Der er en del regler, du bør sætte dig ind i, hvis du har planer om at lægge nyt tag på dit hus. Arkivfoto.
Hvilke love og regler gælder for tagbelægninger?
Når du skal vælge eller udskifte tagbelægning, er det vigtigt, at du undersøger, hvilke love og regler der gælder for tagbelægninger, da der kan være begrænsninger for, hvilken type tag du rent faktisk kan vælge.
Udover reglerne findes der også en række anvisninger, der skal følges. så du ikke blot sikrer dig, at taget holder tæt, men også, at garantien gælder på det tag, du lægger.
Disse regler og anvisninger skal du være opmærksom på:
- Bygningsreglementet. Her finder du de generelle love og regler for tage og tagbelægninger. I bygningsreglementet kan der være henvisninger til anvisninger fra BUILD (tidligere Statens Byggeforskningsinstitut) og danske/europæiske standarder (DS/EN) fra Dansk Standard, der skal følges.
- Tinglyste servitutter samt lokalplaner. Her kan du se, om der gælder særlige regler for dit hus, herunder for tagbelægning. Desuden kan du ofte se krav til bevaringsværdige og fredede huse i lokalplanen.
- Monterings- og brugsanvisninger. Disse er produktspecifikke og udgives af producenterne.
- Vejledninger og anvisninger. Disse er udgivet af brancheorganisationerne og går ofte i dybden med udførelsen af hele tagkonstruktionen.
Som udgangspunkt skal alle regler og anvisninger følges. Hvis du ikke gør det, kan du miste garantien på tagbelægningen. Sker der en skade på grund af grove monteringsfejl, dækker forsikringen formentlig ikke, og producenten kan fraskrive sig produktansvaret og garantien.
I yderste konsekvens kan kommunen eller en anden offentlig instans forlange, at tagbelægningen skal fjernes eller ændres. Det kan fx være tilfældet, hvis du har ændret taget på et fredet hus, ikke fulgt bestemmelserne i en lokalplan eller valgt et tag med højere glansværdi end det tilladte.
Hvad siger bygningsreglementet om tagbeklædning?
Bygningsreglementet er funktionsbaseret, og derfor fremgår der ikke altid specifikke håndgribelige krav. Eksempelvis beskriver §344:
”Konstruktioner skal projekteres og udføres, så de kan modstå de normalt forekommende statiske og dynamiske påvirkninger i forhold til konstruktionens placering og anvendelse”. Derefter henvises til en lang række DS/EN vejledninger.
Alle tage skal kunne modstå vind og være grundigt gjort fast til resten af huset. Dels selve spærkonstruktionen, men også belægningen som fastholdes med skruer, bindere eller lignende for at sikre mod stormskader.
Desuden skal tagkonstruktionen opfylde krav til varmeisolering og ventilering, være sikret mod fugtskader samt være modstandsdygtigt over for brand.
I Bygningsreglementet stilles ikke specifikke krav til materialevalg. Materialevalg reguleres i stedet i lokalplaner, byplanvedtægter o.lign.
Hældningen på et tag skal normalt være større end 1:40 svarende til 2,5 cm pr. meter, så vand fra taget kan løbe af på forsvarlig vis.Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Krav til tagets tæthed og hældning
Et tag på en bolig skal kunne holde vandet ude, og det skal kunne løbe af. Af §338 (kapitel 14) fremgår:
”Klimaskærmen skal projekteres, udføres og vedligeholdes, så der er tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand, og så det på en forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller tagnedløb afledes til afløb”.
I vejledningen til kapitel 14 er angivet, at hvis hældningen på tagfladen er større end 1:40 svarende til 2,5 cm pr. meter, vil vand fra tage normalt kunne løbe af på forsvarlig vis.
Konkret krav til hældningen fremgår af producentens anvisninger.
En tagdækning skal være testet og godkendt til at modstå brandspredning fra eksterne kilder som gnister eller gløder. Foto: Colourbox
Krav til brandsikkerhed
Brandkrav til tagbelægninger kaldes BROOF (T2). Det er et begreb, som blev fastslået i år 2000 af EF Kommissionen, hvor en liste over forskellige materialer blev forhåndsgodkendt til at have de rette, udvendige brandmæssige egenskaber. Godkendelsen indebærer, at tagdækningen er testet og godkendt til at modstå brandspredning fra eksterne kilder som fx gnister eller gløder.
Funktionskravet i bygningsreglementet er, at tage skal projekteres og udføres, så det sikres, at brandspredning begrænses.
Af BR vejledningen (bilag 1a, præaccepterede løsninger) fremgår, at der i enfamiliehuse ikke er krav til tagdækning. Valg af tagdækning har dog betydning for enfamiliehusets mindste afstand til øvrig bebyggelse, naboskel og vej- og stimidte, hvor der er større krav til nogle typer tagbelægninger og mindre til andre.
