Bindingsværk

Et bindingsværkshus har et skelet af træ, som bærer husets tag og holder på væggene. Læs her, hvilke forskellige former for bindingsværk der findes, hvordan du renoverer og efterisolerer et bindingsværkshus, og hvilke typiske skader du skal være opmærksom på.

Idyllisk bindingsværk.

Idyllisk bindingsværk med stråtag. Foto: Stuart McIntyre

Hvad er bindingsværk?

Bindingsværk er en gammel måde at bygge huse på. De ældste bindingsværkshuse i Danmark er fra 1500-tallet, men de fleste bindingsværkshuse både i byen og på landet stammer fra 1700- og 1800-tallet.

De fleste bindingsværkshuse er enkle og anonyme at se på og er som sådan ikke en arkitektonisk stilart, men snarere et konstruktionsprincip.

Bindingsværk er en helt speciel byggemetode, hvor der bygges et skelet af fuldtømmer, som bærer husets tag og holder sammen på alle væggene. Felterne mellem bindingsværkspartierne kaldes for tavl og er muret op i mursten. Tavlene kan stå ubehandlede, men er typisk pudset op.

Bindingsværkshuse er bygget af den slags tømmer, der lige var ved hånden, og derfor er der tit brugt forskellige typer træ. Tidligere gik tømrermesteren eller "huggeren", som han hed (han huggede træstammerne til), ud i en nærliggende skov og udvalgte de træer, der skulle bruges til et hus.

Der skelnes imellem 2 typer bindingsværk:

  • Bybindingsværk.
  • Landbindingsværk.

Hvad er bybindingsværk?

Man skelner mellem bybindingsværk og landbindingsværk.

Man skelner mellem bybindingsværk og landbindingsværk.

Huse i bybindingsværk er ofte i flere etager og har i de tilfælde en kraftigere opbygning end det mere enkle landbindingsværk. Det skyldes, at de som regel har et tungt tegltag, og at et hus i flere etager kræver en tykkere og mere stabil tømmerkonstruktion.

På bybindingsværk er der tradition for udsmykninger på facader og frilagte bjælker. Det kan være krummelurer og udskæringer i tømmeret og murede udsmykninger i de murede partier.

En stor brand i København i 1795 medførte et forbud mod facader af bindingsværk – i stedet kom der påbud om, at alle nye huse skulle opføres i murværk, og kun den bærende konstruktion måtte bygges op som bindingsværk.

Selvom mange af de gamle bybindingsværkshuse forsvandt i forbindelse med Københavns brande, er det stadig muligt at se eksempler på dem i den indre bydel.

Hvad er landbindingsværk?

Landlig idyl med bindingsværk og stråtag.

Landlig idyl med bindingsværk og stråtag. Foto: Niels-Holger Larsen, Jydsk Tækkemands Laug

Huse i landbindingsværk er nok den type bindingsværk, de fleste forbinder med "rigtigt" bindingsværk og kan betegnes som fortidens typehus på landet. Gamle bindingsværksbygninger på landet har ofte et smukt og enkelt udseende.

De kan også være rigt dekoreret med flotte tømrersamlinger og egnsbestemte detaljer.

Landbindingsværket kan opdeles i 2 typer:

  • Styrtrumshuset.
  • Spærfagshuset.

Styrtrumshuset

Styrtrumshuset blev bygget lavloftet, så der var plads til det høstede korn på loftet over stue og køkken.

I princippet består styrtrumshuset af 2 dele en ydervægskonstruktion og en tagkonstruktion. Alle væggene blev bygget på jorden og derefter rejst op på plads og sat sammen. Tagkonstruktionen blev "lagt" oven på konstruktionen.

Denne type bindingsværk er ikke særlig stærk, fordi de udvendige vægge ikke er fastgjort til tagkonstruktionen. Desuden blev husene ikke bygget på et egentligt fundament. Disse forhold gør huset sårbart over for selv mindre forskydninger i jorden, der får facaden til at forskubbe sig.

