Spørg Bolius

- Vil der komme pærer på igen, hvis jeg beskærer pære-espalier?

Spørgsmål

Hej John.

Nyt hus med 40 år gammelt pæreespalier på husgavlen, som ikke er blevet passet.

Hvordan og hvornår kan jeg beskære det, og vil der komme pærer på igen? Nu har alle pærerne siddet i toppen.

Træet/espalieret er ca 3 meter højt.

mvh

Marianne

Svar

Hej Marianne

Det kan udmærket lade sig gøre at beskære gl. pæreespalier, selv om de ikke er unge mere.

Inden saven tages frem, skal man have en plan i hovedet. Hvilke hovedgrene skal bevares og hvilke skal fjernes? Selv om grenene er tykke, kan de godt beskæres og evt. fjernes. November-marts er gode måneder at beskære i.

Du må være forberedt på, at der kommer mange vandskud ( nye lange skud), disse skal fjernes hele tiden. Enkelte bevares, hvor der skal opbygges nye blomsterknopper. Det er en lang proces, men det kan lade sig gøre.

Frugttræer blomstrer først, når de nye skud er mindst 2 år gamle.

Læs mere: Beskæring af træer og buske

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • John Henriksen, landskabsarkitekt

Aktuelt på forsiden