Spørg Bolius
Varmepumpe larmer - kan jeg lydisolere indedelen?
Hej Bolius
Lydisolering inderdel varmepumpe luft til vand.
Støjen fra pumpen i inderdelen kan høres i en del af husets rum, når det er koldt udenfor.
Huset er fra 2004 og har et sammenhængende betongulv, og der er betonvægge.
Kan jeg lydisolere selve inderdelen, som er en kasse på 160 *60 *63 cm rundt om og med hvad?
Der er 5 cm. til betonvæggen bagved, som vender ind mod huset stuer. Hvad kan jeg
isolere bagvæggen med?
Er der andet, jeg kan gøre?
vh. Aksel b
Hej Aksel
Ja, du kan godt udføre en eller anden form for isolering af varmepumpens inderdel. Man skal bare nemt kunne komme til installationen efterfølgende, så det skal være noget lettere mobilt noget, som kan fjernes (nemt) efter behov.
Der er flere ting som kan isolere, men normalt er det jo en form for isolering i form af mineraluld, polystyren, flamingo eller lignende.
Den bedste lyddæmpning får du ved kombineringen af lette materiale og tunge materialer. Gipsplader er ganske gode i kombination med isolering.
Ofte handler lydgener fra installationer om vibrationer. Så kan du få stukket nogle lydbrikker ind under fødderne på anlægget, vil det være godt.
Andre gange vandrer lyden via rørene. Her kan det blive nødvendigt at indsætte fleksible mellemstykker, som kan afbryde vibrationerne mellem varmepumpen og selve varmeanlægget.
Jeg håber, I kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen