Spørg Bolius

Afslag på energitilskud - der stilles krav om nyt energimærke?

Hej Bolius

Ifb køb af gl hus fra 1942 i sommer, søgte vi tilskud fra Energistyrelsen, i okt md. Vi har lige fået afslag pga vores energimærkning er for gammel, skulle være inden for en periode ? Bør det ikke være iorden når vi køber huset via ejendomsmægler ? Vi ærgre os, da vi både skal have nye vinduer, tag og isolere. En energimærk, vidste jeg ikke hvad var, men kan se at vi skal ofre ca 5000 , og så ved vi stadig ikke om vi bliver godkendte, er det så ikke spild af penge.

Mvh Betina J

Hej Bettina

Først og fremmest har jeg svært ved at sige, hvorfor I har fået afslag. Her er jeg nødt til at kende jeres ansøgning, jeres hus og afslaget, for at kunne vurdere.

Hvis I købte jeres hus i sommers, skulle der gerne der have været et gyldigt energimærke.

Når man vil søge Bygningspuljen, er det et krav at der skal være et gyldigt energimærke lavet efter 1. oktober 2012. Er jeres blevet lavet før 1. oktober 2012, er det årsagen. Er det lavet efter 1. oktober 2012, kan jeg ikke svare på hvorfor. Det spørgsmål må I kontakte Energistyrelsen om.

Hvis I har (eventuelt får lavet) et gyldigt energimærke, og hvis I overholder de krav, der er til hvad der kan søges om, kan jeg ikke se, hvorfor I får afslag. Igen her må I kontakte Energistyrelsen og få forklaret.

I 2021 bliver der åbnet op for en ny og større pulje på mindst 675 mio. Der sker nok først i slutningen af 1. kvartal. Så I har noget tid til at få undersøgt til bunds, hvad der er gået galt i den første ansøgning.

Læs mere og bliv klædt godt på i vores artikel her: Få tilskud fra Bygningspuljen: Sådan ansøger du, når den frigives

Held og lykke med ansøgningen.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden