
En ny elevationsseng bruger ikke meget strøm på standby, en ældre seng bruger betydeligt mere.
Mens nogle ting kan bruge rigtig meget strøm, er der andre ting, der ikke bruger så meget. Vi har fundet 5 ting, som ikke får elregningen til at gå amok. Derfor kan det dog stadig være en god idé at slukke for de forskellige ting, når de ikke er i brug, så du undgår unødigt el-forbrug.
De 5 ting bruger i vores eksempler mellem 1 og 11 kWh om året. I oktober 2023 var gennemsnitsprisen pr. kWh på 2,53 kr., og med de priser vil det koste 2,50-28,00 kr. om året.
1) Ny elevationsseng
Står altid i standby
Forbrug pr. time: 0,1 watt-timer (Wh)
Årligt forbrug: 0,9 kWh
En 15-20 år gammel elevationsseng med en gammeldags transformator bruger omkring 35 kWh om året på at stå i standby, så her er det en god idé at slukke for den, når du ikke bruger den.
2) Stavblender
Bruges en halv time om ugen
Forbrug pr. time: 250 watt-timer (Wh)
Årligt forbrug: 7 kWh
3) Opladning af smartphone
Oplades 1 time i døgnet
Forbrug pr. time: 20 watt-timer (Wh)
Årligt forbrug: 7,3 kWh
Det koster heller ikke ret meget at lade opladeren til en smartphone eller en tablet sidde i en tændt stikkontakt, uden at den er tilsluttet telefonen eller tabletten. Sidder opladeren 23 timer i døgnet i en tændt stikkontakt, bruger den ca. 1-2,5 kWh om året afhængig af, om den er fra 2011-2020 eller nyere end 1. april 2020.
4) El-tandbørste
Oplader hele tiden
Forbrug pr. time: 1,2 watt-timer (Wh)
Årligt forbrug: 11 kWh
Du behøver ikke at oplade tandbørsten hele tiden. Ifølge forbrugsguiden.dk tager det typisk 8-15 timer at oplade en el-tandbørste helt op, så husk at slukke for opladeren, når tandbørsten er opladet.
5) Opladning af 1 tablet
Oplades to timer i døgnet
Forbrug pr. time: 20 watt-timer (Wh)
Årligt forbrug: 14,6 kWh