Typisk dansk bondehus med stråtag. Foto: Bolius
Strå eller tagrør, som er den rette betegnelse, har været det mest udbredte tagdækningsmateriale langt tilbage i tiderne – både på landet og i byerne. Men i starten af 1800-tallet blev stråtage forbudt i byerne på grund af brandfaren.
I en lang periode var brugen af stråtage nedadgående, og i 1950'erne og 60'erne frygtedes det, at håndværket ville uddø. Men nu er der igen begyndt at komme flere og flere huse med stråtag. Både herhjemme, men især i Holland er man meget kreativ med brugen af strå/tagrør til tagdækning. I Danmark findes der omkring 55.000 stråtækte bygninger, hvoraf 9.000 er sommerhuse.
Tidligere var stråtage lavet af materialer, som den omkringliggende natur kunne byde på. Det mest almindelige tækkemateriale var langhalm af rug eller hvede, men også tang, lyng og marehalm blev anvendt.
Ved fjorde og søer, hvor der er rørskove og derfor mulighed for at skaffe tagrør, blev disse dog brugt, da de holder længere og har en bedre isoleringsevne. Rørene blev høstet om vinteren, når vandet frøs, og det var muligt at komme ud til dem over isen. I dag høstes der ikke mange tagrør i Danmark. Hovedparten importeres, især fra Kina, Rumænien og Ukraine.
Tagrør har, selv når de importeres langvejs fra, en positiv virkning på CO2-regnskabet, fordi de binder relativt meget kuldioxid, mens de vokser. Dertil kommer, at de har en positiv virkning for de vådområder, hvor stråene vokser, fordi de medvirker til at rense vådområderne for nitrat og fosfat, som ellers kan medføre forøget algevækst og iltsvind.
I Danmark er der forskellige forsøg i gang, hvor der bliver eksperimenteret med dyrkningsmetoder af tagrør, som potentielt kan øge mængden af dansk pro tagrør og dermed gøre det unødvendigt at importere materialer til tækning. Læs mere om miljøfordele ved stråtag i en rapport udarbejdet af Teknologisk Institut.
Stråtage i alle afskygninger - billedeserie
Stråtage i alle afskygninger
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Hvilke arkitektoniske egenskaber har strå?
Strå/tagrør har blandt andet opnået sin popularitet på grund af sit udseende. Det stråtækte tag patineres af vind og vejr, og gør det med ynde. Det har en fin indpasning i den danske natur, hvor det lille stråtækte bindingsværkshus på landet fortsat er forbundet med stor romantik.
Fordelen ved stråtaget er især dets evne til at smyge sig omkring tagfladen. De fleste andre tagmaterialer er flade og kræver tilskæringer og inddækninger, hver gang tagfladen ændrer retning.
Med et stråtag kan taget laves som én enhed. Der er ingen ”sammenstød” af tagmateriale, og materialet smyger sig omkring husets hjørner og kanter.
Det nye Vadehavscenter i Ribe blev i 2017 kåret af den internationale organisation for tækkemænd til at have verdens flotteste tækning. Foto: Realdania
Det er også på grund af sin føjelighed i forhold til underlaget, at stråtaget igen har fået en renæssance – også til nye huse. Tagrør er et materiale, der kan arbejde sammen med alle slags byggematerialer, og det giver mange muligheder rent formgivningsmæssigt. En stråtækt tagflade kan formes næsten, som du vil, og det er muligt at skabe afvekslende og smukke variationer.
Det ses også, at strå bliver benyttet som materiale til facaden i byggerier, hvor der især er leget med organiske former. En af disse er Vadehavscentret, som i 2017 blev kåret til verdens flotteste tækning af den internationale organisation for tækkemænd, ITS. Af andre bygninger med stråtag kan Det åndbare hus nævnes.
Hvordan bliver et stråtag udført?
I gamle dage monteredes stråtage ved at rør- eller halmbundter - eller hvad der ellers blev brugt - blev syet fast til lægterne med håndsnoede halmbånd. Alternativt blev de bundet fast med kæppe af hassel eller pil.
I dag er halmbåndet erstattet af rustfri ståltråd og kæppene af galvaniseret hegnstråd, og bundterne bliver skruet fast til lægterne. Med tiden er teknikerne også blevet udviklet, så man i dag også har udarbejdet grundige vejledninger i, hvordan man laver gennemførsler i taget, så som skorstene og ovenlysvinduer.
I moderne tækkearbejde er der især fokus på, hvad der kan gøres for at sikre et problemløst stråtag, når opførelse af et hus planlægges. Herunder har man fokus på levetiden samt det faktum, at stråtaget i den sidste del af levetiden ikke ser så pænt ud, som det gjorde i begyndelsen.
Brandsikring af stråtage
Den største ulempe ved stråtage er brandfaren. Det er også en af årsagerne til, at stråtaget på et tidspunkt mistede sin popularitet hos de danske husejere. Først blev stråtage forbudt i byerne, og senere er kravene til brandsikkerheden blevet skærpet. Der er stadig strenge krav til, hvor tæt der må bygges, når der er stråtag på husene.
Der er også sket en udvikling, når det kommer metoder til brandbeskyttelse. Der er 2 anerkendte metoder. Enten kan du brandsikre med en glasfiberdug (Sepatec) eller ved at lave en konstruktion, som er tækket direkte på en lukket EI 30-konstruktion uden bagvedliggende hulrum. Det er ligeledes muligt at brandimprægnere et stråtag.
Tækning med strå er ikke noget gør det selv-arbejde. Det kræver en fagmand - en tækkemand. For at stråtaget får en god holdbarhed, er det nødvendigt, at tagdækningsarbejdet er ordentligt udført, og at taget har den korrekte hældning.
Stråtagets isoleringsevne
Anvendes stråtag med den lukkede tagkonstruktion eller er det en facadebeklædning på et andet tæt materiale, har strå en glimrende isoleringsevne, som svarer til 9-12 cm isolering. Er det den udluftede konstruktion med glasfiberdug, vil et normalt stråtag give en isolering svarende til 5-6 cm.
Et tag med mere organiske former, hvor stråtækningen passer perfekt - både arkitektonisk og byggeteknisk. Foto: Torben Klint
Ventilation af stråtage
Det er vigtigt, at der er ordentlig luftcirkulation imellem rørene, så taget hurtigt tørrer, når det har regnet, så det ikke angribes af råd og svamp. Denne nødvendige udluftning af konstruktionen betyder dog, at isoleringsevnen formindskes.
Skotrender, tagrender og rygning
Der må aldrig benyttes zink i forbindelse med stråtage. Syren i stråtaget går nemlig i forbindelse med zinken og nedbryder den. Derfor benyttes altid kobber til inddækninger, rygninger, skotrender og tagrender.
Vælger du en kobberrygning, slipper du for at skulle skifte den ud, da den holder hele tagets levetid. Samtidig forebygger den mos og alger på stråtaget.
Hældningen på et stråtag
Det anbefales, at et stråtag har en hældning på minimum 50 grader, så regnvand kan løbe af taget. En tommelfingerregel er, at jo stejlere hældning er, jo længere forventet levetid har stråtaget.
Hældningen på hovedbygningen må aldrig komme under 45 grader. Ellers vil stråene blive gennemblødte og kan, hvis der er fugtigt længe, blive angrebet af alger og svamp. På mindre flader, ved fx kviste, kan hældningen være 25-30 grader.
Håndtering af regnvand
Regnvandet fra stråtækte huse løber ned på terrænet rundt om huset. Der er ofte lagt strandsten ud langs soklen på stråtækte huse. Stenene fungerer som en faskine, hvor regnvandet kan ledes ud i jorden.
Udhænget på stråtækte tage er også ofte meget bredt. Netop for at regnvandet ikke løber ned tæt på husets facader. Man kan godt montere tagrender, men det kræver, at den nederste del af taget bliver lagt med en række tegl, så regnvandet fra den stråtækte del af taget løber ned på teglstenene og videre ned i tagrenden.
Kobberrygning mod alger på taget. Arkivfoto.
Hvad koster et stråtag?
Det er en gængs opfattelse, at et stråtag er dyrt, og det er ikke mindst på grund af den højere forsikringspræmie i kraft af den øgede risiko for brand. Forsikringsselskabernes tilbud varierer meget, så der kan være penge at spare, ved at give sig tid til at snakke med flere selskaber.
Men hvad det reelt koster at få lavet et stråtag, afhænger fuldstændig af, hvordan taget ser ud, hvor mange detaljer der er på tagfladen, kviste, sammenbygninger af tagflader osv. For at finde ud af, hvad det vil koste at få stråtag på dit hus, bør du kontakte en tækkemand, der kan give en præcis pris på netop dit tag.
Husk også at tale med tækkemanden om valg af mønning, og overvej hvilken type der passer til dit temperament i forhold til, hvor meget vedligehold du skal udføre.
Hvilke afstandskrav gælder mellem bygninger med stråtag?
Ifølge bygningsreglementet er kravene til stråtage, at der skal være mindst 10 meter til naboskel, sti- og vejmidte. Men ved nybyg hvor taget er dokumenteret brandsikkert kan man nøjes med 5 meter til skel og vejmidte.
Hvis to bygninger er placeret på samme grund, vil de normalt ikke skulle opfylde nogle krav om indbyrdes afstand, hvis der er tale om fx hovedhus og udhus. Alt efter hvilke tagtyper der benyttes, kan der dog komme krav om afstande på 5-10 meter. Reglerne er ikke nemme at forstå, så sørg for at snakke med en rådgiver.
Hvem laver stråtage?
Ønsker du at få stråtag på dit hus, skal du have fat i en tækkemand. Tidligere var der ingen egentlig uddannelse, men tækkemændene fik deres viden overleveret fra andre tækkemænd. I dag er der en faglært uddannelse på linje med andre håndværksfag, som tækkere skal have gennemgået, hvis de fx skal være medlemmer af Tækkelauget.
I Danmark er der i dag ca. 400 tækkemænd fordelt på ca. 200 virksomheder. Tækkelauget er en forening af selvstændige tækkemænd der blev stiftet i 2001, og i dag er ca. 60 tækkevirksomheder medlemmer. Alle er omfattet af Byg Garanti-ordningen og i øvrigt forpligtet til at overholde en række etiske retningslinjer.
Tækkere kan som regel levere et nyt stråtag som en totalentreprise, hvilket vil sige, at de kan udføre hvad der måtte være af nødvendige småreparationer på tagkonstruktionen, for at tækningen af taget kan udføres. Du skal være opmærksom på, om tækkeren er medlem Tækkemandslauget.
Hvor længe holder et stråtag?
Et stråtags holdbarhed afhænger af mange faktorer: Stråenes kvalitet, det udførte tækkearbejde, tagets tykkelse, samt hvordan huset er placeret, og hvor udsat det ligger. Men generelt har et stråtag en holdbarhed på 40-60 år på nordvendte sider og 20-40 år på sydvendte. Der er en tommelfingerregel som siger at levetiden mindskes med op mod 10 år for hver 5 grader tagets hævning sænkes.
Mos er ikke nødvendigvis dårligt for taget, men det kan blive et problem, hvis der kommer for. Insekter trives nemlig godt i fugten fra det. Foto: Lisbeth Holten
Hvordan vedligeholder du et stråtag?
Desværre er der ikke meget, du som almindelig boligejer kan gøre for vedligeholde et stråtag. Du bør gennemgå taget grundigt nede fra minimum hvert andet år, eller efter en kraftig storm. Hvis rygningen mangler halm, eller der er begyndende huller forårsaget af fugle, begyndende bevoksning eller skadedyr, er det en god ide at få fat i en tækkemand.
I længden vil det ofte være meget billigere, hvis du løbende sørger for, at skader på taget bliver udbedret. På den måde kan du også sikre, at tagets maksimale levetid opnås.
Rygningen – eller mønningen, som den egentlig hedder – kræver en del vedligehold. En halm- eller lyngmønnings levetid er på 5-10 år. Herefter skal den skiftes. En kobbermønning eller en hollandsk teglmønning kan dog holde hele tagets levetid.
Hvis du ønsker det, kan du lade tækkemanden give taget en skønhedskur efter eksempelvis 15 og 25 år. Den kan bestå i en forsigtig afklipning af den forvitrede eller mos-belagte overflade samt en opbankning af kanter, så de igen fremstår skarpe, som da de var nytækkede.
Især på huse langs vestkysten kan der opstå skader på stråtage efter storm, eller særligt udsatte steder kan blive nedslidte. Den slags skader kan altid repareres. Opstår der huller i strådækningen, skal de naturligvis repareres.
Skotrenden (indadgående hjørner) er typisk et af de steder, hvor der ophobes fugt, og hvor lav og planter vil sætte sig. Det er vigtigt, at disse renses for fremmedlegemer.
Gælder der særlige krav, når du skal forsikre et stråtag?
Husforsikringen for stråtage er generelt noget dyrere end for hus med fx tegltage. Det er pga. den større brandfare, at risikoen for forsikringsselskabet er højere. Man ser også, at skaderne efter en brand i et stråtækt tag kan være meget omfattende. Hvis der ikke er udført de anbefalede brandsikringer, kan en brand betyde, at hele taget brænder ned.
Det er vigtigt at sammenligne forsikringsselskaber, før du tegner en forsikring. Der kan nemlig være meget store prisforskelle på forsikringsudgiften. Er taget behandlet korrekt brandmæssigt, vil der typisk også kunne opnås en lavere pris på forsikringen.
Hvilke andre regler gælder for stråtage?
Ud over de generelle regler for brandsikkerhed kan der i områdets lokalplan være særlige krav til tagmaterialer og højden på huse, og i den forbindelse kan det være nødvendigt at søge om dispensation, hvis du ønsker stråtag på dit hus.
I flere sommerhusområder er der lokalplaner, som kræver stråtækning. Kontakt kommunen for at få oplysninger om, hvilke regler der gælder for dit område.
Når fugle graver eller pirker efter larver og insekter, som gemmer sig mellem tækkerørene, kan de udrette skadet på taget. Foto: Katarina Paunovic, iStockphoto
Skadedyr, begroninger, fugle og insekter i stråtage
Da strå er et naturligt materiale, er det også udsat for begroninger og et yndet tilholdssted for insekter, fugle og mår. Ofte har det en beskeden betydning for tagets levetid, men i nogle tilfælde vil det være nødvendigt at søge hjælp hos en tækkemand.
Skadedyr i stråtaget
- Mår er ofte svære at komme af med, hvis de først har taget boligen i besiddelse, og da de ynder at spise sig gennem taget og lave gange og huler, er det vigtigt at få dem ud hurtigt. Tag fat i en tækkemand for at få det løst.
- Fugle kan også være et problem, men typisk først, når taget alligevel er ved at være udskiftningsmodent.
- Insekter i taget er normalt uden betydning for tagets levetid. Hvis du alligevel føler, at det er et problem, må du også have fat en tækkemand, som kan hjælpe dig.
Hvordan forebygger du alger på stråtaget?
Stråtage er ofte udsat for algevækst. Især på nordvendte tagflader, hvor der ingen direkte sol er. Alger har brug for vand, lys og gerne et lidt ujævnt materiale, de kan vokse på. Ud over at de hindrer taget i at patinere pænt og ensartet, så kan store mængder af alger ophobe fugt, som på sigt kan være med til at nedbryde stråtaget.
Mønning af kobber til forebyggelse af alger
Alger kan ikke gro i kobberholdigt miljø. Derfor har man længe brugt kobber som middel mod alger. Teknikken er at regnvandet, der er løbet ned over kobber og videre ned af taget, med sit kobber-ioniserede vand, vil holde algerne i skak. Der findes forskellige metoder.
- Det kan lægges som en synlig mønning.
- Det kan ligge under en almindelig mønning.
- Det kan integreres med kobbertråde og kobberuld.
Blandt tækkere er der ikke enighed om virkningen på sigt. En tendens er, at det blot er på den øverste del af taget, man kan se virkningen.
Alger, mos og svampe på stråtage
Mos
Mos (og lav) er ikke nødvendigvis skadeligt. Fordelen ved mos er, at det kan aflede noget af overfladevandet fra taget, når det regner, så det ikke synker dybere ned, og at stråene ikke nedslides af vind og sol.
Ulempen er, at mos ofte vokser af regnvandet, og at de tykke mospuder kan blive hjemsted for larver og insekter, som trives i et fugtigt miljø. Desuden kan mos fremme forrådnelse af taget ved at holde på fugten. Endvidere kan det svine din have eller flisegang til, når fuglene napper i det.
Alger
Algevækst er skadelig for stråtaget. Algelaget tillader regnvandet at komme ind i taget, hvor vinden ikke kan lufte det ud igen. Taget er derfor vådt i meget lang tid og kan således blive nedbrudt af svampe. På ganske få år kan alger og svamp nedbryde dit tag så meget, at du kan grave fugtige rørrester af overfladen. Her er det klogt at kontakte din tækkemand.
Svampe
Hvis dit tag er frit for bevoksning og har gode udtørringsforhold, har svampearter svært ved at leve i det. Hvis du alligevel finder svampe i dit tag, bør du kontakte din tækkemand, så I sammen kan finde en løsning.
Typiske årsager til svampe er dårlig luftstrømning omkring stråtaget, megen skygge på stråtaget, for lav taghældning og for lav stråhældning på slidlaget (det øverste lag af stråtaget).
Må du bruge sprøjtemidler på et stråtag?
I 2015 blev sprøjtemidlet AlgeFri N Proff fra Ecostyle godkendt af Miljøstyrelsen som algebekæmpelsesmiddel på stråtage. Det er stadig det eneste sprøjtemiddel der er godkendt af Miljøstyrelsen.
Det sprøjtes på af to omgange. I mellem de to sprøjtninger, hvor der skal gå minimum en uge, kan man med en meget lang løvrive rive den overfladiske alge- og mosbelægning af. Dette middel er hurtigt blevet populært og anses som den bedste bekæmpelsesform.
Hvad gør du, hvis fugle ødelægger taget?
Oplever du, at der er fugle i dit stråtag, bør du undersøge, hvorfor de har slået sig ned i lige netop dit tag eller piller det i stykker. Der kan være flere grunde, men det er ofte, fordi tagets miljø tiltrækker larver og insekter, som fuglene så kommer ned for at spise.
For at komme af med fuglene, skal du altså først og fremmest bekæmpe årsagen til, at larver og insekter slår sig ned i taget. Og det gør de, fordi dit tag er fugtigt. Det er altså ikke stråene, fuglene spiser, men de kan lave huller i taget i deres jagt på larver og insekter.
Er der først huller i taget, sker der en hurtigere nedbrydning af taget, da regnvandet både løber ned i hullerne og ikke bliver afledt godt nok, hvorefter taget vil rådne.
Selv om dit tag er sundt og tørt, kan insekter dog sagtens finde på at overvintre i det, da temperatursforskellen over et døgn ikke svinger mere end 8 grader. Disse insekter kan store fugle finde på at æde ved at trække et strå ud af gangen, til de finder dem. Derfor kan du komme ud for, at dit stråtag ’stritter’.
Hvordan holder du fugle væk fra dit stråtag?
Indstil dig på, at et stråtag i sagens natur er et levende tag, hvor der altid vil være et vist dyreliv i form af fugle, der måske bygger reder, og insekter, der lever i mospuderne eller bruger dit tag som vinterhi.
Der skal dog ikke bo for mange insekter, for så er det for fugtigt og tiltrækker for mange fugle, der let kan hakke hul i taget i jagten på føde og dermed fremskynde en nedbrydning. Et almindeligt sundt stråtag skal gerne holde i minimum 30 år med udskiftning af toplaget – mønning/rygningen – omkring hvert 5.-10. år. Et veludført stråtag, der løbende vedligeholdes har en forventet levetid på op til 50 år. Der er flere tiltag, som kan afhjælpe problemerne:
- God taghældning gør taget hurtigere tørt. Jo stejlere dit tag er, jo hurtigere kan vandet rende af, og jo hurtigere bliver dit tag tørt. En god hushøjde for et tilpas stejlt tag er 6,5-8 meter.
- Fjern mos og alger manuelt. Når der er bevoksning på dit stråtag som mos, alger og svamp er der også mere fugt, hvorfor insekter og larver trives og dermed tiltrækker fugle. Afriv mos med en blød græsrive, og reparér taget hvis det har svampe, så det igen bliver tørt. Uden fugt og varme, er der ingen svamp. Det bedste er at fjerne alle plantevækster manuelt, men du kan også bruge sprøjtemidlet Algefri N, der er det eneste middel, Miljøstyrelsen har godkendt til bekæmpelse af alger.
- Lad tækkemanden fjerne bevoksning på stråtaget. Hvis det er muligt at vente, kan du få tækkemanden til at fjerne bevoksningen på taget og udføre nødvendige småreparationer, når han alligevel skal skifte mønningen/rygningen.
- Reder skal repareres af en tækkemand. Hvis fx ænder har slået sig ned på dit tag og bygget rede i rygningen/mønningen, er det en god idé at få en tækkemand til at reparere reden/lavningen, når den igen er forladt. For når anden har ruget i uger, kommer der en fordybning i rygningen, som virker som en tragt, der samler vandet i bunden, så det drypper ned gennem dit stråtag.
