En spiselig have er som udgangspunkt altid sund. Men du kan gøre den endnu sundere – det handler primært om valg af afgrøder, samt hvordan du passer dem. Her har vi sammensat en have med afgrøder, der giver masser af vitaminer, og hvor en del kan fryses, mens andre kan opbevares i et skur eller lignende vinteren over.

Herunder kan først se en grafik med fire generelle trin til en sund køkkenhave. Under grafikken kan du læse flere råd. Lige fra hvilke grøntsager og frugter du skal vælge til hvordan du nemmest plejer køkkenhaven.

Se havens opbygning og afgrøder

Frugttræer: Store træer giver meget frugt, men til gengæld er der så ikke plads til så mange forskellige. Mindre træer giver mindre udbytte, men du kan have flere forskellige sorter. For æblers vedkommende er det en fordel at have sorter, der kan gemmes til vinteren.

Krukker: I krukkerne plantes etårige eller frostfølsomme planter, fx basilikum, persille og stevia (sukkerplante).

Højbed: I det 5 x 1 meter store højbed dyrkes krydderurter og spiselige blomster, fx timian, oregano, salvie og rosmarin.

Rabarber

Kompost

4 bede på friland til grøntsager a 1,5 x 5 meter. Du kan lave en 4-bedsrotation, hvor du dyrker forskellige grøntsager i forskellige bede fra år til år. På den måde udpiner du ikke jorden.

  1. 1 række bønner på espalier – 50 stk., udbytte: 15-30 kilo; 1 række ærter på espalier – 100 stk., udbytte: 5-7 kilo.
  2. 1 række blandet hovedkål (hvid og rød) – 10 stk.; ½ række blomkål – 5 stk.; ½ række broccoli – 12 stk.       
  3. 1 række blandede løg – 50 stk.; 1 række porrer – 50 stk.; 1 række salat – 25 stk.; 1/2 række radiser – 30 stk; 1/2 række jordskokker – 7 planter,  udbytte 5-7 kilo eller pastinak – 30 planter, udbytte: 35 kilo.
  4. 1 række tidlige kartofler – 5 stk., udbytte: 6-12 kilo; 1 række sene kartofler – 12 stk., udbytte: 6-12 kilo; 1 række tidlige gulerødder – 60 stk., 1 række sene – 35 stk. udbytte: 5-10 kilo.

Dyrk din have - og bliv sund

Det bedste tip overhovedet, er at dyrke så meget som muligt. Du vil formentlig spise flere grøntsager og frugter, hvis du har et bredt udvalg at vælge mellem, og det giver motion at passe en køkkenhave.

Planlægning og opbygning af en sund køkkenhave

Vælger du at dyrke meget af din have, kan du med fordel bruge flere elementer til dine afgrøder. Plant fx både på friland, i højbed og i drivhus.

De fleste afgrøder nævnt herunder kan plantes både på friland og i højbede, men friland er at foretrække, da flere planter kræver godt med plads, og nogle skal flyttes af og til. Derimod kan krydderurter og afgrøder, der kræver lidt plads, plantes i krukker og små højbede ved eller på terrassen. 

Forsøg at få grønt fra din have året rundt. Det kan du gøre med et drivhus eller en mistbænk til forspiring, der tyvstarter din høst. Et skur eller en opbevaringsboks vil desuden gøre det nemmere at opbevare fx løg, æbler og kartofler om vinteren.

Valg af sunde afgrøder

Dyrk det, som du synes smager bedst, så spiser du formentlig også mere.

Gå dog gerne efter grøntsager, der mætter og indeholder mange vitaminer ­–  fx grønkål, kålroe og tomat – eller er gode som sunde snacks, fx gulerod, radise og ærter.

Vælg også gerne afgrøder, der er svære at købe økologisk, er dyre eller er fragtet langvejsfra. Det gør det sundere for dig og miljøet - og glæder din pengepung. Krydderurter, rabarber, jordskokker, pastinak og jordbær er fx dyre at købe, men billige at dyrke.

Selvom der er frugtsukker i bær og frugter, skal du ikke undlade at have dem i haven. Et æble er selvsagt sundere end en pose slik – og planter som chokolademynte, citronmelisse og stevia kan give smag til desserter, så du kan skære ned på det usunde. Bær kan med fordel fryses ned og give vitaminer uden for sæsonen.

Mad fra egen have året rundt

Vil du have mad fra egen have så længe som muligt, skal du vælge  afgrøder, der giver hurtigt og tidligt afkast, fx radiser og spinat; afgrøder, der kan graves op om vinteren, fx vintergulerod, jordskok og pastinak; samt afgrøder, der kan opbevares om vinteren, fx kartofler, løg og æbler.

Pasning af den sunde køkkenhave tager tid

Hvis du følger rådet og gør din køkkenhave omfattende, så vil det kræve både tid og vedholdenhed og passer ikke sig selv.

Du undgår ikke at skulle luge i bedene, især ikke på friland. Og der skal vandes en del. Du kan heller ikke bare rejse væk på tre ugers sommerferie og overlade haven til sig selv. Men tænk på, at havearbejde i sig selv er sundt.

Gødning og kompost

Kompost er nok til at holde køkkenhaven forsynet med næringsstoffer og kan desuden holde mængden af ukrudt lidt nede. Du kan blande heste- eller hønsemøg i komposten for at øge indholdet af næringsstoffer. Er der ikke nok kompost til en hel sæson, kan du supplere med købt organisk gødning eller hente kompost på genbrugsstationen. Brug helst økologisk gødning. Kompost lægges ud i et par centimeter over hele bedet og kultiveres ned i den eksisterende jord før udplantning og såning. Derefter strøs der kompost ud mellem planterne en gang om måneden resten af sæsonen.