Drømmer du om et sortglaserede tegl eller et stråtag på dit hus, kan det godt være, at det bliver ved drømmen. Der kan nemlig være begrænsinger for, hvilken type tagbelægning, du må vælge. Arkivfoto.
Taget er en meget vigtig del af huset og også den mest udsatte. Det skal kunne holde til al slags vejr og ikke mindst holde tæt. Derfor er det vigtigt at vedligeholde det løbende og dermed udskyde udskiftningen af belægningen så længe som muligt.
Et tags levetid afhænger af flere forhold, så det kan være svært at sige præcist, hvor lang tid et tag kan holde, før det skal udskiftes. Her spiller både materialer, undertag og tagets hældning ind. Hvornår det er på tide at få skiftet taget ud, kræver altid en individuel vurdering.
For eksempel er det afgørende, om taget er fladt eller stejlt. Stejle tage, hvor hældningen er mere end 40 grader, holder normalt længere end fladere tage.
Ligger huset på en bakketop, langt fra nabohuse eller tæt på vandet, er det mere udsat for vejrpåvirkninger, hvilket mindsker levetiden, mens huse, der ligger godt i læ, fx af andre huse i byerne, holder længere.
Sammenligning af udvalgte materialer til dit tag
Hvis taget har en høj hældning, som man fx ser på mansardtage, betyder valget af materiale meget for husets arkitektur. Arkivfoto.
Hvordan vælger du ny tagtype?
Måske har du allerede gjort dig tanker om, hvilken tagbelægning du gerne vil have på dit hus. Inden du påbegynder udskiftning af taget, er der dog en række forhold, du skal være opmærksom på. Der kan nemlig være begrænsninger for, hvilken type tag du kan vælge i det område, du bor. Derudover er der en række æstetiske og byggetekniske hensyn, der skal tages. Derudover skal du også tænke tagets pris og forventede levetid ind i dit valg.
Bor du fx i et klassisk og meget enkelt parcelhus fra 60'erne, er det sjældent oplagt at lægge stråtag eller tegl på taget. Her vil det typiske bølge- eller skiferfibercementtag måske være et mere oplagt valg – både fordi det passer til resten af huset, og fordi det nok heller ikke er sikkert, at tagkonstruktionen kan holde til eksempelvis teglstenenes tungere vægt.
Love og regler for tagbelægninger
Først og fremmest skal du undersøge reglerne, der gælder, der hvor du bor. Der kan være lokalplaner, servitutter og andre officielle vedtægter og regler, som bestemmer tagtypen og dermed også tagbelægningen på dit hus.
I bygningsreglementet står der ikke noget om, hvilke tagbelægninger du må eller skal bruge, men derimod hvordan taget skal opføres, så det overholder gældende lovkrav til selve konstruktionerne. Disse regler skal du også følge. Endeligt er det vigtigt at følge producentens anvisninger, da du både risikerer skader samt at garantien på dit tag bortfalder, hvis det ikke er lagt korrekt.
Udskiftning af tag på bevaringsværdig bygning
Det er kommunen, som er ansvarlig for, hvilke huse i kommunen der skal erklæres bevaringsværdige, og de er normalt beskrevet i kommunens lokalplaner. Her vil der ofte være en detaljeret beskrivelse af, hvilke krav kommunen stiller til de enkelte kvarterer og i nogle tilfælde også til specifikke huse. Disse krav går almindeligvis på husets udvendige flader som tag, facader og vinduer.
Passer den nye tagtype til huset?
I nogle tilfælde er det muligt at løfte huset æstetisk ved at skifte den eksisterende tagbelægning ud med en ny og helt anden tagtype. I den forbindelse er det en god idé at søge råd hos en arkitekt eller anden person med erfaring med tagbelægninger og æstetik.
Æstetisk set er det også afgørende, om taget er højt (har stor hældning) eller er lavt (har lille hældning). Hvis du knap kan se tagfladen fra haven eller vejen, fordi hældningen er meget lille, er det normalt ikke så vigtigt, hvilket udtryk tagfladen har eller får efter en udskiftning. Derimod kan det være ret afgørende for husets samlede udsende og udtryk, hvis taget er markant med høj rejsning. Det er ikke uden grund, at taget kaldes for den femte facade.
Udskiftning af tag med samme type tagbelægning
Det er tit oplagt at udskifte den eksisterende tagbelægning med en ny belægning af samme type. Faktisk er det mere reglen end undtagelsen. Årsagen kan være, at mange huse er relativt godt projekteret fra starten, så der allerede er truffet bevidste arkitektoniske valg, der gør at taget faktisk passer godt til facaden og hustypen.
Nogle huse kan med tiden have fået en anden type tagbelægning, end det huset oprindeligt blev opført med. Her kan det være værd at overveje at gå tilbage til den oprindelige tagbelægning. Det ses for eksempel, at nogle bindingsværkshuse, som oprindeligt er opført med stråtag, med tiden har fået lagt et fibercementpladetag. Her vil det klæde huset arkitektonisk at få sit stråtag tilbage.
Skal du vælge et tungt eller let tag?
Ofte er det byggeteknisk ikke muligt frit at vælge hvilken som helst type ny tagbelægning. Det hænger sammen med, at den underliggende konstruktion (spærene) er dimensioneret efter tagbelægningens vægt, og derfor har det stor betydning, om taget er tungt eller let.
Du kan fx ikke uden videre regne med at lægge tagsten på et tag, hvor der ligger bølgefibercementplader, da du herved udskifter et let tag med et tungt tag. Dog findes der en type lette betontagsten, som i nogle tilfælde godt kan lægges på et tag, hvor der tidligere var fibercementplader.
Sørg for at søge rådgivning hos en ingeniør, som kan beregne, om de eksisterende spær kan bære den nye tagbelægning.
Det kan oftest svare sig at efterisolere taget, når det alligevel skal skiftes. Billede venligst udlånt af Rockwool.
Hvilken betydning har undertaget på tagets levetid?
Mange typer af tagbelægning kræver, at der anvendes et undertag. Undertagets levetid er ofte væsentligt kortere end tagbelægningens. Hvis man vælger et undertag med kort levetid og en tagbelægning med lang levetid, kan man teoretisk set risikere, at undertaget skal skiftes to eller tre gange før selve tagbelægningen.
Når undertaget skal udskiftes, er det nødvendigt først at demontere tagbelægningen, hvilket er dyrt. Hvis man ser på den totale økonomi og levetid, kan der være en fordel at vælge et undertag med en lang levetid.
Ny tagbelægning oven på et gammelt tag
Det er ikke ualmindeligt blot at lægge et nyt tag oven på et eksisterende tag. For eksempel er det en god løsning at svejse et nyt lag tagpap ovenpå det gamle tag med tagpap. Et tagpaptag kan med fordel også bruges som undertag under fx et tegltag.
At lægge en ny tagbelægning oven på den gamle holder prisen nede og gør udskiftningen mere simpel. Der er dog ikke altid uproblematisk blot at montere den nye tagbelægning oven på den gamle.
Når man monterer et nyt tag oven på et eksisterende, kan befæstningen gennembryde det underliggende tag og skabe risiko for utætheder. Hvis det gamle tag indeholder asbest, vil asbesten blive afgivet, når pladerne gennembores, hvilket heller ikke er hensigtsmæssigt. Samtidig udskyder du de større arbejder med at få afmonteret det gamle tag.
Derudover er der også et æstetisk hensyn, da taget forhøjes en del, og husets udseende i nogle tilfælde dermed bliver ændret markant. En anden ulempe er, at man typisk ikke får efterisoleret og i det hele taget ikke får undersøgt konstruktionen under det gamle tag for råd og skader, når man bare lægger ny tagbelægning oven på den gamle.
Sidst men ikke mindst frarådes løsningen pga. brandfare. Hvis der skulle opstå ildebrand, kan ilden løbe mellem de to tagbelægninger, og det kan gøre det vanskeligt at slukke den.
Hvor finder du inspiration til dit nye tag?
Noget af det bedste, du kan gøre, før du vælger tagbelægning, er at kigge dig omkring i dit nabolag. Hvilke nabotage er flotte, og hvilke er ikke? Tag evt. et billede af taget eller spørg ejeren, hvis du ikke præcist kan se, hvilken type tag eller tagsten der er tale om.
Der findes naturligvis også en række showrooms, og ofte er der også mulighed for at hente inspiration i større tømmerhandler og byggemarkeder.
Sidst, men ikke mindst, er der naturligvis internettet, hvor alle producenter efterhånden er blevet ret gode til både at beskrive og vise forskellige tagbelægninger.
Da taget er en relativt stor investering, og da en udskiftning ofte har stor betydning for husets udseende, kan det være en god idé at tage en dygtig og erfaren håndværker, arkitekt eller byggesagkyndig med på råd.
Du skal være opmærksom på, at skifte tagbeklædning er en kompliceret sag (fx dampspærre, undertag, inddækninger, skotrender, mv.), og at du som privatperson nok ikke har den fornødne viden og erfaring til at udføre tagarbejde. Arkivfoto.
Hvilke andre byggearbejder kan det svare sig at lave, når du skifter tag?
Hvis du skifter tagbelægningen ud, er der en række andre projekter, du med fordel kan få lavet samtidig. Selvom det kan være fristende at fravælge disse for at holde udgifterne nede, kan det være en rigtig dårlig idé.
Hvis de trænger, kan du med fordel foretage en udskiftning af tagrender og nedløb samt udvendig beklædning, som fx underbrædder og vindskeder. Gå efter materialer med en lang levetid, der tåler vind og vejr.
Bemærk, at når du udskifter hele tagbeklædningen, så udløser bygningsreglementet et krav om efterisolering, hvis det er rentabelt. Har skal der laves en rentabilitetsberegning, hvor du sammenholder den forventede årlige besparelse på energi og løsningens levetid med udgiften ved efterisolering. På sparenergi.dk kan du læse mere om, hvordan du laver rentablitetsberegningen.Du finder en beregner på Bygningsstyrelsens hjemmeside.
Uanset rentabilitet eller ej, er det altid en god idé at efterisolere og tætne tagkonstruktionen for komfortens og varmeregningens skyld, når taget alligevel er demonteret. Det er nemlig det billigste tidspunkt at udføre arbejdet.
Det er altid vigtigt at tænke langsigtet i forbindelse med udskiftning af taget. Tage holder længe, og det er relativt dyrt at lave selv mindre renoveringer løbende.
Et andet godt råd er ikke at spare på de gode og nogle gange dyre materialer, da de erfaringsmæssigt holder noget længere end tilsvarende og billigere materialer.Derudover er det ikke unormalt at opgradere taget/huset med nye kviste og ovenlys, da det er billigere, end hvis de indbygges i et gammelt tag.
Det kan også være en mulighed at undersøge, hvorvidt det er muligt at bruge loftet til en ny 1. sal og dermed få mere plads. Her er det værd at bemærke, at de mange etplanshuse fra 1960'erne og 70'erne godt kan ombygges, så de kan klare vægten fra et nyt og tungere tag. En eventuel udnyttelse af loftetagen er så stort et projekt, at du altid bør søge rådgivning hos en arkitekt eller anden byggeteknisk sagkyndig, inden du giver dig i kast med projektet. Og det kræver altid byggetilladelse.
Må du selv fjerne den gamle tagbelægning og lægge en ny?
Ja, umiddelbart er der ingen problemer i, at du som privat husejer selv tager dit tag ned og kører affaldet på genbrugspladen. Bemærk dog, at der er særlige regler om asbestholdige fibercementplader, som skal fjernes professionelt og deponeres. Asbest kan forekomme i fibercementtage fra før 1988 og findes helt sikkert i fibercementtage fra før 1984.
I forbindelse med udskiftning af tag, kan du også selv lægge det nye tag, men vær opmærksom på, at tagarbejde er relativt kompliceret og kræver viden om dampspærre, undertag, inddækninger og skotrender, og at du som privatperson ofte ikke har den fornødne viden og erfaring til at udføre tagarbejde.
Montering af tag kræver en del års erfaring, hvis det skal laves, så taget er sundt og kan holde i mange år. Er taget ikke korrekt monteret, kan du også risikere, at garantien bortfalder.
Hvilken forsikring dækker, når du renoverer dit tag?
Hvis du har hyret en håndværker til opgaven, er det hans ansvar at dække taget til i perioden, hvor han arbejder på taget. Sker der vandskade på grund af storm eller ved brand, er det normalt din egen husforsikring, som dækker.
Det er en rigtig god idé at kontakte dit forsikringsselskab og informere om, at du skal til at bygge om i større omfang, så du sikrer dig, at du er dækket, hvis uheldet er ude.
