Spørg Bolius

Vi har købt nye vinduer, hvordan fastgør og fuger vi korrekt?

Hej Bolius

Vi modtager snart vores nye vinduer: Velfac 3 lags glas model Energy200 (den med den smalle ramme) med fugelister på
Rammedybde 11,4 cm
Elementdybde 14,9 cm
Jeg har nogle spørgsmål til materialerne der skal bruges til at montere vinduerne, så vi sikre os at det er det korrekte vi bruger.

Skal der være hul i midten af fugebagstoppet eller ej - eller har det ikke betydning?

Hvad skal tykkelsen på fugebagstoppet være, hvis der er beregnet 1,5 cm til hver fuge?

Karmskruer - med eller uden hovede? Hvilke mål skal skruen have?

Isoleringsstrimler/fugefilt - har fundet en på 20 x 60 mm. Skal der en eller flere strimler i?

vh Maja S

Hej Maja S

De fleste af dine spørgsmål, ville du nemt kunne finde svar på, hvis I kigger på producentens hjemmeside. Så vil anbefale at du læser mere om hvordan de anbefaler montage, fugning osv.

De findes hos producenternes hjemmesider, se fx for Velfacvinduerne her: Velfac Teknisk information 

Bagstop findes i mange udgaver. Nogle har hul i midten og nogle har ikke. Fælles er at de passer til en vis bredde. Så du skal finde en model der passer til jeres fugebredde.
Se mere her: Fuger omkring vinduer og døre

Om karmskruer skal være med eller uden hoved afhænger af hvor I vælger at skrue. Uden hoved kan bruges, hvis der skrues, hvor det ikke er synligt (i en fals). Hvis man anvender med hoved, skal man være opmærksom på at det kan trække mere i karmen. Der findes dækpropper til begge. Hvad længden skal være afhænger af hvad der skal skrues i og selvfølgelig karmens og fugens bredde.

Fugestrimler på 20x60 mm lyder fint til normal karmbredde.

God fornøjelse med montage.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Henrik Bisp, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden