Hvilken periode regnes typisk som "vinter"?

Inden for byggeri regnes vinterperioden for at gå fra 1. november til 31. marts. Det er i denne periode, man kan forvente frost og nedbør i form af sne, regn og slud. 

Tidligere var byggeri meget årstidsbestemt, og det meste af byggeriet blev udført i sommerhalvåret, hvor det er nemmest at bygge. For at forsøge at holde byggeriet i gang året rundt har det været nødvendigt at lave en række regler, som skal sikre at vinterbyggeri opføres i samme kvalitet som byggeri, der er opført om sommeren. 

Disse regler er samlet i Vinterbekendtgørelsen. 

Hvad er vinterbekendtgørelsen?

Erhvervs- og Byggestyrelsen har udstedt vinterbekendtgørelsen, som er gældende for bygge- og anlægsarbejde i perioden 1. november - 31. marts. I de fem måneder er der risiko for, at vintervejret kan påvirke byggearbejdet. 

Vinterbekendtgørelsen forpligter entreprenøren til at holde byggeriet i gang i vinterperioden, og den forpligter bygherren til at betale for de foranstaltninger, der skal til, for at det kan lade sig gøre at bygge, fx snerydning, grusning og afisning. Det gælder, medmindre forholdene er helt håbløse, fx udendørsarbejder i snestorm. 

Bekendtgørelsen gælder for:  

  • Alt indendørsarbejde, når etageadskillelse eller tagkonstruktion er udført og vandtæt.
  • Ny-, om-, eller tilbygninger på over 500 kvadratmeter.
  • Anlægsarbejder med en samlet anlægsudgift på over 4 millioner kroner.

Baggrunden for vinterbekendtgørelsen er, at det er dyrt for både samfundet og for de enkelte entreprenører, hvis byggeriet mere eller mindre står stille i vinterperioden. Det er udgifter som dagpenge til hjemsendte håndværkere og spildt arbejdskraft, når håndværkerne er hjemsendt, der er dyrt for samfundet. 

For den enkelte entreprenør er det svært at planlægge, når der er fuld knald på om sommeren og næsten ikke noget at lave om vinteren. Usikkerheden om, hvorvidt de gode håndværkere kommer tilbage efter at være blevet sendt hjem i en vinterperiode, spiller også en stor rolle.

LÆS OGSÅ: Byggetilladelse

For den almindelige husejer gælder vinterbekendtgørelsen for alt indendørsarbejde - ikke for udendørsarbejde, medmindre du bygger 500 kvadratmeter eller mere på samme grund. Det er indendørsarbejde, når huset er lukket mod vind og nedbør, enten med et stillads med et tag over, der er dækket med presenning på siderne, eller med et færdigt tag, hvor vindueshuller og andet er lukket med plast. Indvendige arbejder i et eksisterende hus er også indendørsarbejde.

Selv om bekendtgørelsen ikke gælder for udvendigt arbejde under 500 kvadratmeter, er det en rigtig god ide at bruge bekendtgørelsen som vejledning, hvis du får opført byggeri om vinteren.

Der er i bekendtgørelsen ikke nogen regler om betaling af vejrligsbestemte foranstaltninger. Det er derfor vigtigt, at der ved en aftale mellem bygherre og entreprenør bliver fastlagt, hvordan betalingen skal ske. Du kan læse mere i Vejledning til vinterbekendtgørelsen.

Hvilke problemer kan der være ved at bygge om vinteren, og hvordan kan de undgås?

Indvendige byggearbejder udføres oftest om vinteren, da det er mere behageligt og nemmest for håndværkerne at gå indendørs og arbejde. Ofte planlægges en byggesag, så det udvendige så vidt muligt er færdigt inden vinterperioden, så man om vinteren ved hjælp af få virkemidler kan arbejde videre. De virkemidler, der fx kan være brug for, er, at bygningen holdes tæt, og at der er tørt og varmt. Nogle arbejder kræver en bestemt temperatur og en relativ lav luftfugtighed. Fx malerarbejde, flisearbejde og gulvarbejde.

Om vinteren er risikoen for lave temperaturer, frost og sne stor. Det er vigtigt at være forberedt på, så byggeriet ikke beskadiges. De fleste danske vintre byder ikke på hård frost i lange perioder, så der kan sagtens udføres en del byggearbejde, uden at det behøver at gå ud over kvaliteten af arbejdet. For eksempel er en udendørs temperatur på omkring 10 grader udmærket til beton- og murværksarbejder.

