1. Du må kun have 1 gasflaske indendørs pr. gasforbrugende apparat (som din gasgrill) og 1 flaske i reserve - og højst 3 flasker i alt per bolig. Der skelnes ikke til flaskernes størrelse. En flaske er en flaske.

2. Du må ikke have gasflasker, som vejer mere end 11 kilo stående indendørs. Større flasker skal opbevares udendørs.

3. Placér ikke gasflasken hvor som helst - fx ikke i kældre. Opbevar gasflasken i et rum, hvor den ikke bliver udsat for stød, fald eller høje temperaturer, og hvor der er mindst én dør eller ét vindue, som kan lukkes op ud til det fri. Et depotrum eller et skur, der står mest i skygge, kan være en god løsning.

LÆS OGSÅ: 6 gode råd, når du køber gasgrill

4. Du må ikke opbevare gasflasker på altanen, hvis du bor i en etageejendom.

5. Hold øje med, hvornår gasflasken skal skiftes. På nogle gasflasker kan du på siden se, hvor meget gas der er tilbage. Beregn ellers mængden af gas således: Vej flasken med indhold og træk flaskens vægt fra. Flaskens vægt (tara) er altid angivet på flasken.

LÆS OGSÅ: Gasgrill eller kulgrill - hvad er bedst?

6. Hold løbende øje med slangen fra din gasgrill til gasflasken. Den må ikke blive sprød og mørnet, da der så er risiko for gaslæk. Sørg for, at slangen ligesom gasflasken er placeret mørkt, køligt og ventileret - og skift gerne slangen minimum hvert femte år.

7. Tjek, at regulatoren er monteret rigtigt på gasflasken. Sådan monterer du den helt korrekt:

  • Tag forseglingen af ventilen på gasflasken (brug aldrig en kniv).
  • Placér regulatoren direkte over ventilen - vippeafbryderen/drejeknappen skal stå i lukket stilling.
  • Tryk regulatorens krave op og tryk nu regulatoren fast på ventilen.
  • Træk regulatorens krave ned og tjek, at den sidder fast.

LÆS OGSÅ: 4 myter om grill - passer de?