7 typiske fejl, når du hænger ting op på væggen

Hvis du bruger forkerte bor eller rawlplugs til din vægs materiale, kan det give unødige huller eller lige frem få billeder eller hylder til at falde ned.  Får du ikke tjekket, risikerer du også at bore hul i en ledning. Og får du ikke målt godt nok af, kan dine billeder både komme til hænge i en forkert højde, skævt eller med for lang afstand mellem hinanden. 

Se 7 fejl, du bør undgå, når du hænger ting op på væggen.

Nogle gange behøver du slet ikke at bore huller i din væg, når du skal hænge noget op. Det kommer an på, hvad du vil hænge op, og hvilken væg du vil hænge noget op på. 

Hvis det er en mindre ting, der skal hænges op, kan almindelige søm, klæbesøm eller klæbeskruer ofte være helt fint, og så undgår du boremaskine, bor, skruer og huller i væggen. Hvis væggen er beklædt med tapet eller væv, kan du dog risikere, at klæbeløsningen river et hul i overfladen, som kan være mere besværligt at reparere end et hul til en skrue, alt efter størrelsen på skaden. 

• Klæbesøm klæber du fast på din væg ved hjælp af et lille dobbeltklæbende ark, der let kan sættes i den præcise højde. Når du har klæbet klæbesømmet på væggen, kan du justere højden på det.
• Klæbeskruer fungerer i store træk på samme måde som klæbesøm, men er lavet til at hænge tungere ting på. Klæbeskruer kommer desuden med en møtrik til at spænde den ophængte ting fast.
• Monteringstape er dobbeltklæbende tape, som du først klæber bag på det, der skal hænges op, hvorefter du kan hænge genstanden fast på din væg. Monteringstape er især godt til fx spejle, billedrammer eller andet med en plan overflade.

Hvor meget kan klæbeløsninger bære?

De forskellige klæbeløsninger fås til forskellige vægtyper og med forskellige bæreevner. Typisk er bæreevnen udregnet pr. klæbesøm, klæbeskrue eller pr. meter monteringstape. 

Hvis vægten, på det du skal hænge op, nærmer sig maksgrænsen for, hvad løsningen kan bære, bør du i stedet bore huller i væggen og bruge almindelige skruer. Generelt bør du desuden altid følge anvisningerne på de produkter, du benytter.

Kan jeg bruge et almindeligt søm til at hænge ting på?

Du kan fint nøjes med at banke et almindeligt søm i væggen (hvis det er muligt), hvis du skal hænge lette ting op. Hvor meget vægt, et søm kan bære, afhænger dog af sømmets størrelse og væggens materiale. Træ kan bære meget, mens gips har en mere begrænset bæreevne. Brug et almindeligt trådsøm eller en billedkrog til ophæng.

Hvis du skal hænge noget tungt op, er det en god ide at hænge det på skruer, som du borer ind i væggen. Men hvis du borer med et forkert bor til din vægtype, risikerer du, at boret skrider på væggens overflade, eller at det laver store grimme huller i din væg. 

Boret kan også blive for varmt og dermed sløvt, hvis du borer i materiale, det ikke er beregnet til, og boremaskinen kan blive overbelastet og brænde sammen.

Hvilket bor skal jeg bruge til hvilke vægtyper?

• Gips, træ, letbeton, mursten: Universalbor. Universalboret er ofte malet i en farve og har flere egenskaber, så det kan bore acceptabelt i både gips, træ, letbeton og mursten. 
• Mursten: Murbor. Murboret er stumpt i enden, og er forstærket med små platter af ekstra hårdt metal på spidsen.
• Træ: Træbor: Træboret kan du kende på den lille spids i fronten, som er beregnet til hurtigt at kunne få fat i træet. Du kan også fint bore i gips med et træbor, men det vil gøre boret sløvt.
• Beton: Betonbor: Boret har typisk to kraftige skær. Det er ofte nødvendigt at bruge en slagboremaskine eller en borehammer til beton.

Hvor stort et bor skal jeg vælge?

Størrelsen på rawlplug og skrue, og dermed også bor, kommer an på to ting:

• Vægten, på den ting, du vil hænge op.
• Væggens type.

Du kan typisk finde information om, hvor stor belastning plug og skrue kan bære på emballagen. Følg altid producentens anvisninger.

Borets størrelse skal passe til den plug, du vælger. Bruger du fx en 6 mm rawlplug, skal du normalt bruge et 6 mm bor. På emballagen kan du se, hvilken størrelse bor og skrue producenten anbefaler til pluggen.

