Du skal have masser af plads og virkelig grønne fingre, hvis køkkenhaven skal gøre dig og din familie selvforsynende med frugt og grønt.

Et mere realistisk udgangspunkt er derfor at blive selvforsynende indenfor udvalgte afgrøder. Så kan du gradvist udvide dit sortiment, efterhånden som du bliver en garvet grøntsagsgartner.

Kan det betale sig at dyrke grøntsager selv?

Da økonomien i en køkkenhave næppe går i plus, hvis du inkluderer din timeløn i regnestykket, kan det ikke betale sig at blive selvforsynende, hvis du ser det som et værre slid at opfylde de genstridige grøntsagers behov for sol, vand og gødning.

Hvis regnestykket derimod kun består af udgifterne til plantefrø, vanding, gødning og evt. anlæg af køkkenhaven, er der derimod flere grøntsager, som det vil være billigere at dyrke end at købe i en tilsvarende friskhed og kvalitet.

Desuden står nogle afgrøder - fx rabarber - i flere år, så du kun skal købe dem én gang. Og med tiden kan du selv høste dine egne frø fra fx persille, ærter og bønner.

Eksempel 1: Krydderurter

Du kan få krydderurtefrø for ca. 25 kr. posen. Hvis du vælger flerårige krydderurter som rosmarin, mynte og oregano, vil det koste dig 75 kr. at etablere krydderurtebedet. I supermarkedet vil du kunne købe et bundt friske krydderurter for 20 kr., og sat lavt vil du kunne høste to bundter fra hver plante i løbet af en sæson. Du vil altså have et overskud på 45 kr. den første sommer, og derefter vil du kunne høste krydderurter til en værdi af 120 kr. de næste mange sæsoner.

Eksempel 2: Jordskokker

Jordskokker sælges typisk i supermarkedet til en kilopris på 30 kr. Du kan bruge supermarkedets jordskokker som læggeknolde, og fra en bakke med 500 g til ca. 15 kr. kan du lægge en række med 12-15 planter. De kan give et afkast på 10 kilo, og dermed sparer du 285 kr.

Hvor store mængder grøntsager skal du dyrke for at blive selvforsynende?

I tabellen nedenfor kan du se, hvor mange kilo frugt og grønt en dansker statistisk set spiser på et år, og i bunden af artiklen kan du se, hvor mange kilo grøntsager, du kan forvente i udbytte ved at dyrke de forskellige afgrøder.

Så meget frugt og grønt spiser du på et år

Kartofler40kg (2010)
Tomater30,7kg
Kirsebær sur og sød1,9kg
Jordbær2,8 kg
Kål12,3kg
Porrer2,3 kg
Rødbeder1,7 kg
Knoldselleri0,8 kg
Gulerødder13,9kg
Løg10,6kg
Salat8,5 kg
Æbler49,1kg
Pærer6,9 kg

Kilde: Danmarks Statistik. Tal fra 2006. Forbrug pr. indbygger (kg)

Det kan give dig en fornemmelse af, hvor meget plads det vil kræve, og hvor store mængder køkkenhaven skal levere for at holde netop din familie forsynet med grøntsager.

Hvilke grøntsager skal du satse på?

Hvad enten din køkkenhave skal gøre dig selvforsynende eller mindske dit madbudget, er det de samme retningslinjer, du skal bruge til at vælge de afgrøder, du satser på

Dyrk familiens favoritter

Skal tankerne om selvforsyning eller økonomisk gevinst blive til virkelighed, er den første forudsætning, at grøntsagerne rent faktisk bliver spist. Det giver ingen mening at knokle for at hive 12 kg kål i land, hvis det er hele familiens hadegrøntsag. Så dyrk først og fremmest de grøntsager, I godt kan lide at spise.