Afstanden til skel, vej- og stimidte afhænger af ydervæggens brandegenskaber. Ved en EI 60 (tidl. BD60) ydervæg, er der eksempelvis ingen krav til afstanden,ved samtidig brug af T2 tagdækning, mens der ved en ydervæg med klasse 2 beklædning er krav om mindst 2,5 meter.
Eksempler på T2 tagdækning;
- Tagsten (af sten, beton, ler, keramik eller stål)
- Skifer
- Fiberarmeret cement
- Metaltage (aluminium, kobber, zink, stål) med en tykkelse på mindst 0,4 mm oplagt på lægter
- Sedumtage
- Tagpap i korrekt kombination af under- og overpap, samt det specifikke underlag.
Hvis din tagbelægning er ringere end BROOF (t2) [klasse T tagdækning] skal afstanden være 10 meter (dog ned til 5 meter for brandsikrede stråtage).
Eksempler på tagdækning ringere end T2:
- Stråtag (med og uden brandsikring)
- Bitumenplader (som Ondoline) = Klasse E / FROOF
- Plasttage.
Desuden er der krav til underliggende konstruktioner, herunder isoleringens brandmodstandsevne.
Hvilke bestemmelser kan der være i lokalplaner og servitutter?
Det er ikke unormalt, at lokalplaner for enkelte boligområder indeholder præcise krav til tagbelægningens type og udformning. Ofte som sorte eller røde tagmaterialer – tegl kan også være specifikt nævnt.
Bevaringsværdige og fredede huse er normalt også nævnt i lokalplanen. Til disse huse stilles der næsten altid krav om, hvordan taget er lavet, og det er sjældent muligt at få lov af kommunen til at ændre tagtypen.
Husk derfor at tjekke, om der er en lokalplan eller anden tinglyst servitut, som definerer hvilken type tag du må lægge, inden du går i gang med at udskifte eller lægge tag. Et andet godt råd er at tjekke eventuelle servitutter på husets matrikel. De kan nemig også indeholde specifikke krav til tagets eller husets udformning.
Vær opmærksom på, at nogle kommuner stiller krav om, at tagbelægning og tagrender ikke må bestå af metaller som zink og kobber, idet metallerne kan forhøje andelen af tungmetaller i jord og grundvand, hvor regnvandet skal ledes til faskine eller på anden vis holdes på egen grund.
Kommuner kan også forbyde faskiner, hvis taget er af zink, bly eller kobber.
Hvilke anvisninger kan der være fra producenter?
Producenter af tagbelægninger har udarbejdet anvisninger om, hvordan de forskellige produkter skal bruges. Der er bl.a. krav til ventilation, overlæg og fastgørelse.
Følg anvisningerne, da garantien på tagbelægningen i mange tilfælde ellers ikke vil gælde. Søg info på de enkelte producenters hjemmesider.
Husk at tænke på arbejdsmiljøregler inden du skifter tag. Det er eksempelvis påbudt at have autorisation til at udskifte tag indeholdende asbest.
Hvad skal du bruge anvisninger fra brancheorganisationer til?
Et par af brancheorganisationerne inden for byggeriet har udformet særlige anvisninger om tagbelægninger, som går videre end producenternes anvisninger. Typisk omfatter brancheanvisninger hele tagkonstruktionen og ikke bare det enkelte produkt fra en producent.
Et eksempel er anvisning for tegltage "TEGL36" lavet af Murerfagets Oplysningsråd (MURO), som går i detaljer med hele konstruktionen af tegltaget. Du kan finde mere information hos Murerfagets Oplysningsråd (MURO), Træinformation, Tækkelauget eller Byggeteknisk Erfaringsformidling (BYG-ERFA), som indsamler og bearbejder byggetekniske erfaringer.
Må du selv udføre arbejde med tagbelægninger og undertag?
Der er ingen love og regler om, at du som privat husejer ikke selv må lægge nyt tag. Du må derfor gerne selv montere bl.a. tegl, betontagsten og fibercementtage. Husk dog, at du skal have autoriserede fagfolk til at fjerne tagmaterialer, som indeholder asbest.
Som privat husejer må du heller aldrig selv højtryksrense dit fibercementtagtag, hvis det indeholder asbest. Du må dog gerne selv rense taget med en almindelig blød børste og rent vand.
Du kan dog få et tagmalerfirma til at højtryksrense og male dit gamle asbesteternittag, men vær opmærksom på, at der er risiko for, at taget drysser. Her skal du vælge et firma, der er specialgodkendt af Arbejdstilsynet til at udføre sådanne opgaver.
Asbest kan forekomme i eternittage fra før 1988 og findes helt sikkert i eternittage fra før 1984. Er du i tvivl om der er asbest i dit tag, så kan du tjekke nummeret på oversiden af tagpladen. Her er der trykt et nummer med 5-10 cifre. Starter det med 0 eller 1, indeholder pladerne asbest.