Husk, hullets dybde skal være 5-10 mm dybere end rawlpluggens længde, så der er plads til støv og skruespids.

Hvordan finder jeg ud af, hvilken type væg jeg har?

Er du i tvivl om, hvilken type væg du har, kan du starte med at banke på væggen. Giver det en hul lyd, er væggen sandsynligvis en gipsvæg. Er væggen meget hård at banke på, og giver en kort, dump lyd, kan det være en beton eller murstensvæg. 

Er du stadig i tvivl, kan du bore et hul, og ud fra støvet kan du måske få be- eller afkræftet din idé om vægmaterialet. Du kan vælge et bor, der passer til den vægtype, du tror, du har, eller du kan bruge et universalbor.

• Gipsvæg: Gipsstøv er hvidt og klæbende. Boret er hurtigt igennem gipspladen, og du støder typisk ind i et hulrum, medmindre du har ramt en lægte af træ eller metal.
• Murstensvæg: Murstenstøv er oftest rødt eller gult, og det minder om sand. Murstensvægge er forholdsvis hårde at bore i. 
• Porebetonsvæg: Porebetonstøv er hvidligt, ligner knust sten, og det er ret let at bore i. 
• Betonvæg: Betonstøv er gråt og minder om knust sten. Beton er det hårdeste og mest besværlige at bore i.

vis du bruger en rawlplug, der ikke er beregnet til den vægtype, du skal hænge noget op på, risikerer du, at pluggen ikke griber ordentligt fat, at den ødelægger væggen, og at det du hænger op, vil sidde løst eller falde ned.

• Væg af porebeton, gasbeton og letbeton: Porebetonplugs: Porebetonplugs er designet til det porøse materiale, som denne betontype er. 
• Væg af mursten eller beton: Universalplugs: Universalpluggen har riller eller vinger, der fungerer som modhager, når skruen udvider pluggen.
• Væg af gips eller træplade: Gips- og træpladeplugs: Da gips- og træplader typisk sidder uden på et hulrum, er disse plugs lavet til at gribe fat i pladens bagside. Der findes også selvborende gipsplugs i plast eller metal, som er gode til mindre ting, der skal hænges op.

det er vigtigt at undgå at bore i elledninger, som løber skjult inde i væggen, og det er heldigvis muligt at undgå det.

• Brug en multisøger eller vægscanner. De kan vise, hvor der er elledninger, lægter og rør i væggen.
• Undgå at bore i vandret og lodret linje fra stikkontakter og andre elinstallationer. Her ligger ledningerne nemlig typisk.

Du må naturligvis hænge billeder og andet pynt præcis, hvor du vil på din væg. Men hvis du er i tvivl, findes der generelle retningslinjer dimsstudio.dk/blogs/inspiration/hvor-hoejt-haenger-man-billeder, som nogle indretningsdesignere benytter sig af.

• Højde fra gulvet: Midten af et billede bør du hænge 145–155 cm fra gulvet, svarende til gennemsnitlig øjenhøjde. 
• Over en sofa kan du placere underkanten af billedet 15–25 cm over rygsiden. 
• Over en kommode eller et sidebord kan du holde 10–15 cm mellem møblets top og billedrammen. 

Du kan undgå at hænge billeder eller genstande, der skal flugte, skævt op ved at bruge et vaterpas, malertape og målebånd.

• Lav en vandret linje på væggen, som billederne skal flugte. 
  Brug vaterpas: Læg et lille vaterpas ovenpå rammen (eller hold det under rammen, hvis det er bundlinjerne, der skal flugte), eller tjek med et laservaterpas. Marker evt. din linje med malertape.
• Mål fra billedernes snor til rammens top. 
  Hvis dine billeder er ophængt i en snor bagpå, kan snoren sidde forskelligt fra billede til billede og besværliggøre en lige ophængning. Læg billedet på et bord med forsiden ned, stram snoren ud og mål fra snorens top til toppen af rammen. 
• Overfør målet (fra snorens top til toppen af rammen) til din markerede linje på væggen.
  Skal bundlinjen på billederne flugte, måler du afstanden fra bunden af rammen og op til det punkt, hvor snoren er strammet helt ud.

Du kan naturligvis hænge billeder og vægpynt på din væg, præcis som du foretrækker, men er du i tvivl, kan du bruge disse retningslinjer: 

Hold ensartet afstand mellem rammerne på 5–8 cm. Ensartetheden skaber ro. Meget store rammer (60+ cm) kan gå op til 10 cm.