Grøntsager, der giver stort udbytte

  • Kartofler. Pr. kartoffelrække på 5 meter kan du høste op til 12 kilo kartofler. Du opnår derfor et stort udbytte i forhold til den plads, du bruger i køkkenhaven.
  • Hvidløg. Selvom det nok ikke er hvidløg, der vælter dit budget, er det en rigtig god forretning at dyrke dem selv. De er både nemme at passe og at opbevare efter høsten, og med et udbytte på op til 5 kilo fra en række på 5 meter, har du gode chancer for at kunne dække hele husstandens hvidløgsbehov. Desuden kan du gemme et par hvidløg fra høsten til at sætte i jorden sæsonen efter, så udgifterne bliver minimale. Du sætter hvidløgsfed i jorden sidst i oktober, og så kan du høste midt i juli.
  • Bønner. Bønner vil ofte give et stort afkast, og desuden har de den fordel, at de vokser i højden, så de ikke optager så meget af jorden i din køkkenhave.
  • Squash. Squash-planter kræver en del plads, men til gengæld behøver du kun en eller to planter til at forsyne dig og din familie. Du kan forvente et udbytte på mellem 6 og 8 kilo per plante.

Grøntsager, der er dyre at købe, men billige at dyrke

  • Krydderurter. Friske krydderurter koster 15-20 kr. for et bundt eller en potte, så hvis du ofte drysser lidt rosmarin eller basilikum over middagsmaden, kan det virkelig betale sig at dyrke dem selv. Mange krydderurter som fx estragon og salvie er desuden flerårige, så du behøver kun at plante dem en enkelt gang for at have stabile leverancer de næste mange år.
  • Rabarber. Rabarber er flerårig, og du får en høst på 1-2 kg pr. plante, så også her kan du med en engangsinvestering sikre forsyningen af sprøde rabarber.
  • Jordskokker. Jordskokker er lettere at dyrke end kartofler, giver et større udbytte og har desuden en højere pris i supermarkedet. Derfor er de ideelle til selvforsyneren eller den økonomibevidste havedyrker. Læg knoldene i jorden sidst i februar og start høsten i oktober-november. Med jordskokker behøver du heller ikke at tænke på opbevaring, for de er vinterhårdføre, så du kan lade dem blive i jorden indtil brug. Plant jordskokkerne på et afgrænset sted, hvor de gerne må blive, for du får sandsynligvis ikke gravet alle knolde op, og de spreder sig hurtigt.
  • Pastinakker. Pastinakker har mange af de samme fordele som jordskokker: De giver et stort udbytte og kan overvintre i jorden.
  • Jordbær. Du kan selv dyrke dem i en bedre kvalitet og til en lavere pris end i supermarkedet.

Hvor store mængder grøntsager kan køkkenhaven levere?

Nedenfor kan du se en opgørelse over det forventede udbytte ved dyrkning af en række grøntsager. Køkkenhavens afkast er svært at forudsige, da det i høj grad afhænger af vejr, jordforhold, valg af sorter og en række andre faktorer.

Men du kan gå ud fra, at det laveste udbytte i tabellen vil være opnåeligt de fleste år, mens det højeste udbytte vil være resultatet af en meget vellykket dyrkning, hvor forholdene har været optimale.

Video: Sådan lægger du hvidløg i køkkenhaven

AfgrødeUdbytte pr. 5
meter række
Antal planter pr. 5
meter række
Løg (stikløg)4-8 kg60-70 stk
Hvidløg2-5 kg35-38 stk
Porre6-11 kg40-60 stk
Kartoffel6-12 kg13-15 stk
Gulerod5-12 kg70-120 stk
Pastinak7-9 kg65 stk
Jordskok10-13 kg12-15 stk
Rødbede7-12 kg70-120 stk
Havebønne, busk4-7 kg50-60 stk
Stangbønne14-30 kg40-60 stk
Ærter, lav (pluk)3-4 kg100-120 stk
Squash30-40 kg5-7 stk
Majs4-6 kg15-20 stk
Tomat på friland9-16 kg10 stk
Hovedsalat3-4 kg20-25 stk
Spinat1-4 kg40-50 stk
Grønne asparges2-5 kg15 stk
Jordbær6-12 kg15 stk
Rabarber6-10 kg7 stk

Kilde: Praktisk Økologi. Tabellen er baseret på økologiske dyrkningsvejledninger, resultater fra sortsforsøg og erfarne havedyrkeres erfaringer.