Man kan derfor se ældre lavloftede bindingsværkshuse, hvor større dele af facaden har sat sig rigtig meget. Det kan se meget malerisk og idyllisk ud med sådanne skæve huse, men det var og er ikke særlig praktisk for husets beboere.

Spærfagshuset

Spærfagshuset har til forskel fra styrtrumshuset en meget stærk konstruktion. Alle dele af bindingsværket er sat sammen til én konstruktion og naglet sammen med tagkonstruktionen.

Denne metode blev udviklet for at lave stærkere konstruktioner, men også fordi det blev moderne med højt til loftet i husets stuer, og det kunne ikke lade sig gøre i styrtrumshuset.

En klassisk bindingsværkskonstruktion - spærfagshus. Illustration fra bogen "Bindingsværkshuset" af Ulf Vejlby.

En klassisk bindingsværkskonstruktion i form af et spærfagshus. Illustration fra bogen "Bindingsværkshuset" af Ulf Vejlby.

Hvordan er bindingsværk konstrueret?

Bindingsværk er en gammel måde at "binde" tømmer sammen på. Selve bindingsværket, dvs. tømmeret, er den bærende del af vægkonstruktionen. Alt tømmer i konstruktionen "tappes" sammen med tapper og taphuller (se illustration).

Normalt samles hele trækonstruktionen til væggene på jorden, før den rejses og flyttes derhen, hvor den skal bruges.

Her ses forskellige metoder til at samle tømmeret i bindingsværket på. De forskellige typer tapper monteres i taphuller og forsynes med en nagle.

Her ses forskellige metoder til at samle tømmeret i bindingsværket på. De forskellige typer tapper monteres i taphuller og forsynes med en nagle, der fungerer som søm og fastholder tappen i taphullet. Illustration fra bogen "Bindingsværkshuset" af Ulf Vejlby.

Bindingsværk består af:

  • Topremmen, også kaldet "lejde" - den øverste rem, som spærene ligger på.
  • Bindbjælker - "binder" de vandrette bjælker på tværs af huset sammen.
  • Kopbånd - et skråbånd, der går mellem en stolpe i ydervæggen og en tværliggende drager igennem huset. Det sørger for at holde styrke og stivhed mellem væg og tagkonstruktion.
  • Skråbånd - giver væggen styrke og stivhed.
  • Facadestolpe - lodret stolpe imellem bundrem og toprem.
  • Løsholter - vandrette stykker tømmer mellem top og bund. Sidder normalt ca. 1 meter over bunden.
  • Dokker - lodrette stolper mellem løsholt og lejde.
  • Tavl - felterne mellem selve bindingsværket. Er i de fleste tilfælde af mursten, som er pudset og efterfølgende kalket.
  • Bundremmen, også kaldet "syld" - et langt stykke tømmer, der udgør den nederste del af væggen.
  • Syld eller syldstykke - bundrem mod terræn.
  • Syldsten - sten, som bundremmen (sylden) ligger på.
  • Stenpigning - små æggeformede sten, der ligger uden for huset.

Hvilke forskelle er der på bindingsværk?

Der er store forskelle på bindingsværkshuse i Danmark, alt afhængig af hvornår og hvor i landet huset er bygget.

Der kan være forskel i farver, tagbelægning og i husets indretning.

Farver på bindingsværk og tavl

Der er store variationer i farver på tavlene, dvs. facadefelterne mellem bindingsværkskonstruktionen. Der kan også være store farveforskelle på selve bindingsværket (tømmeret).

Det kan være kalket hvidt som de murede tavl, men typisk er det malet - fx sort, rødt eller brunt.

Okkergult bindingsværk i den fynske by Fåborg.

Okkergult bindingsværk i den fynske by Fåborg.

Farveforskellene på bindingsværk er snarere et udtryk for tendenser i tiden og udviklingen af bindingsværkshuset, end egentlige egnsforskelle.

Dog kan man spore typiske farvevalg i de forskellige landsdele.

  • Sjælland og Lolland-Falster: Hvidkalket tavl og bindingsværk.
  • Fyn: Hvide tavl og rødt, grønt eller sort bindingsværk. På Vest- og Nordfyn er husenes tavl ofte okkergule, men det er heller ikke ualmindeligt på Fyn, at facaderne har 2 farver, fx gult eller rødt nederst og hvidt øverst.
  • Østjylland: Gule tavl og rødt eller sort bindingsværk.
  • Vestjylland: Ubehandlede tavl i rå mursten.
  • Bornholm: Hvide tavl og sort bindingsværk på Nordbornholm, røde tavl og sort bindingsværk på Sydbornholm. Der er dog også mange gule gårde.

Bindingsværkshuse i byerne har desuden ofte kraftige farver, fx gul og rød med sort bindingsværk.

Tagbelægning

Taget på bindingsværkshuse kan også variere fra egn til egn, men det vil dog typisk være stråtag. De forskellige egnstraditioner kommer bl.a. til udtryk i udformningen af rygningen, også kaldet mønningen, på stråtaget.

Nogle steder er der lavet en blød mønning af tørv eller strå. Andre steder er mønningen lavet af brædder og kan endda i særlige tilfælde være beklædt med kobber.

Den mest klassiske mønning er dog en top af strå, som afsluttes med "kragetæer”, som de stykker af egetræ, der ligger i zigzag på toppen, kaldes. Huse af bindingsværk, der er født med stråtag, bør have stråtag igen, når taget skal udskiftes.

LÆS OGSÅ: Stråtage

Især Læsø er kendt for bindingsværkshusenes specielle tagform. Her blev den eksisterende tagbelægning af ålegræs ikke fjernet, når huset skulle renoveres. I stedet blev der lagt et nyt lag ålegræs oven på det gamle – og med årene er det blevet til rigtig mange lag, der i dag hænger langt ud over udhænget og i nogle tilfælde næsten når helt ned til jorden.

På bybindingsværkshuse er taget af tegl - ofte en klassisk rød s-formet vingetagsten.

Gammelt bindingsværkshus fra Læsø - i dag Frilandsmuseet.

De ældste bindingsværkshuse i Danmark er fra 1500-tallet. Her ses en ældre udgave med skæve mure og specielt tag. Huset er oprindeligt fra Læsø og står i dag på Frilandsmuseet.

Indretning

Selve indretningen af bindingsværkshuse varierer en del, alt efter hvornår huset er bygget.

De gamle landbindingsværkshuse havde kun lige de nødvendige rum. Ikke sjældent holdt husdyrene til i den ene del af bygningen, og menneskene i den anden. Husene bestod ofte kun af et simpelt køkken med et hårdt gulv af sten og et spiseområde med bord og bænke. I spise- og opholdsstue var der langs væggene placeret alkover, hvor beboerne sov.

Med tiden blev husene større, og der blev lavet særlige rum til køkken, spisestue, opholdsstue, soveværelser osv. Rummene blev større og mere behagelige at opholde sig i, og der blev lavet gulve af brædder og rigtige vægge med tapet og regulære lofter.

Hvilke skader opstår typisk på bindingsværk?

Råd i træværket

Råddent og nedbrudt tømmer er den mest almindelige skade på bindingsværk og kan opstå på grund af dårlig opbygning eller mange års slid og vandpåvirkning.

Det kan også være en konsekvens af, at stråtaget er slidt og utæt, så vand kan trænge ned igennem taget og opfugte bindingsværket.

Gennemgå hele huset og kig efter dårligt vedligeholdte områder og dele.

LÆS OGSÅ: Tjek husets udvendige træværk

Skader på bindingsværk skal udbedres hurtigst muligt. Er det blot råd i overfladen, kan det ofte være nok at "udluse" de rådne områder. Dvs., at det rådne træ fjernes, indtil der ikke er mere, hvorefter et nyt stykke træ tilpasses og sættes ind i bindingsværket i stedet for.

