom et parcelhuskvarter, bare hvor husene er lavet af træ. De fleste bor normalt i byen og besøger kun sommerhuset i weekenderne, siger Anette Andrés og suppleres af Joakim Rask:

– Vi ønskede et hus tæt på både skov og vand, og det skulle være placeret i et lille bysamfund, hvor beboerne er lokale og ikke bare passer sig selv.

Derfor var det oplagt for parret, som til daglig bor i København, at vælge en flexbolig, altså et helårshus uden bopælspligt. Flexboligordningen nyder stigende popularitet i disse år, især i den sydlige del af landet. 

Ledte efter flexbolig tæt på København

Det var også her, nærmere bestemt Lolland, at Joakim Rask og Anette Andrés fandt deres flexbolig. 

Egentlig ville Anette Andrés ikke alt for langt vestover mod Nakskov, da køreturen fra København ville blive det længere, men Joakim fik hende på andre tanker. Han havde engang set et ”tudsegammelt og kedeligt” program om Nakskov Fjord og landsbyen Lindelse, et gammelt fiskerleje, som førhen fungerede som udskibningssted til øerne i fjorden. Det program havde af en eller anden grund sat sig fast i hans erindring. 

Da de besøgte byen, var de ikke i tvivl.  

– Vi ville gerne være et sted, der er hyggeligt, og det er der her. Det kunne vi mærke med det samme, siger Anette Andrés. 

Lindelse er et godt eksempel på, hvorfor flexboligordningen lige her er blevet populær.
Landsbyen ligger tæt på skov, og fra parrets lille hus har de udsigt til fjorden fra to sider – deres københavnerejendomsmægler måbede, da han hørte, at et hus med dobbelt fjordudsigt skulle sælges til sølle 450.000 kr.

Men priserne er lave, fordi mange huse står tomme på Lolland, og hvis ikke parret havde købt huset, kunne alternativet meget vel have været, at det skulle rives ned. 

Mus og lugt af cigaretter

– Vi bad om noget andet end et almindeligt sommerhus, og det fik vi, siger Joakim Rask med et grin, mens vi sidder i husets enkle, men nyligt installerede køkken. 

Det vrimlede med mus i det gamle køkken, og den tidligere ejers mangeårige forbrug af cigaretter havde sat sit præg på væggene i det lavloftede hus. I haven havde han fældet alle buske og træer, så han kun skulle slå græs. 

Parret smed musene på porten, skiftede køkkenelementerne og skrællede det ene lag tapet af efter det andet, indtil de til sidst stødte på en himmelblå farve, som de nu har malet hele stuen i. 

Nu er turen kommet til den store græsplæne, hvor de planlægger at anlægge bed og køkkenhave.

Når de ikke arbejder på huset, sætter parret stor pris på ølivets goder.

De elsker at spise på Lollands jord-til-bord-restauranter og kører gerne øen rundt for at købe frisk fisk, økologiske grøntsager og kød fra lokale gårde. 

Naboerne synger fødselsdagssang

Anette Andrés og Joakim Rask har nu haft huset i to år og kommer her så ofte, som arbejdet og livet i København tillader det. 

– Hvis vi en weekend af en eller anden grund ikke har mulighed for at køre herned, spørger naboerne altid, hvorfor vi ikke kom, fortæller Anette Andrés. 

I København har man ofte ikke så meget med sine naboer at gøre. Det er anderledes i den lille landsby på Lolland. Når en beboer har fødselsdag i Lindelse, kommer naboerne ind i haven og synger fødselsdagssang. 

Endnu er parret stadig bundet til hovedstaden af arbejde og netværk, men de overvejer at rykke til Lolland permanent, når de går på pension. 

– Vi ved det ikke endnu. Det gode ved en flexbolig er også, at vi let kan bo her et par år og udleje vores bolig i København imens, siger Joakim Rask og tilføjer:  

– Men måske har vi lyst til bare at være her. Når man kommer her, får man i hvert fald lyst til at blive.