1. Optimer pladsen

Det første du skal tænke over, når du skal bygge nyt, er, hvor meget plads du og din familie reelt har brug for. God plads afhænger ikke kun af, hvor mange kvadratmeter du har, men også hvordan de er placeret og indrettet.

Et nybygget typehus er i gennemsnit på den gode side af 200m2, men hvis du optimerer pladsen, og kun bygger de kvadratmeter, du har brug for, sparer du både på jordens ressourcer til ekstra byggematerialer, udleder mindre CO2 ved opførelsen af huset og sparer penge i budgettet, der måske kan bruges bedre andre steder i byggeprojektet. 

2. Placer huset strategisk på grunden 

Du opnår en række fordele ved at placere dit hus og planlægge vinduer og rumfordeling efter, hvordan solens lys falder i løbet af dagen. Du sparer energi til opvarmning og kunstigt lys, dine rum får større herlighedsværdi, og dit hus bliver mere attraktivt for både dig selv og fremtidige købere. 

3. Gør huset tilpasningsdygtigt

Byg dit hus, så det let kan tilpasses efter jeres behov både nu og senere han. Det handler fx om, at fordelingen mellem fællesrum og sove/børneværelser let kan ændres, så huset både fungerer for en børnefamilie og et par uden børn der fx skal bruge en hjemmearbejdsplads. 

Derfor skal du fx ikke lave indervægge af beton, der er svære at rive ned, men bygge indervæggene af lette materialer, som fx træ, der kan skilles ad og flyttes. Et tilpasningsdygtigt hus er lettere at bo i og er lettere at sælge.

4. Tænk på husets arkitektur

Dit hus' arkitektur er ikke kun et spørgsmål om stil, men også hvordan det funktionelle hænger sammen med det holdbare, den gode helhed og de fine detaljer.  

Hvis du får bygget et hus, der fungerer godt i hverdagen, bliver det mere værd for dig og de næste der skal bo i huset., Og risikoen, for at huset bliver revet ned før tid, falder. 

5. Vælg materialer med et lavere klimaaftryk

Alle materialer og produkter har en klimapåvirkning, men der er meget stor forskel på hvor meget. Fra 2023 skal alle nybyggede huse have en Livscyklusvurdering (LCA), der fortæller om husets samlede klimaaftryk over hele dets levetid, og her har valg af materialer stor betydning. 

Materialer med lavt klimaaftryk er fx materialer som massivt træ, papiruldsisolering og plader af træfiber. Genbrugte byggematerialer har også et markant lavere klimaaftryk, og kan fx være mursten, tegl til taget eller betonfliser til terrassen, der alle egner sig godt til genbrug. Der findes flere produkter på markedet, som har et reduceret klimaaftryk, som fx visse typer beton.    

Overvej generelt altid, om der er alternative materialer til de funktioner, du planlægger. Er der behov for vedligehold, udskiftning eller ekstra rengøring af de materialer, du ønsker at anvende, og hvor lang er deres levetid? 

6. Vælg materialer med et miljømærke

Når du vælger materialer, skal du både tænke på funktion, stil, indeklimapåvirkning, holdbarhed, klimaaftryk og meget mere.  

Miljømærkerne er certificeringer, der sikrer dig, at de byggematerialer du bruger er bl.a. produceret mere bæredygtigt. Nogle mærker sikrer dig færre uønskede kemikalier i materialerne, mens andre sikrer træ fra bæredygtigt skovbrug, et lavere klimaaftryk eller en kombination af flere kriterier. Svanemærket og Cradle to Cradle er eksempler på mærkningsordninger, der laver certificeringer på byggematerialer. 

7. Tænk naturen med ind

Bæredygtighed er mange forhold, heriblandt også natur og biodiversitet. Når du tænker naturen ind i og omkring dit hus, sikrer du bedre forhold for plante- og dyrelivet, samtidig med at du selv får en plads omkring din bolig med masser af liv og skønhed.  

Overvej fx at beholde nogle af de store træer på byggegrunden. De er levesteder for mange smådyr og insekter, og de giver både skygge og karakter til din have. Du kan også fremme dyrelivet på selve huset, fx ved at indtænke redekasser til fugle som en del af stilen på facaden eller måske endda anlægge et grønt tag som en del af husets stil.

8. Minimér energiforbruget

Mange boligejere har allerede stort fokus på at spare på energien med isolering, energiruder og omlægning til miljøvenlige varmekilder som fjernvarme og varmepumper. Det vigtige i denne sammenhæng er, at du sikrer dig, de tekniske løsninger spiller korrekt sammen, så der fx ikke opstår indeklimaproblemer. 

Uanset hvor energioptimeret din bolig er, har din og din families adfærd og vaner også enorm betydning for energiforbruget. 
I boliger med samme energimærke kan forbruget variere med mere end 300 procent udelukkende som følge af beboernes adfærd. Her spiller fx valg af rumtemperatur, elforbrug til apparater og brug af varmt vand en stor rolle. 

9. Installér vedvarende energi

Det vigtigste er at reducere bygningernes energiforbrug. Hvis huset i forvejen er energioptimeret, kan man opnå, at det bliver energi-neutralt, eller endda producerer mere energi, end det forbruger, ved at installere solceller eller solvarmepaneler. 

Man kan også udnytte jordvarmen eller installere et regnvandsanlæg, der genbruger regnvandet til toiletskyl, tøjvask og havevanding. At genbruge jordens ressourcer er godt for både miljøet og din egen pengepung.  

10. Beregn boligens totaløkonomi

Den gængse procedure ved et husbyggeri er at lægge budget og beregne prisen for selve byggeriet, men fuldstændig glemme at tage de følgende års udgifter til drift, vedligehold, renhold og udskiftninger med i betragtning. Det gør, at du risikerer at vælge en løsning, der sparer dig penge lige nu, men på lang sigt koster dig dyrt i form af reparationer og håndværkerregninger. 

Derfor kan det være en hjælp for dig at beregne bygningens samlede økonomi over 50 år, så de langsigtede konsekvenser af materialevalg m.m. bliver lettere at forholde sig til. Og selvom du måske ikke selv kommer til at bo i huset i 50 år, vil det gøre huset mere værd ved et salg, at du har tænkt langsigtet og gjort boligen billig at bruge og vedligeholde. 

Ved totaløkonomiske beregninger tages der hensyn til de mest relevante udgifter som anlægsudgift, vedligeholdelse, varmetab, driftsomkostninger og skrotning. Fx kan man se, om det kan betale sig at investere i kvalitet og lang holdbarhed. Det er et stort arbejde, hvis du som privatperson vil beregne totaløkonomien i sin fulde betydning. Men du kan godt tage nogle af elementerne fra totaløkonomi med, når du skal bygge eller renovere dit hus. 

Eksempel med to tilbud på udskiftning af tag og undertag

Tilbud A til 300.000 kr. indeholder: 

  • Vingetagsten med lille overlæg (middellevetid 70 år). 
  • Let undertag. (middellevetid 20 år) 

Tilbud B til 340.000 kr. indeholder: 

  • Vingetagsten med lille overlæg (middellevetid 70 år). 
  • Fast undertag. (middellevetid 50 år) 

Hvilket tilbud skal du vælge? 

Selvom tilbud A umiddelbart ser billigere ud, vil det være mest bæredygtigt - både økonomisk og miljømæssigt - at vælge tilbud B, da det ikke er muligt at skifte undertaget uden at fjerne tagstenene. 
For en mindre ekstraudgift får taget øget levetiden med 30 år.