Spørg Bolius

Vandskade i badeværelse, må forsikringen ændre på rørføring og hvad med de øvrige tærede rør?

Hejsa Bolius.

Jeg har en vandskade på skjulte rør i badeværelset gulvet. Det er lavet i ca 1970`erne bad/toilet, vil jeg formode.
Bad/toilet er adskilt af en væg, samme slags gulv og væg materiale.

Mine spørgsmål lyder på.
Spørgsmål 1.
Må forsikringen vælge at flytte vandrør i badeværelset væggen til bryggers/gang væg, som er på den
anden side, for at undgå og betale for nye klinker i væggen?
Det vil medføre at etablering feks. af skabe ikke helt kan lade sig gøre pga nye vandrør.
Man formoder at Rør fra gulv til væg også er i tæring. Derfor skal udskiftes.

Spørgsmål 2.
Forsikringen mener der kan laves en forsvarlig gevindsamling ind mod toilettet.
Så man kan undgå og hugge det gulv op.
Mit spørgsmål er:
Hvis nu der inde for 1 år, kommer en vandskade inde på toilettet.
Skal jeg så betale en ny selvrisiko. Når de nu er klar over at rørererne, er lavet samtidig.

Jeg kan sagtens se det fra forsikringens side, at det er en merudgift og undersøge de rør i gulvet.

Håber i kan hjælpe iforhold til forsikrings paragraffer.

Hilsen Susan

Hej Susan

Tak for dine spørgsmål, som jeg vi forsøge at besvare.

Som udgangspunkt skal forsikringen sikre at de skader, der er opstået skal udbedres på en måde så forholdene bliver som før skaden opstod.

Derfor mener jeg at forsikringen bør udskifterørene inde i væggen og ikke trække dem på bagsiden af ægge, inde i et andet rum.

Mht. dit andet spørgsmål vedr. om forsikringen skal undersøge jeres rør og om du selv skal betale selvrisiko hvis der opstår en skade.

Nu er du selv blevet gjort opmærksom på at rørene i dit gulv måske ikke er i særlig god stand. Derfor er det dit eget ansvar at sørge for at rørene kommer i ordentlig stand. Man er selv ansvarlig for at huset er i funktionsdygtig stand. Forsikrings opgave er at udbedre de skader der pludseligt opstår. Så hvis du får en utæthed i røret i gulvet skal du nok helt bestemt regne med at skulle betale selvrisikoen men du kan desuden risikerer at der ikke vil være dækning for skaden da du ikke har vedligeholdt huset. Når du nu ved at der kan være problemer med rørene.

Man kan populært sige at forsikringen ikke er en vedligeholdelseskonto, den er til når der opstår pludselige skader.

Det er lidt hårdt men desværre er det forholdene..

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden