Alle grøntsager er sunde sager. Men der er forskel på de forskellige afgrøder, når det kommer til mængden af vitaminer og mineraler, der er vigtige for kroppen.

Grøntsagsforsker Anne-Berit Wold fra Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet har lavet en top 5 over de sundeste grøntsager. De kan alle dyrkes i din køkkenhave.

1. Grønkål

Ligesom andre kål-sorter har grønkål et højt indhold af kostfibre. Samtidig har grønkål et højt indhold af A-vitaminet beta-caroten, B-vitaminet folat og C-vitamin, samt mineralerne kalium, calcium og jern. Derudover er det den grøntsag, der indeholder flest antioxidanter.

2. Kålroe

Denne gullige grøntsag ses ikke så ofte på de danske middagsborde. Det er en skam, for det er faktisk den grøntsag, der indeholder mest C-vitamin. Ligesom grønkål er kålroe - eller kålrabi, som den også kaldes - rig på kostfibre.

3. Tomat

I gennemsnit spiser hver dansker 30,7 kg tomater om året. Du kan dog roligt spise mere end det, for tomater indeholder bl.a. antioxidanten lycopen, der især findes i skallen. Tomater indeholder også A-, B- og C-vitaminer samt kalium.

SE TEMA: Køkkenhave

4. Broccoli

Denne grønne sag er med på listen, fordi den har et højt indhold af af glukosinolater, som har en positiv indvirkning på flere kræftformer. Broccoli er også en grov grøntsag med et højt indhold af kostfibre, og indeholder samtidig A-, E- og K-vitaminer.

5. Løg

Løg indgår som ingrediens i så mange forskellige retter, at de fleste af os ikke går mange dage uden at få denne grøntsag på gaflen. Grøntsagen med de mange lag har flere positive egenskaber. Bl.a. fordi den indeholder flavonoider, der er gode antioxidanter. Løg indeholder også mineralerne kalium og fosfor.

Episode 1: Forspiring

Her i første udgave af 'Mig og Min Have' skal vi aflægge Egeskov Slotshave et besøg, hvor vi vil sætte fokus på forspiring og dyrkning. Det stadigt forholdsvis mørkt udenfor og dagene relativt korte, så forspiring kan godt være lidt af en udfordring.

Lyt med på TuneInLyt med på Apple PodcastsLyt med på SpotifyDownload mps

Podcast: Mig og min have

Mig og min have er en podcast til dig, der har mod og lyst til at få jord under neglene. Vi tager dig med på tur rundt i nogle af landets mest bemærkelsesværdige haver og bliver klogere på månedens gøremål - uanset om du har en have, terrasse eller altan.

Se alle afsnit