Facade med bindingsværk i gammel etageejendom.

Vær særlig opmærksom på råd eller andre skader på tømmeret i bindingsværket. Foto: Lisbeth Holten

Du bør hyre en tømrer til denne opgave, særligt hvis det er større områder, der skal udbedres.

Utæt tag

Tagkonstruktionen kan være meget slidt, og af hensyn til hele husets stand kan det være en god idé at få lagt et nyt. Har du stråtag kan det i nogle tilfælde være nok blot at skifte mønningen på taget.

Få en fagperson, fx en tagtækker, en arkitekt eller en bygningskonstruktør, til at besigtige taget.

Sætningsskader

En anden almindelig skade på bindingsværkshuse er skæve og mere eller mindre deforme bygningsdele. Det skal tages alvorligt, og du bør kontakte en ekspert i bindingsværk for råd og vejledning om, hvad der skal gøres.

Et hus kan sætte sig så meget, at der ikke er meget andet at gøre end at udskifte store dele af huset op og istandsætte det. Hos bl.a. Center for Bygningsbevaring kan du finde anvisninger i, hvordan et bindingsværkshus bør vedligeholdes, samt få kontakt til erfarne restaureringsarkitekter med viden om bindingsværk.

Hvordan renoveres bindingsværk?

Huse af bindingsværk er ofte gamle, og det er vigtigt at vedligeholde dem jævnligt, så de kan holde mange år endnu. Få en tømrermester eller en anden ekspert til at gennemgå husets tømmer, så du ved, hvilke dele der trænger til at blive vedligeholdt, og hvad der bør eller skal udskiftes.

Renovering af bindingsværkshuse er ikke gør det selv-arbejde. Hyr i stedet håndværkere, der har erfaring med bindingsværkshuse. Og sørg for at respektere egnstraditioner og de æstetiske værdier, huset er født med.

Det er synd at modernisere et gammelt bindingsværkshus med energivinduer, store vinduespartier, eternittage osv. Nogle huse er desuden fredede og skal derfor renoveres efter særlige regler.

LÆS OGSÅ: Fredede huse

Udskiftning af tømmer

Alle de dele af bindingsværket, der udskiftes, bør erstattes af tilsvarende tømmer og laves med den samme slags samlinger, som huset er født med, fx tapsamlinger.

Lad være med at bruge sømvinkler, skruer og diverse bolte, møtrikker og spændeskiver, da de samler kondens, der medvirker til, at træet bliver opfugtet. Det danner grobund for råd og svamp.

Overfladebehandling af tømmeret

Linoliemaling af bindingsværk.

Du kan med fordel bruge gammeldags produkter, fx kalkfarve, trætjærefarve eller som her linoliemaling, når du maler bindingsværk. Foto: Original Linoliemaling

Når tømmeret er sat op, skal det behandles med et produkt, der giver træet mulighed for at ånde. Du kan med fordel bruge de lidt mere gammeldags produkter, fx hvidtekalk, diverse kalkfarver, trætjærefarve eller linoliemaling.

Reparation af tavl

Når tavlene mellem tømmerkonstruktionen skal repareres eller pudses op, skal du ikke bruge mørtler med stort indhold af cement, da de er for stærke og kan rive større partier ud af væggen.

Normalt er et godt blandingsforhold til puds 1:10, dvs. 1 del cement og 10 dele strandmørtel. Skal der farvestof i, blandes dette i blandingen, mens den omrøres. Blandingen skal være lind, ikke for tyk og ikke for tynd.

Undersøg altid, hvilken form for behandling murværket har fået tidligere. Hvis du ikke selv kan se, om det fx er pudset eller kalket, må du få en murer til at kigge på de enkelte tavl. Brug altid produkter, der tillader væggen at ånde - mal fx aldrig med plastikmaling, som ikke er diffusionsåben.

Hvordan efterisoleres et bindingsværkshus?