Snerydning og grusning

Entreprenøren er forpligtet til at have mandskab og materialer klar til snerydning og grusning, så arbejdet kan starte på samme tidspunkt om morgenen, som det plejer. Det er dog bygherren, der skal betale for det.

Opbevaring af materialer

Entreprenøren er også forpligtet til at opbevare materialer, der ikke kan tåle lave temperaturer og frost, så de ikke udsættes for dette. Det kan være maling el.lign.

Det samme gælder materialer, der ikke kan tåle vand og fugt. De skal opbevares tørt, og indbygges i byggeriet uden at blive våde. Det kan fx være træ til spær-konstruktion eller lign., der skal beskyttes mod regnvand og sne, da våde træspær indbygget i tagkonstruktionen kan medføre alvorlige skader som skimmelsvamp.

Ovenstående er en del af kravene i Bygningsreglementet, hvor der bl.a. står, at fugtige materialer ikke må indbygges i opførelsesperioden. Læs mere i Bygningsreglementet

Færdsel på byggepladsen

De steder, hvor man færdes for at komme til og fra byggepladsen, skal jorden beskyttes mod at blive til en stor omgang pløre, der kan fryse til is. Det kan fx gøres ved at lægge småsten ud på arealet og sørge for at få vand ledt væk og sne fjernet med det samme.

Udgravning

Hvis der skal graves ud eller fyldes jord omkring en kælder, skal man være opmærksom på, at det er sværere at grave i frossen jord. Når der fyldes frossen jord omkring en kælder, er det ikke muligt at banke jorden tilstrækkeligt godt sammen (komprimere), og derved opstår der risiko for sætningsskader. Udgravning af frossen jord kan i de fleste tilfælde lettes ved at dække jorden med måtter af isoleringsmateriale (vintermåtter), så jordskorpen ikke fryser. Desuden skal den opgravede jord beskyttes mod regnvand og frost, hvis den skal bruges til at fylde i igen.

Støbning

Når der fx støbes fundamenter under et nyt hus eller en tilbygning, skal betonen beskyttes mod frost, til den er hærdet. Når der støbes beton om vinteren, kan den leveres varm og beskyttes med afdækning med vintermåtter, hvis der er udsigt til frost.

Hvad skal du ellers tage højde for, hvis du skal bygge i vinterperioden?

Du skal sikre dig, at den entreprenør, der skal udføre byggearbejdet, har det materiel og de materialer, der skal til for at udføre byggeriet forsvarligt. Det kan fx være en fejemaskine til at rydde sne, og salt, sand eller Urea (en organisk kvælstofforbindelse) til at strø ud bagefter. 

Det er ofte nødvendigt at opbevare materialer et sted, hvor der er frostfrit. Det kan være en varmeovn i en container, hvor der kan opbevares maling eller andre materialer, der ikke tåler frost. 

Skal du fx have lavet en ny 1. sal, er det vigtigt, at entreprenøren er klar over, at det er hans ansvar, at tagkonstruktionen dækkes af med presenninger, så træet ikke suger fugt, hvis du ikke vælger modellen med et stillads med tag over (fuld overdækning). 

Det er også entreprenørens ansvar, at varmekrævende arbejder udføres ved de korrekte temperaturer. Det kan sikres med en varmeovn, som stilles op af entreprenøren. Opstilling, nedtagning og leje samt drift skal dog betales af bygherren. 

Hvilke fordele er der ved at udføre byggeprojekter om vinteren?

Det kan være billigere at bygge om vinteren, fordi der er mindre pres på byggefirmaerne. Firmaerne vil også gerne holde på de gode håndværkere i vintersæsonen, så det er vigtigt, at de har noget for håndværkerne at lave. Desuden tjener håndværkerne gerne mere om sommeren, da der kan være mangel på arbejdskraft på grund af større aktivitet i byggeriet. Det vil sige, at arbejdstimerne er dyrere for byggefirmaet om sommeren, og dermed er byggeriet også dyrere. Byggefirmaerne kan derfor som regel give billigere tilbud, end hvis byggeriet skulle udføres om sommeren. 

Resultatet af vinterbyggeri er mindst lige så godt som byggeri, der bliver udført om sommeren, hvis ikke lidt bedre. Håndværkerne har typisk ikke så travlt og kan derfor lægge lidt mere omhu i arbejdet. Det er også typisk de allerbedste folk, som byggefirmaet beholder i vinterperioden af frygt for, at de ikke kommer tilbage efter en hjemsendelse.