Gamle bindingsværkshuse er opført uden isolering. Med efterisolering af loft, ydervægge og gulv kan du derfor opnå betydelige besparelser på varmeregningen.

Inden du laver ændringer på dit bindingsværkshus, er det dog en god idé at kontakte eksperter på området, fx Center for Bygningsbevaring, så du finder frem til den korrekte og bedste efterisoleringsmetode for netop dit hus.

Isolering af tag og loft

Har huset et uudnyttet loftrum kan du isolere loftet indefra.

Se filmen 'Sådan isolerer du dit loft'

Er der til gengæld indrettet beboelse på loftet eller loft til kip, skal isoleringen opsættes under tagbelægningen. Og med mindre du vil rykke de indvendige lofter ned, er det nemmest at udføre denne form for efterisolering i forbindelse med en udskiftning af tagbelægning eller stråtag.

Isolering af ydervægge

Indvendig isolering af ydervæggen vil typisk anbefales til et bindingsværkshus, da udvendig efterisolering ændrer på facaden og dermed går ud over husets stil, charme eller bevaringsværdige detaljer.

Det er meget vigtigt at udføre indvendig efterisolering korrekt, da der ellers kan opstå problemer med fugt og skimmelsvamp inde i væggen eller kuldebroer, hvor kulden kan trænge ind.

Det kan derfor anbefales at få en fagperson, fx en tømrer, til at udføre arbejdet.

Sådan efterisoleres ydervægge indvendigt i et bindingsværkshus: 

  • Et træskelet af fx lægter placeres ca. 3-5 cm fra ydervæggen. Plastikkiler monteres imellem lægterne og muren.
  • En 5-6 mm finerplade eller bræddebeklædning sættes på lægteskelettet.
  • 50 mm isoleringsmåtter sættes op og fastgøres ved hjælp af lægter.
  • Er der plads, kan endnu et lægteskelet med isolering sættes op uden på det første lægteskelet, så der bliver plads til i alt 100 mm isolering.
  • Forskallingsbrædder monteres uden på træskelettet og der afsluttes med terrakottavæv og puds.

Dette bør undgås:

  • Opsæt ikke en dampspærre (en plastikmembran) på indersiden af væggen. Det vil gøre, at tømmeret i væggen ikke kan ånde og derfor rådner.
  • Monter ikke isoleringen direkte på ydervæggen. Der skal opbygges et ventileret hulrum mellem ydervæggen og den nye væg af isolering, hvilket kiler og lægteskellet sikrer.
  • Brug ikke gipsplader i stedet for væv og puds, selvom det er hurtigt og nemmere. Gips suger fugt, og i bindingsværkshuse kan fugt trænge lettere ind gennem væggene end i murede huse. Derfor vil skimmelsvamp have gode betingelser.

SE TEMA: Mure og facader

Isolering af gulv

Det kan være en god idé at efterisolere gulvet, da gulve i bindingsværkshuse ofte blot er lagt direkte oven på jorden uden isolering. Det kan dog være et stort arbejde, da der i mange tilfælde først skal graves ud, så der er plads til isolering og kapillarbrydende lag under gulvet.

Sådan gør du:

  • Fjern det eksisterende gulv.
  • Grav ud. Der skal være 75 cm, så der er plads til isolering og gulvbelægning.
  • Læg polystyrenplader. Disse plader udgør både et kapillarbrydende lag og isolering.
  • Støb et lag af beton, som gulvbelægningen kan lægges på. Fliser, linoleum og svømmende gulve, fx parketgulv, kan lægges direkte på beton. Vil du have gulv af brædder, bør de ligge på strøer (mindre træbjælker), som du kan lægge 50 mm isolering imellem.

LÆS OGSÅ: Sådan isolerer du gulvet, når huset ikke har kælder

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Huse med sjæl | Søren Vadstrup | Gyldendal 2004
  • Bindingsværkshuset | Ulf Vejlby | Forlaget Skovlænge 1996

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab